Strejke går ind i 3. uge
81 år og stadig aktuel
Antikommunisme går hånd i hånd med militær involvering og skiftet mod en krigsøkonomi, som vi skal ofres til igen. Vi husker historien og de ofre, kammerater før os gav, skriver Rikke G.F. Carlsson i denne blog.
|
Hvorfor bliver vi ved med at lægge blomster, holde taler, synge og gå i fakkeloptog i disse dage omkring befrielsen fra nazismen efter Anden Verdenskrig?
Det gør vi ikke af symbolsk tradition eller for at være patriotiske over for “fædrelandet”.
Vi gør det, fordi kammerater før os ofrede deres liv, for at disse uhyrligheder aldrig skulle gentages. De var vidner til at beskrive alle tegn, der fører til verdenskrige.
Det startede ikke i 1939, men længe før. Allerede med Spanienskrigen, der i historisk kontekst var optakten til Anden Verdenskrig, drog mange frivilligt af sted til internationale brigader fra hele verden for at kæmpe mod den spirende fascisme og stigende krigsøkonomi.
Også fra Danmark drog frivillige til Spanien Det er 90 år siden nu.
Det var hovedsageligt deres erfaringer, der opbyggede modstandsbevægelserne.
Disse fascistiske kræfter er stadig i spil, og det er os, der igen skal forhindre det. Imens prøver EU og nationale regeringer med lovgivning at fjerne den lærerige historie.
Historien kan ikke slettes
Mindesmærker fjernes, og kommunisme bliver officielt sidestillet med nazisme.
Det kunne ikke være mere forkert.
Hvis historien ikke skal gentages, må vi på vegne af dem, der kæmpede, tage til genmæle. I alle lande i Europa kæmpede og ofrede især kommunister deres liv mod nazismen, og sammen med Den Røde Hær fra Sovjetunionen blev vi befriet.
De fascistiske kræfter er stadig i spil, og det er os, der igen skal forhindre det. Imens prøver EU og nationale regeringer med lovgivning at fjerne den lærerige historie.
Danmarks regering samarbejdede med nazisterne. Kun takket være modstanden undgik Danmark at blive sat i bås som naziallierede.
Vi kommunister og efterkommere kæmper stadig for anerkendelse efter de grusomme konsekvenser, som også vores regering var medskyldige i.
Krigen lever stadig
Pludselig dukker der foto op på en online-auktion i Belgien, der dokumenterer henrettelsen af 200 græske kommunister 1. maj 1944 i en forstad til Athen.
Ligesom i Danmark var det ikke den tyske besættelsesmagt, der tog kommunisterne, men den græske regering der udleverede over 2000 kommunister til Wehrmacht.
Fotografierne blev taget af en tysk Wehrmacht-soldat og har først nu set dagens lys.
Det græske kommunistparti (KKE) har nu rejst krav i EU om nødvendigheden af, at den tyske stat endelig betaler de krigserstatninger, den skylder Grækenland.
Svaret fra Kommissionen var provokerende: “Historiske fortællinger og krigserstatninger falder ikke ind under Kommissionens mandat”, hævder de skamløst. Selv om billederne slående beviser nazismens sande ansigt. EU, der officielt sidestiller kommunisme med fascismen, bliver afsløret med disse beviser.
De kræver, at Rusland skal betale krigserstatning til Ukraine, men vil ikke bakke op om den manglende tyske krigserstatning til Grækenland, som endda er medlem af EU.
Håndvask og dobbeltmoral
EU har intet problem med at historieforfalske, når de udpeger den 23. august (dagen hvor Molotov-Ribbentrop-pagten blev underskrevet) som “Europæisk mindedag for ofrene for nazismen og kommunismen”.
Heller ikke da de udpegede Europas fælles officielle befrielsesdag 9. maj til Den Europæiske Unions dag.
Den samme Union vender det blinde øje til medlemsstater, der i dag forsøger at forbyde kommunistpartier, som i Polen, ligesom vi i Danmark oplevede det under besættelsen.
EU har også haft travlt med at opfinde myter som dem om Holodomor (den såkaldte ukrainske hungersnød) og samtidig imødekommer en bred vifte af fascistiske begivenheder i EU-parlamentet.
EU sprøjter stadig en strøm af antikommunistiske resolutioner, der forvrænger den historie, som befolkningen har skrevet med sit blod.
Den samme Union legaliserer og støtter imperialistiske angreb, grusomheder og folkemord verden over sammen med dens allierede, USA og Israel.
EU forbyder også arrangementer i EU-parlamentet, der udtrykker solidaritet med Cubas befolkning, samtidig med at de støtter USA’s planer om at undertrykke dem. Alt dette falder åbenbart inden for dens ansvarsområde.
Men erstatning for nazisternes forbrydelser, lånet under tvangsbesættelsen og plyndringen af arkæologiske skatte – alle anliggender, der er reguleret af internationale traktater, der er bindende for to af dens medlemsstater – gør det ikke.
Vi glemmer ikke
EU og dens regeringers dybt reaktionære politik ligger i DNA’et hos enhver imperialistisk transnational alliance. Derfor kan de ikke skjule deres aversion mod noget, der afdækker den grundlæggende kløft mellem to modsatrettede verdener: Os, der kæmper for folket og bliver ofret, og dem der udnytter folket og går fri.
Det viser disse fotos tydeligt. Antikommunisme går hånd i hånd med militær involvering og skiftet mod en krigsøkonomi, som vi skal ofres til igen. Vi husker historien og de ofre, kammerater før os gav.
Derfor fortsætter vi.
Folket vil sejre til sidst.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. maj 2026 | 14:08
