Læserbrev
Cuba: Fem tons medicin og medicinsk udstyr ankom den 17. marts til Cubas internationale lufthavn i Havanna som modsvar til USA’s blokade og trusler om at overtage landet. Sammen med den humanitære hjælp kom også 100 aktivister, som repræsenterede over 50 organisationer og fagforeninger fra 13 forskellige lande i Europa.
Blandt aktivisterne var også fire medlemmer af EU-parlamentet – fra gruppen The Left, Iaria Salis og Mimmo Lucano fra Italien, Marc Botenga fra Belgiens Arbejderparti samt Emma Fourreau fra Frankrig.
De fem tons humanitære hjælp er første donation fra kampagnen Vores Amerika – Konvoj til Cuba. Flere både og fly er på vej til Cuba med nødhjælp fra blandt andet Mexico, USA og Europa.
Niger: Den 12. marts måtte EU’s midlertidige chargé d’affaires i Niger, Nicoletta Avella, stå skoleret i Nigers udenrigsministerium.
Det skete bare få timer efter, at EU-parlamentet havde vedtaget en resolution, der kræver “omgående og betingelsesløst løsladelse af Mohamed Bazoum”, som blev afsat ved et kup i juni 2023.
Resolutionen insisterer på, at Bazoum var demokratisk valgt, som om der ikke var uregelmæssigheder under valget i 2021. I mindst et valgdistrikt var stemmedeltagelsen imidlertid hele 103 procent, og 99 procent af stemmerne gik til Bazoum.
På mødet i Nigers udenrigsministerium fik Nicoletta Avella overrakt til protestbrev, hvori Nigers regering understreger, at landet ikke vil “acceptere direktiver” fra EU.
Israel/Palæstina: Israelske fængsler er blevet et redskab for tortur og folkemord, når det gælder palæstinenserne. Det skriver FN’s særlige rapportør for de palæstinensiske områder Francesca Albanese i en ny rapport til FN’s Menneskerettighedsråd i Genève.
Det, der tidligere foregik i det skjulte, praktiseres nu ganske åbenlyst: “Systematisk ydmygelse, smerte og nedværdigelse”, alt godkendt på højeste politiske plan.
– De ansvarlige for disse afskyelige krænkelser af menneskerettighederne, som der ikke kan gøres undtagelser fra, selv ikke i krigstid, skal stilles til ansvar og retsforfølges, herunder ved Den Internationale Straffedomstol, sagde Francesca Albanese, da hun præsenterede rapporten mandag den 23. marts.
Rapporten advarer om, at over 18.500 palæstinensere siden oktober 2023 er blevet tilbageholdt i det besatte palæstinensiske område, heriblandt mindst 1500 børn. Tusinder er stadig fængslet uden sigtelse eller retssag.
Næsten 100 fanger døde i fængslet. Fangerne er blevet udsat for ufattelige overgreb, herunder voldtægt med flasker, metalstænger og knive, sult, brækkede knogler og tænder, afbrænding, spytning samt angreb og urinering fra hunde.
Argentina: Den 24. marts var det 50-året for det blodige militærkup i Argentina. Kuppet, der blev støttet af USA, blev ledt af general Jorge Rafael Videla og varede frem til 1983.
Det anslås, at 30.000 mennesker forsvandt eller blev myrdet under militærdiktaturet, hvis mål var at udrydde kommunister, socialister og marxister og fagforeningsfolk i det, der er blevet døbt “den beskidte krig”. Flere hundrede børn blev fjernet fra deres mødre og overgivet til diktaturets støtter.
Kuppet i Argentina var en del af Operation Kondor, den statslige latinamerikanske terrorkampagne opkaldt efter Chiles nationalfugl. Operation Kondor blev officielt oprettet i samarbejde med den chilenske diktator Augusto Pinochet på hans 60-års dag på et topmøde i Chiles hovedstad Santiago den 25 november 1975. Pinochet kom til magten ved et USA-støttet kup den 11. september 1976. Med til stiftelsen var også Argentina, Bolivia, Paraguay og Uruguay.
50-årsdagen den 24. marts blev markeret med, at flere hundredtusinder gik på gaden i alle store byer i protest mod Argentinas højreekstreme præsident Javier Milei, som har retfærdiggjort militærdiktaturet.
