Principerklæringerne i regeringsgrundlaget – spil for galleriet?
Der er al mulig grund til at fastholde den nye regering på dens egne formuleringer i regeringsgrundlaget.I det noget højstemte politiske grundlag, som SVM-regeringen fremlagde i december med titlen ”Ansvar for Danmark”, står der i afsnittet “7. Et mere levende og åbent demokrati”:
“Tilliden til politikerne og til grundlæggende samfundsbærende institutioner er generelt dalende. Det er en bekymrende udvikling. Den demokratiske samtale befinder sig i en brydningstid, og vi har brug for frie og stærke medier.”
Diagnosen er korrekt, og så står der også, at der nedsættes en ekspertgruppe, som skal belyse, hvordan Justitsministeriets arbejde kan fokuseres på at stå vagt om de regler og opgaver, som har grundlæggende betydning for retsstaten og demokratiets stabilitet, for understøttelsen af de centrale demokratiske organer i samfundet, for borgernes retssikkerhed og individets frihed samt for ordentlig forvaltning.
Det lyder jo både klogt og smukt, men når man sammenholder teksten med virkeligheden, melder tvivlen sig, om regeringen kan klare opgaven.
Rod i økonomien i Forsvaret
For nogle uger siden fremkom Statsrevisorerne med en usædvanligt skarp kritik af Forsvarsministeriet. Ministeriet – lød kritikken – har ikke tilrettelagt en økonomistyring, der gør det i stand til at redegøre for, om forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2023. Rent konkret drejer det sig om næsten 15 milliarder kroner, som et flertal i Folketinget havde bevilget i forsvarsforliget og et delforlig i henholdsvis 2018 og 2019.
På dagen vakte kritikken berettiget opsigt i politiske kredse og faktisk også i store dele af pressen, der jo ellers i disse år er yderst positivt indstillede over for alt, hvad der minder om militarisme, krudt og kugler.
Men forsvarsministeren lovede ikke bod og bedring, og der gik da også kun cirka ti dage, så gav partierne bag forsvarsforliget i onsdags i sidste uge grønt lys til, at Forsvaret indkøber israelske våben for 1,7 milliarder kroner!
Statsrevisorerne er selv udnævnt af Folketinget og må på den baggrund føle sig endnu mere underløbet, ja holdt for nar, når deres kritik på groveste vis bliver skubbet til side.
Både artilleri og raketkastere skal indgå i den brigade, som med et budget på 4,4 milliarder kroner var den største post i forsvarsforliget 2018. Det projekt var Statsrevisorerne i pressemeddelelsen for to uger siden også særdeles kritiske overfor på baggrund af en separat redegørelse fra Rigsrevisionen:
“Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en effektiv styring af opbygningen af brigaden og kun i begrænset omfang har fulgt op på økonomi og fremdrift.”
Kritikken gik blandt andet på, at Forsvarsministeriet ikke aner, hvor mange af de 4,4 milliarder kroner der er brugt, og hvor mange der er tilbage.
Statsrevisorerne er selv udnævnt af Folketinget og må på den baggrund føle sig endnu mere underløbet, ja holdt for nar, når deres kritik på groveste vis bliver skubbet til side. Burde de sætte deres stillinger på spil, det vil sige true med at nedlægge hvervet i protest, hvis intet sker?
Nye milliardbevillinger på vej
Nye milliardbevillinger er allerede på trapperne, jf. NATO-rapporten om nye budgetudvidelser som et must og dermed allerede så godt som i hus – for der er jo ingen opposition og modstand i noget parti overhovedet i Folketinget og heller ikke i mainstreampressen, der tværtimod hver dag beretter vidt og bredt om det uomgængelige behov for flere våben, nyt dødbringende militært isenkram og mere ammunition.
Hvad med det grønne regnskab, hvor man beregner CO2-udslippet og andre klima- og miljøbelastninger? Der er aldrig noget steds her eller i udlandet mig bekendt sat tal på dét regnestykke modsat alle andre samfundsforeteelser.
I en anden af de klassiske magt-etater, Justitsministeriet, afslørede TV2 tidligere på ugen tal fra Rigsadvokaten om sagsbehandlingstider hos politi og anklagemyndighed.
Stik i mod løfter fra den daværende justitsminister ved politiforliget i 2020, der førte til forøgede bevillinger, er sagshandlingstiderne i 2022 fra modtagelsen af en anmeldelse til afgørelse om tiltalerejsning steget med i gennemsnit 16 procent med den ulykkelige konsekvens, at antallet af henlagte anmeldelser er eksploderet, især for økonomisk kriminalitet. Dette uagtet 2021 satte bundrekord i antal af politianmeldelser med nær ved en halvering i forhold til 2009.
Der er således al mulig grund til at fastholde den nye regering på dens egne formuleringer i regeringsgrundlaget.
Med udtrykket “ordentlig forvaltning” i teksten bringes begrebet ORDENTLIGHED ind i billedet – og det virker måske gammeldags og giver mindelser om forældreformaninger til deres uregerlige unger: “Kan I så opføre jer ordentligt!”
Men det er nu slet ikke noget dårligt krav til en regering, der i udgangspunktet ikke har et flertal imod sig i Folketinget, og hvor det ikke skorter i egne rækker på regeringserfaring og ansvarspådragende fortid: Socialdemokratiet havde regeringsmagten op til valget i november, ligesom statsministeren og finansministeren med det overordnede ansvar for statsfinanserne begge har beholdt deres poster. Venstre var i regering frem til 2019. Og Moderaternes formand var såmænd statsminister dengang.
Så hva’ dælen nøler I etter…
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.