Udtalelse
Hvori består ulovligheden i “civil ulydighed”? Der skal være et lovbrud, før der kan være tale om civil ulydighed.
Log ind for at svareFredelige protester i et frit samfund skal ikke mødes af vold
Når man ser sig rundt om i verden, er der en klar tendens til, at rummet for civilsamfundet er under pres. Både i demokratiske og ikke-demokratiske stater. Magthaverne truer civilsamfundet med at fratage dem finansiering, hvis de kritiserer lovgivning og politik. Ordenshåndhævelse bliver voldelig. Love indskrænker brugen af ord, symboler, manifestationer og kriminaliserer i stedet for at tage de demokratiske samtaler. Hvis Danmark ikke skal bevæge sig ned ad det spor, så kræver det bevidst stillingtagen og politisk mod til at reagere, skriver Trine Pertou Mach i denne blog.
|
Folkedrabet i Palæstina er stadig del af virkeligheden, selv om verdens øjne er rettet andre steder hen.
USA’s og Israels ulovlige angreb på lande i Mellemøsten og blokaden af Hormuzstrædet med et slet skjult sigte af at ville omkalfatre regionen i egne interesser skaber stigende energipriser, og dér ligger meget af den aktuelle opmærksomhed.
Men Israels folkemorderiske krig, etniske udrensning og apartheid fortsætter, selv om det ikke er på den politiske radar.
Og materiellet, Israel benytter, kommer blandt andet til landet på Mærsk-skibe, der beredvilligt sejler til besættelsesmagten med forsyninger og gladeligt tjener på det.
Det fik – endnu engang – aktivister til at handle og råbe op dér, hvor andre burde handle; og i forrige uge gennemføre en fredelig blokade af indgangen til Mærsks hovedsæde i København.
Den form for civil ulydighed er ikke lovlig, men den har været anvendt og anvendes stadig mange steder gennem mange år, hvad enten det er på en motorvej, at spærre vejen for bulldozeren der skal rive menneskers boliger ned eller andet. I sådanne situationer får politiet til opgave at fjerne demonstranterne.
Ingen skal være bange for at udsættes for tæsk og vold, fordi man deltager i fredelige protester.
Det behøver ingenlunde at blive voldeligt eller aggressivt, tværtimod bør ambitionen da være at løse opgaven på så fredelig og konfliktforebyggende eller -nedtrappende vis som muligt. Men det, må man sige, var ikke tilfældet ved Mærsk.
De billeder, der florerede kort efter aktionen, bekræftes af mange vidnesbyrd, som jeg både har kunnet læse mig til og dem, jeg har fået fra aktivisterne selv.
Meget aggressive betjente og politihunde.
Betjente, der gjorde flittigt brug af knipler mod fredelige mennesker, der sad ned.
I det hele taget en overdreven og uacceptabel fremfærd, der forekommer helt og aldeles ude af proportioner. Man kan mene, at civil ulydighed og blokerende aktivister er røvirriterende og besværlige.
Man kan mene, at Palæstina-aktivismen er for meget og for ensidig, og at Israel bare forsvarer sig selv. Den diskussion kan vi sagtens tage, uanset at uenigheden overkommer vi næppe.
Men Danmark er en retsstat.
Vi har ytrings- og forsamlingsfrihed. Vi har ret til at protestere, når der er noget, vi er uenige i og noget, man gerne vil skabe opmærksomhed omkring.
Hvad man forhåbentlig derfor også kan stå fast på – uanset hvor man ligger i spørgsmål om klima, Palæstina, arbejdstagerrettigheder, nedrivninger og så videre – er, at ingen skal være bange for at udsættes for tæsk og vold, fordi man deltager i fredelige protester.
Heller ikke, når den fredelige protestform er civil ulydighed.
Vold mod fredelige protester er uacceptabelt
Kan ens protestform føre til anholdelse og mulig retsforfølgelse?
Ja, sådan er det også i en retsstat, hvis man overtræder loven.
Men vold og hundebid, overdreven magtanvendelse og konflikteskalering over for fredelige protestformer og mennesker, der ikke udgør en trussel – det er uacceptabelt, og det skal selvfølgelig undersøges, og ansvarlige betjente skal stilles til ansvar.
Når man ser sig rundt om i verden, er der en klar tendens til, at rummet for civilsamfundet er under pres. Både i demokratiske og ikke-demokratiske stater.
Politiske magthavere truer civilsamfundet verbalt med at fratage dem finansiering, hvis de kritiserer lovgivning og politik. Ordenshåndhævelse, der bliver voldelig og personfarlig.
Lovgivningstiltag, der indskrænker brugen af ord, symboler, manifestationer og kriminaliserer i stedet for at tage de demokratiske samtaler.
Hvis Danmark ikke skal bevæge sig ned ad det spor, så kræver det bevidst stillingtagen og politisk mod til at reagere. Også – og måske især – når indskrænkningen rammer de stemmer, man er mest uenig med. I en tid, hvor demokratiske styreformer, pluralisme og rettigheder er under stigende pres, kan man derfor godt undre sig over, at det ikke skabte et større politisk og mediemæssigt ramaskrig, da videoer og billeder af scenerne foran Mærsk kom frem.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. maj 2026 | 06:03
