Folkefest sætter anden dagsorden
Kommuneaftale 2022: Hidtil strammeste under S-regeringen
Aftalen om kommunernes økonomi i 2023 sikrer i sig selv ikke standarden i den kommunale velfærd.
|
Den 8. juni indgik S –regeringen aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi i 2023.
Det må på den ene side anerkendes som positivt, at aftalen i sig selv løfter den kommunale velfærd med 1,3 millioner kroner i 2023, hvilket stadig er marginalt bedre end kommuneaftalerne under den forrige VLAK-regering, hvis sidste aftale for 2019 kun løftede kommunernes serviceudgifter med 1,2 milliarder kroner.
Det er for så vidt også positivt, at løftet i kommuneaftalen i sig selv giver dækning for flere ældre og børn næste år (det umiddelbare demografiske træk), om end kun lige akkurat.
MEN: På den anden side er løftet i 2022 det ringeste hidtil under S-regeringen, idet der i 2020, 2021 og 2022 blev givet henholdsvis 1,7 milliarder og 1,7 milliarder og 1,5 milliarder kroner i kommuneaftalerne isoleret set.
Ingen opdatering af velfærden
Og der er på ingen måde tale om, at de kommunale serviceudgifter efter års smalhals får en stigning, som modsvarer velstandsudviklingen (det fulde demografiske træk), hvilket ville kræve en realvækst i 2023 på tre milliarder kroner.
Dermed sikrer aftalen i sig selv IKKE midler til opdatering af velfærden med højere kvalitet og nye tilbud.
Hertil kommer, at kommuneaftalen for 2023 i sig selv risikerer ikke engang at sikre opretholdelse af standarden i velfærden. Det skyldes stigende udgifter i kommunerne de seneste år til det såkaldte specialiserede socialområde. Området omfatter tilbud til udsatte børn og unge, handicappede og borgere med psykiske lidelser.
Udgifterne til det specialiserede socialområde forventes alene i 2023 at stige med 900 millioner kroner. Aftalen giver imidlertid ingen dækning herfor, og hermed risikerer vi i værste tilfælde, at kommunerne i 2023 tvinges til at spare på kernevelfærden for at dække budgethullet.
Ganske vist er der ikke mindst takket være støttepartierne i finanslovsaftalerne for 2020, 2021 og 2022 opnået betydelige løft af den kommunalt leverede velfærd.
At kommuneaftalen efterlader betydelige huller i den kommunale økonomi risikerer således at aflyse vigtig og nødvendig genopretning af den kommunale velfærd.
MEN: Er det udtryk for, at regeringen så alligevel prioriterer den kommunale velfærd i 2023 trods den i sig selv smalle kommuneaftale? Det er på den ene side rigtigt, at den kommunale velfærd i 2023 inklusiv kommuneaftale + finanslovsløft fra 2019 til 2022 i alt brutto løftes med +5,7 milliarder kroner i 2023, hvilket tilsammen overstiger både umiddelbart og fuldt demografisk træk.
Men på den anden side er disse ekstra finanslovsbevillinger ikke givet til at fylde kommunale budgethuller, men tilsigtet nye opgaver og bedre standard i den kommunale velfærd samt ikke mindst at sikre flere af de nødvendige pædagoger, SOSU’er, lærere og andre grupper, som i stigende grad er en mangelvare i kommunerne.
At kommuneaftalen efterlader betydelige huller i den kommunale økonomi risikerer således at aflyse vigtig og nødvendig genopretning af den kommunale velfærd.
Den er ellers efter 10 år med borgerlig økonomisk sparepolitik blevet kraftigt udhulet og lider i dag stadig under et gevaldigt ressourceefterslæb, selvom det må indrømmes, at finanslovsaftalerne under S-regeringen HAR bidraget til at hente ind herpå.
Hertil kommer det yderligere problem, at revisionen af budgetloven nok har hævet grænsen for det samlede offentlige underskud fra en halv til en procent af BNP. Men dette øgede råderum spises op af øgede forsvarsudgifter.
Sanktioner fortsætter
Den økonomiske spændetrøje i budgetloven og det heri indeholdte – af kommunerne og fagbevægelsen kritiserede sanktionsregime – videreføres i 2023, hvilket risikerer som i tidligere år at tvinge kommunerne til merbesparelser i regnskabet.
Det blev i 2019 aftalt i “Forståelsespapiret” mellem S-regeringen og støttepartierne, at velfærden ikke bare skal følge befolkningsudviklingen, men gives et yderligere løft ud over det. Det vil sige, at der skal hentes ind på efterslæbet.
Men sådanne merbesparelser + udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde risikerer i 2023 at sluge ikke bare løftet i kommuneaftalen, men også at gøre indhug langt ind i de møjsommeligt i regeringsperioden tilkæmpede finanslovsløft. Sparer S på gyngerne, hvad de har givet ud på karrusellerne?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26. juli 2022 | 14:44