EU: Den 14. juni er der indkaldt til en europæisk demonstration i den belgiske hovedstad Bruxelles under overskriften “Velfærd – Ikke Krig”. Bag initiativet står organisationerne Stop ReArm Europe og Stop Militarization.
Arrangørerne håber, at fredsbevægelser og fagforeninger fra hele Europa vil deltage i demonstrationen i Bruxelles og være med til at planlægge nye aktiviteter.
Chile: Den 11. marts indtog den højreekstreme José Antonio Kast præsidentposten i Chile. Fem dage efter er José Antonio Kast i gang med at bygge en grænsemur, som hans store forbillede, USA’s præsident Donald Trump, også begyndte i hans første præsidentperiode. Muren skal ligge på grænsen til nabolandene i nord, Peru og Bolivia.
Muren skal være et “uigennemtrængeligt fysisk og teknologisk afspærringssystem. Den består af fem meter høje sikkerhedsmure/-hegn, der er udstyret med bevægelsessensorer og droneovervågning i områderne omkring officielle grænseovergange eller nedlagte ulovlige grænseovergange”.
Desuden har Kast-regeringen beordret offentlige nedskæringer på tre procent i alle ministerier og skattelettelser samt en gennemgang af alle ministerier for at afdække mulige uregelmæssigheder begået af den tidligere regering.
Chiles nye regering har også indledt forhandlinger med USA om at udvinde sjældne jordarter. José Antonio Kast har under valgkampen ikke lagt skjul på, at han beundrer Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet.
Libanon: Israel højreekstreme finansminister Bezalel Smotrich opfordrer Benjamin Netanyahu til at annektere den sydlige del af Libanon.
Ifølge Smotrich bør Israels krig mod Libanon resultere i, at grænsen mellem Israel og Libanon fremover er Litani-floden, der ligger 30 kilometer inde i Libanon fra Israels nuværende grænse.
Israels angreb på Libanon begyndte i starten af marts, efter at Hizbollah sendte raketter mod Israel som modsvar til USA’s og Israels angreb på Iran. Siden har Israel intensiveret sine bombninger af beboelsesejendomme i flere libanesiske byer.
Over 1000 mennesker er blevet dræbt i Libanon under Israels bombardementer, heriblandt 118 børn. 2,2 millioner mennesker er drevet på flugt, og Verdenssundhedsorganisationen WHO melder blandt andet om 64 angreb på sundhedsinstitutioner.
FN: Bahrain har forslået en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som skal pålægge medlemsstaterne “alle nødvendige foranstaltninger” for at sikre fri sejlads gennem Hormuzstrædet.
Den foreslåede tekst kræver også, at Iran “øjeblikkeligt standser alle angreb på handelsskibe samt ethvert forsøg på at hindre lovlig transit eller fri sejlads”. Det vidtgående forslag omfatter også landenes territorialfarvand, langs strædet samt sanktioner mod de lande, der hindrer den frie sejlads.
Før Israels og USA’s angreb på Iran passerede 20 procent af verdens naturgas og olie dagligt gennem Hormuzstrædet.
USA: Pentagon, USA’s krigsministerium, vil sende flere soldater til Mellemøsten. Omkring 2200 soldater ventes at ankomme til området fredag om bord på krigsskibet USS Tripoli sammen med endnu et krigsskib, USS New Orleans. Yderligere 2500 fra 11th Marine Expeditionary Unit er på vej om bord på USS Boxer.
Desuden forbereder Pentagon at flytte 3000 tropper fra hærens 82nd Airborne Division til regionen. I forvejen har USA udstationeret 50.000 soldater i Mellemøsten.
Sverige: Antallet af dollarmilliardærer vokser fortsat hos vores svenske naboer. Den seneste opgørelse viser, at der nu er 51 på listen over dollarmilliardærer i Sverige.
De kontrollerer tilsammen 2142 milliarder svenske kroner. Det svarer til hele Ungarns bruttonationalprodukt. Ifølge Oxfam har 70 procent af de svenske dollarmilliardærer arvet deres formue.
Da det amerikanske magasin Forbes publicerede sin første liste over dollarmilliardærer i verden, var der 140 på globalt plan, heraf var to svenske.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
