Læserbrev
Når demokratiet bliver privatiseret
Der er lagt op til en privatisering af Forsvaret. Mærsk og andre dele af monopolkapitalismen er kommet med i ekspertudvalg, der skal se på indretningen af fremtidens Forsvar, skriver Rikke G.F. Carlsson i denne blog.
|
Vi har allerede set og mærket til privatisering af meget velfærd, noget der før var fælleseje. Hvad er forskellen egentlig, og hvorfor advarer imod det? Der er mange, som har oplevet positive behandlinger på privathospitaler med ustresset personale og høj standard. Dette er ikke et angreb på faglighed, men på risikoen ved at privatisere statslige organisationer og institutioner.
Først vil jeg slå fast, at ingen driver virksomheder af filantropiske årsager, for så er der ingen grund til at privatisere disse områder, som før var fælles eje. Der skal tjenes penge, og investoren skal have sit afkast. Hvis der ikke kan tjenes penge, vil investoren finde andre steder at tjene penge. Basal viden.
De tjener – vi betaler
Service blev ikke bedre efter privatisering, men dyrere. Se bare på post, energi, ældrepleje efter privatisering – og sådan kan du finde utallige beviser. Privathospitaler bliver jo godt betalt for deres behandlinger, og så slipper de for det bøvlede. En lukrativ forretning.
Regeringen vil privatisere vores Forsvarsministerium og Forsvar og dermed sætte demokratiet ud af spil. De har helt andre interesser end befolkningen.
Men det kan gå galt, og det gør det også. Så oplever vi konkurser, svindel og misrøgt – som vores fælleseje skal samle op og rette op på. Det er her, demokratiet bliver skrøbeligt. Her bliver det tydeligt, at interesserne er forskellige. En privat forretning har ikke lyst/råd til at blive anklaget, opdaget eller få ødelagt sit omdømme og dermed sin forretning. De har også interesse i flere kunder. (Husk Vores Lægehus, der lavede falske, ikke-eksisterende konsultationer).
Alt er nu til salg
En offentlig institution er ingen forretning og kan derfor efterkomme og rette op på fejl uden at tænke på røde bundtal. Totalt forskellige indgangsvinkler. Nu kommer vi til noget meget mere farligt. Hvad vil der ske, hvis Folketinget privatiserede vores Forsvar? Vil vi kunne undgå erfaringens skandaler? Nej.
Der er allerede lagt op til privatisering af Forsvaret. Medierne har vist os skandale efter skandale, men i stedet for at rette op på det bliver der tegnet et billede af, at det skyldes, at Forsvaret er offentligt, bureaukratisk, langsomt og så videre. En historie der er blevet fortalt, hver gang en udsultet institution efter års budgetlovs nedskæringer har skullet privatiseres.
Ordet bureaukrati betyder kontorstyre og betegner et embedsværk præget af klare regler og kommandoveje. Ordet bruges oftest nedsættende om langsommelig og usmidig sagsbehandling, men kan også ses som samfundets kontrol over snyd og korruption. Altså en demokratisk kontrolforanstaltning.
Kom og køb en krig
”Vi er i gang med et historisk løft af vores forsvar. Det er en opgave, som stiller store krav til Forsvarsministeriets koncern. Derfor er jeg meget tilfreds med, at gode kræfter vil hjælpe med at skabe et godt grundlag til at sikre et veldrevet og fremtidssikret forsvar”, lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, da han præsenterede “ekspertudvalget”, som skal anbefale fremtidens drift af det danske Forsvar.
Med “mest muligt forsvar for pengene” og at omtale ministeriet som en koncern og ikke en institution og se den gruppe af “gode kræfter”, ja så skal vi blive rigtig bekymrede for demokratiet.
“De gode kræfter” er tidligere direktør for Mærsk. Vi, som kender historien, ved, hvor mange penge Mærsk tjente under krigen og på mange efterfølgende krige. Og med den voksende krigsøkonomi får kapitalen nu direkte adgang til pengene “uden alt det bøvlede bureaukrati og politik”.
Det handler om kontrakter, ikke kun i NATO-regi, men også at få fat i de krigspenge, som prioriteres her og i EU. Det handler om at holde krige i gang, sælge og tjene mange penge. Her er ikke forskel på, om du driver et privathospital eller en krigsindustri.
Det er monopolkapitalismen på verdensplan, der kommer indenfor i “koncernen”. Ud over Mærsk, så er der DSV-gruppen (nu verdens største logistikselskab) samt repræsentanter fra Forsvarsstaben i Norge (ikke Danmark), formand for statens største pengefond, fra Nykredit og Salling Group og så et par professorer i diverse krigsmageri fra danske universiteter. Det er uhyggeligt, at disse repræsentanter skal rådgive vores politikere.
Stop tyven
I forvejen sylter politikerne de aktuelle skandaler. Men hvem skal råde Folketinget om kontrol, moral, behov og indkøb? Overlader man det til de “professionelle”, så vil de handle for egen økonomisk interesse og ikke for internationale konventioner og regler. Hvor er Forsvarets repræsentanter? De er trods alt faglige brugere og ikke kørende sælgere.
Mette Frederiksen fortalte i sin nytårstale, at det ville blive et dyrt år – også i år, men hun fortalte ikke, at vi skal forære vores Forsvar til monopolkapitalen, og at de fik nøglen til fælleskassen. Regeringen vil privatisere vores Forsvarsministerium og Forsvar og dermed sætte demokratiet ud af spil. De har helt andre interesser end befolkningen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. januar 2025 | 09:09
