Baggrund
Marts 2023 – verdenshistorisk vendepunkt
Det er sandsynligt, at historikere om en del år vil angive marts 2023 som et vendepunkt i dette århundrede. Der er tre begivenheder af afgørende interesse, skriver Jens Jørgen Nielsen.
|
Det er sandsynligt, at historikere om en del år vil angive marts 2023 som et vendepunkt i dette århundrede – i samme størrelsesorden som Jalta-aftalerne i februar 1945. De lagde grunden til en verdensorden cirka 50 år frem.
Forskellige aftaler i marts 2023 kan godt få en lignende betydning. Det er dog ikke det indtryk man får, når man læser vestlige medier. Her er den store historie, at Den Internationale Domstol i Haag udsendte en arrestordre på Putin, i øvrigt en domstol, som hverken USA, Kina, Rusland, Indien og mange andre lande har ratificeret. Derfor er dens betydning trods alt til at overse.
Kinas fredsplan
Der er tre begivenheder af afgørende interesse. For det første fremlagde Kina en 12 punkts-fredsplan for Ukraine på årsdagen for krigsudbruddet i slutningen af februar. Vel er de 12 punkter i den kinesiske fredsplan holdt i runde vendinger. Men det er det hidtil absolut mest seriøse bud på en fredsproces i den ulykkelige krig.
Mest interessant fremstår det faktum, at ikke bare Rusland er interesseret, men så sandelig også Ukraine, hvor en del politikere nok skæver til de investeringer, man kan se blomstre i mange andre lande.
Interessant er det også, at John Kirby, talsmand for USA’s Nationale Sikkerhedsråd, udtalte, at USA ikke ville acceptere en fred på de kinesiske principper.
Saudi-Arabien og Iran
Det skulle blive endnu værre for USA. Kun kort tid efter, nemlig den 10. marts, offentliggjordes aftalen mellem Saudi-Arabien og Iran. Det var en aftale, der begravede stridsøksen, der havde været fremme i mange år mellem de to lande. Og det skete af alle steder i Beijing.
USA’s bestræbelser på at dele verdens lande op i demokratier og autokratier har vist sig at være en blindgyde.
Det var Kina, der kunne tage æren af have fået aftalen i stand mellem de to mangeårige ærkerivaler. Diplomatiske forbindelser mellem de to lande blev genoprettet sammen med en række økonomiske aftaler. USA var end ikke inde over denne proces.
Hvornår har man set noget lignende – ikke bare for nylig, men overhovedet? Man kan håbe, at det vil få indflydelse på den meget blodige borgerkrig i Yemen, som har været en stedfortræderkrig mellem Iran og Saudi-Arabien.
Saudierne har også støttet arabisk-talende organisationer i Iran. Både Syrien og Libanon har været skueplads for rivaliserende henholdsvis saudisk og iransk støttede militser.
Må man håbe på et andet perspektiv? Måske. Det er i hvert fald et skridt væk fra amerikansk ledede militser, som stort set ingen steder i regionen har bragt andet end blod og stadig borgerkrig.
Iran-Saudi-aftalen åbner også for mange økonomiske perspektiver, ikke mindst inden for olieproduktion og transport. Meget tyder endvidere på, at aftalen udgør endnu et skridt væk fra petrodollaren som det internationale betalingssystem, så meget desto mere, som Iran har været sanktioneret af USA. Det ville i så fald svække USA’s rolle endnu mere.
Xi Jinping i Moskva
Senere kom så Xi Jinpings besøg hos Putin i Moskva. Var det svaret på Den International Strafferetsdomstols arrestordre på Putin?
Under alle omstændigheder viste mødet, at Kina sammen med Rusland var indstillet på at etablere en ny multipolær verdensorden uden om USA, og ikke mindst, at den dagsorden blev ganske godt modtaget langt de fleste steder i den ikke-vestlige verden.
Der blev talt sikkerhed, men i mindst lige så høj grad økonomi. Iran-Saudi-aftalen var en vigtig byggeblok i dette arrangement. Der blev talt integration af transportkorridorer. Den berømte silkevej gennem Centralasien, korridoren mellem Rusland, Iran og Indien, Polarsilkevejen i Polarområdet samt korridorerne gennem Det Indiske Ocean på vej til Afrika blev søgt koordineret.
Det åbner for gigantiske perspektiver. Iran-Saudi-aftalen åbnede for en stabilisering af denne koordination.
USA’s bestræbelser på at dele verdens lande op i demokratier og autokratier har vist sig at være en blindgyde og kilde til irritation hos de fleste ikke-vestlige lande, ikke mindst i Afrika.
De kinesiske bestræbelser støttet af russerne ser lige nu ud til at kunne bringe grader af stabilitet til flere asiatiske lande og dermed også øge den økonomiske vækst og ikke mindst fjerne vækstbænkene for forskellige former for ekstreme militser i området. Og Rusland er en afgørende faktor i denne proces.
Der går ikke en dag, uden vi i vestlige medier hører, at Rusland bliver stadig mere isoleret. Mens Xi Jinping besøgte Moskva, besøgte parlamentarikere fra ikke mindre end 40 afrikanske lande Moskva, ligesom den saudiske udenrigsminister, Prins Faisal bin Farhan al Saud, kom på besøg hos sin russiske kollega, Sergej Lavrov.
Det er tunge begivenheder, som også bliver noteret i Israel, hvor der er en diskussion om, hvor det efterlader Israel. Jeg gætter også på, at nogle i Ukraine vil skæve til denne udvikling.
Jo, marts 2023 har været en afgørende måned i dette århundrede.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. marts 2023 | 06:16
