Læserbrev
Kæmp for ligestilling – også i hverdagen
Det er vigtigt at kræve ligestilling alle steder – på arbejdsmarkedet, i politik, på hjemmefronten og i økonomien.
|
“Nu har vi oprettet en ekstra ratepension, bare til mig.”
Udtalelsen kom fra en af mine bekendte forleden. Sammen havde vi hørt et foredrag af journalist og forfatter Rikke Viemose, der blandt andet har udgivet bogen “Nu taler jeg”.
Hun forklarede, at selv om danskerne mener, at vi er verdensmestre i ligestilling, så er vi omgivet af strukturer, vaner, magt og sprog, der tilsammen danner et sexistisk mønster.
“Jeg har samme uddannelse som min mand, ja faktisk har jeg taget en uddannelse mere. Jeg har været lige så ambitiøs og hårdtarbejdende. Alligevel har de jobtilbud, han har fået, altid været en bedre deal for vores familie, samlet set. Med højere løn, bedre vilkår,” fortalte Rikke Viemose.
Et par dage efter var min bekendte i banken sammen med sin mand. Bankrådgiveren kunne konstatere, at hendes pensionsopsparing var langt lavere end mandens.
Det fik hende til at insistere på en diskussion om, hvorvidt det er rimeligt. For det var jo hende, der havde taget barsel og deltidsarbejde for at få familien og økonomien til at hænge sammen. Hvad hvis de blev skilt? Resultatet var en ekstra indbetaling til en ratepension i hendes navn, så forskellen kan blive udlignet.
Jeg er ikke i tvivl om, at en stor del af den manglende ligestilling skyldes strukturelle problemer.
For mig er det et rigtig godt eksempel på, at vi også selv må tage hånd om problemerne, hvis vi skal have reel ligestilling.
Jeg er ikke i tvivl om, at en stor del af den manglende ligestilling skyldes strukturelle problemer. Det beviser den store lønforskel mellem kvinder og mænd – og mellem kvinde- og mandedominerede fag – til fulde. Det viser deltidsstatistikker, seksuelle overgreb, ledelseskultur, sprogbrug – ja selv det faktum, at mange mobiltelefoner er for store til en kvindehånd.
Derfor skal mange problemer selvfølgelig håndteres på samfundsplanet. De strukturelle barrierer skal fjernes.
Men vi kan altså også gøre meget selv. Også med ting, der rækker ud over at kræve, at manden tager opvasken. Vi kan selv blive bedre til at kræve højere løn og reel ligeløn. Vi kan selv ønske uddannelse og søge lederjob. Vi kan selv tale i et sprog, der ikke er kønnet og nedladende. Vi kan lade være med – som Rikke Viemose fortalte – at give vores drenge Star Wars-Lego, mens døtrene får Belville. Vi kan lære vores piger at sige fra, når mænd pifter efter dem på gaden. Vi kan selv protestere, når mænd – deriblandt politikere som Søren Pape – taler om, at kvinder har et særligt omsorgsgen.
Det gælder også økonomien i familien. For økonomi er alt for vigtigt til at overlade til økonomer, politikere og mænd. Som debattør og feminist Emma Holten siger, så er kvinder ifølge økonomerne en underskudsforretning – det ulønnede omsorgsarbejde, som i høj grad udføres af kvinder, tæller nemlig ikke med i økonomernes beregninger.
Derfor er det vigtigt, at vi synliggør omsorgsarbejdets værdi, og at vi taler mod alle former for kønsdiskrimination i hverdagen. Vi skal kræve ligestilling overalt, hvor vi får muligheden. Helt ned til at få vores mænd til at indbetale til en ekstra ratepension i vores navn.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. marts 2023 | 06:00
