Læserbrev
Når gæld bliver en livstidsdom: Sagsomkostninger hindrer resocialisering og slukker håb
I Danmark ender dømte ofte med en stor gæld, som de ikke har en chance for at betale af. Derfor ender de ofte i en ond cirkel af fattigdom og med stærkt begrænsede muligheder for at få en bolig og et job.
|
Af June Crondahl, Landsforeningen KRIM
Når en borger i Danmark dømmes for en forbrydelse, er dommen sjældent den eneste straf, de skal leve med. For mange bliver sagsomkostninger en uoverstigelig gældsbyrde, der reelt kan føles som en livstidsdom.
Uanset om man får en fængselsstraf eller ej, kan sagsomkostningerne binde dømte til en gæld, de aldrig kan betale af.
Denne økonomiske byrde slukker håbet om en ny begyndelse og hæmmer både resocialisering og muligheden for en bedre fremtid.
Forskning viser, at gæld og fattigdom kan øge risikoen for tilbagefald. Når en dømts fremtid er belastet af hundredtusindvis af kroner i sagsomkostninger, ender de ofte i en ond cirkel af fattigdom, hvor bolig- og jobmuligheder reduceres markant.
Gæld rammer hele familien
Egmont Fonden skriver i deres “Indsigt nr. 1, efterår 2024” desuden, at børn af forældre med dårlig økonomi, herunder med uoverstigelig gæld, risikerer at vokse op med social eksklusion og færre muligheder for et godt liv.
Dermed rammer denne gæld ikke kun den enkelte dømte, men påvirker også deres børn, familiers fremtid – og i sidste ende samfundet som helhed.
Denne byrde opleves som en livstidsdom, der underminerer fundamentet i den resocialiseringspolitik, vi som samfund bør stræbe efter. Når gælden bliver så stor, at den aldrig kan afdrages, mister mange både motivationen og viljen til at skabe et liv uden kriminalitet.
Hvis vi giver tidligere dømte en reel chance for at skabe en bedre fremtid, kan de i langt højere grad blive aktive, selvforsørgende borgere.
Når håbet slukkes, forsvinder også lysten til at blive en positiv del af samfundet.
Det har alvorlige konsekvenser, ikke kun for de domfældte og deres familier, men også for samfundet, der må betale prisen for en tilbagefald, der kunne være undgået.
Internationale perspektiver understreger behovet for forandring.
I Danmark er der få økonomiske støttemuligheder ved resocialisering, og domfældte pålægges ofte gæld uanset deres økonomiske situation.
I sammenligning er sagsomkostninger mindre omfangsrige i flere andre europæiske lande, og i eksempelvis Norge og Tyskland er der mere støtte til rehabilitering.
I Danmark er der kun begrænsede muligheder for gældssanering for dømte, hvilket gør gældsbyrden livsvarig for mange, da anden gæld spænder ben for en gældssanering.
Hindrer resocialisering
Ifølge Annette Olesen er denne gæld en alvorlig hindring for resocialisering, og dømte oplever gælden som en uofficiel straf, der bremser incitamentet til at begynde på ny.
Løsningen kræver en retspolitisk vilje til at revurdere, hvordan vi ser på sagsomkostninger. En reform, der eksempelvis baseres på sociale betalingsevnevurderinger og gældssanering efter en vis periode, kunne skabe et system, der bygger på håb.
Hvis vi giver tidligere dømte en reel chance for at skabe en bedre fremtid, kan de i langt højere grad blive aktive, selvforsørgende borgere, hvilket vil have positive effekter for deres børn og kommende generationer.
Ved at fjerne de værste økonomiske barrierer får mennesker muligheden for at blive en positiv del af samfundet – til gavn for os alle.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
01. november 2024 | 08:58
