Længe ventet pensionsudspil
Når krisen kradser, så gør det allermest ondt på dem, der har mindst!
Krigen i Ukraine har skubbet til prisstigninger på mad og energi, som særligt rammer dem med færrest penge og øger uligheden i vores samfund. I sidste ende risikerer det at få betydning for, hvordan vi i fremtiden indretter den solidariske velfærd. Derfor skal vi løfte fra bunden.
|
Vi har talt om ulighed og konsekvenser af ulighed i rigtig mange år uden for alvor at komme helt i mål med at skabe et mere retfærdigt samfund.
Den helt igennem ulykkelige situation med krigen i Ukraine påvirker os alle. Det sidder i maven og trykker, og heldigvis er der et stort flertal af danskere, der rækker ud og hjælper med alt det, de kan. Heldigvis er vi parate til at tage imod og hjælpe.
Det gør FOA’s medlemmer også i stor stil, selv om rigtig mange nu mærker de økonomiske følger. For helt almindelige lønmodtagere har energiprisernes himmelflugt væltet husholdningsbudgettet. Men ikke nok med det, også priserne på fødevarer får økonomien hos en social- og sundhedshjælper, en rengøringsassistent, en dagplejer eller en teknisk servicemedarbejder til at tilte. Der er stadig mange grupper på arbejdsmarkedet, som er lavtlønnede, og som i forvejen havde en presset økonomi. FOA har endnu engang sat fokus på den stigende ulighed i samfundet, det går nemlig fortsat den gale veje.
Priserne på fødevarer får økonomien hos en social- og sundhedshjælper, en rengøringsassistent, en dagplejer eller en teknisk servicemedarbejder til at tilte.
Det er bare så frustrerende, at selv om vi har viden, der er evidens, der tydeligt fortæller os, at uligheden stiger, så ændrer vi ikke for alvor kurs.
Danmark har altid været kendt som et meget lige samfund.
Men de seneste år er der sket en udvikling, der grundlæggende stiller spørgsmålstegn ved, om Danmark i fremtiden vil vedblive med at være et samfund kendetegnet ved samme høje grad af lighed. Den stigende ulighed betyder, at afstanden mellem os danskere vokser – mentalt, kulturelt og geografisk. Med udviklingen risikerer vi også, at forståelsen, respekten og solidariteten for hinanden mindskes. Den højtlønnede mærker måske ikke, at prisen på en liter letmælk eller elpriserne stiger, men det gør mange mennesker med lavere indtægter.
Har du penge, kan du få …
Den forståelseskløft, som uligheden risikerer at skabe mellem folk, kan også få betydning for, hvordan vi i fremtiden indretter den solidariske velfærd. Eksempelvis hvor meget egenbetaling vi er villige til at acceptere i ældreplejen og daginstitutionerne. Det er nok lettere at forestille sig at betale for et ekstra bad om ugen, hvis man har mange penge til rådighed, end hvis man har få.
Derfor er den voksende ulighed ikke blot et spørgsmål om, hvor meget mere vi hver især kan putte i indkøbskurven, selv om det også er vigtigt. Ulighedsdagsordenen handler om, hvilket samfund vi vil være om 10 år.
Løft fra bunden
Vi kan ikke holde til endnu et ti-år, hvor velfærdsfag i den offentlige sektor må holde for besparelse på besparelse, som vi så det efter finanskrisen i 2008 og årene frem.
Vi kan ikke holde til, at stigende velstand prioriteres, så toppen fortsætter med at løbe fra bunden.
Vi kan ikke holde til, at det nærmest er med et skuldertræk, at det kan konstateres, at flere og flere børn vokser op under vilkår, der ikke er anstændige.
Det kan vi gøre bedre, og det skal vi gøre bedre.
Vi skal til at løfte fra bunden, og det handler også om løn.
Mere lighed løfter os alle.
Læs også
26. marts 2022 | 06:00
