Seks væsentlige mangler for klimaet i et ellers stærkt grønt regeringsgrundlag
Regeringsgrundlaget indeholder virkeligt mange gode intentioner, men ligesom finansieringen af de mange ambitioner er usikker, så er prioriteringen af de enkelte punkter, både politisk, tidsmæssigt og finansieringsmæssigt, fortsat uklar.På papiret har Danmark fået den grønneste regering i historien. Med et historisk grønt fokus, høje ambitioner for et mere bæredygtigt landbrug og med centrale grønne ministerposter besat af personer med høje grønne ambitioner, så er der grund til at være håbefuld på den grønne omstillings vegne.
Regeringsgrundlaget indeholder virkeligt mange gode intentioner, men ligesom finansieringen af de mange ambitioner er usikker, så er prioriteringen af de enkelte punkter, både politisk, tidsmæssigt og finansieringsmæssigt, fortsat uklar.
Derfor, hvis ikke regeringen selv tilkendegiver en nærmere plan for, hvornår de væsentligste elementer i regeringsgrundlaget forventes gennemført, så bliver det svært for befolkningen at sikre, at regeringen følger op på de mange ambitioner, før vi igen står foran et folketingsvalg.
Det er virkeligt ærgerligt, at der i grundlaget ikke entydigt lægges op til, at Danmark skal bevæge sig ud af den fossile æra hurtigst muligt.
Desuden, hvis man skal pege på seks af de væsentligste mangler, så vil jeg fremhæve følgende:
1) Selv om det naturligvis er positivt, at regeringen vil øge Danmarks CO2-reduktionsmål for 2035 til 85 procent (fra den tidligere regerings 82 procent) samt opnå klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050.
Så er det jo samtidig de facto også en afvisning af Klimarådets mest ambitiøse mål om 90 procent CO2-reduktion i 2035 samt ambitionen om CO2-neutralitet i 2040, et mål som ellers har været støttet af 92gruppen og CONCITO.
2) Det er ganske skuffende, at spørgsmålet om at reducere danskernes forbrugsbaseret klimaaftryk ikke har fået mere fokus i regeringsgrundlaget. Ambitionerne på området synes måske endda at være ringere end i det forrige regeringsgrundlag.
Det peger desværre på, at man ikke har ambitioner om at sætte “pejlemærker” for det forbrugsbaserede aftryk, sådan som Klimarådet, 92gruppen og andre har anbefalet det.
En stærkere indsats på dette område er utvivlsomt påkrævet, hvis Danmark fortsat skal betragte sig som et grønt foregangsland.
3)Trods Klimarådets ret entydige kritik af Danmarks meget omfattende afbrænding af biomasse, så vakler regeringen fortsat i forhold til at reducere afbrændingen af biomasse.
Regeringen vil med en lidt famlende formulering ”Fremlægge en plan med ambition om at udfase brugen af importeret biomasse så hurtigt, som det er forsvarligt”. Det lyder ikke helhjertet, og det ville være ønskværdigt, at regeringen kom med en langt mere klar plan for en reduktion af biomasseforbruget, som også omfatter afbrænding af dansk produceret biomasse.
4) Set i lyset af, at klimabelastningen fra luftfarten fortsat er i voldsom vækst, så er det skuffende, at der ikke udtrykkes højere ambitioner om at reducere CO2-aftrykket fra luftfarten og international transport. Det burde være en klar selvfølge, at Danmark bør gøre langt mere for at reducere udledningerne inden for luftfart, men her svigter regeringen desværre fælt.
5) Indfrielsen af Danmarks klimamål står og falder med den meget store satsning på Carbon Capture and Storage (CCS), hvor implementeringen halter gevaldigt efter de opsatte målsætninger, og hvor ingen endnu kender de reelle omkostninger ved teknologien.
Mange eksperter udtrykker tvivl om, hvad det reelle potentiale for CCS i virkeligheden er. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at regeringsgrundlaget slet ikke skriver noget om CCS.
For at reducere risikoen for at svigte vores klimamål så ville det være på sin plads at etablere en uafhængig kommission, der skal vurdere, om CCS-indsatsen er den rette, eller om klimaindsatsen i højere grad skal baseres på andre virkemidler. Alternativt, hvis det er ønsket, at Klimarådet laver en sådan analyse, så ville det være passende at nævne det i regeringsgrundlaget.
6) Selv om Danmark jævnligt har fået kritik for at tillade nye olie/gas-udvindingslicenser, så nævner regeringsgrundlaget ingenting om Danmarks fortsatte rolle som et fossilproducerende land.
Det er virkeligt ærgerligt, at der i grundlaget ikke entydigt lægges op til, at Danmark skal bevæge sig ud af den fossile æra hurtigst muligt, herunder ved at ophøre som fossilproducerende land.
Der står således ikke noget om, at man vil genbesøge “Nordsø-aftalen” og definitivt sætte en stopdato for Danmark som fossilproducerende land.
Denne er blog udtrykker alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.