For regeringen betyder ‘værdibaseret’ ligegyldighed over for menneskerettigheder
På mange måder er planen om udliciteringen af asylcentret til et de facto diktatur i Afrika en kulmination på flere års klapjagt på folk, der ikke deler en-eller-anden uspecificeret forståelse for danske værdier. Men måske er værdierne ret tydelige, når det kommer til stykket.I sidste uge rejste udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen på fint besøg til Rwanda. Formålet var at styrke samarbejdet mellem Danmark og Rwanda i forlængelse af de to samarbejdsaftaler, som landene indgik sidste år.
I forbindelse med besøget udtalte Dybvad Bek særdeles rosende vendinger om Rwanda: “Det er et land, der med sine knap 130.000 flygtninge tager et enormt stort ansvar, og som igen og igen har modtaget internationale roser for sit engagement på flygtningedagsordenen”.
Forbryder sig mod menneskerettighederne
Men selvom UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat, har rost Rwanda for deres håndtering af flygtninge i landet, kunne ministeren passende i samme åndedrag have røbet, at knap en kvart million rwandere opholder sig som flygtninge udenfor landet.
Han kunne også have røbet, at Rwanda igen og igen kritiseres for deres brud på menneskerettighederne. For mens Dybvad Bek flyver til og rosende omtaler det østafrikanske land, kræver rwandiske anklagere 22-års fængselsstraffe til tre journalister for “deling af falske oplysninger”.
Hvis man kigger på vurderinger fra eksempelvis Amnesty International, Human Rights Watch eller Freedom House, er billedet af Rwanda et noget andet, end hvad den danske regering lægger op til.
Ved blot en meget hurtig søgning står det klart, at Rwanda på en række fronter forbryder sig mod menneskerettighederne. Hvis man kigger på vurderinger fra eksempelvis Amnesty International, Human Rights Watch eller Freedom House, er billedet af Rwanda et noget andet, end hvad den danske regering lægger op til.
Alle tre kritiserer således Rwanda på det kraftigste og vurderer, at ytringsfrihed nærmest er ikke-eksisterende i landet, ligesom parlamentsvalg vurderes at være ufrie, hvor præsident Paul Kagame vinder valg med 98,8 procent af stemmerne. Ligeledes er domstolene styret af præsidenten og regeringspartiet, Rwandan Patriotic Front.
Værdibaseret udenrigspolitik?
Man må spørge den danske regering, om det var det, de mente med en værdibaseret udenrigspolitik?
Ikke desto mindre er den ‘værdibaserede udenrigspolitik’ blevet til en lov, der muliggør flytningen af asylansøgere til tredjelande.
Og siden loven blev vedtaget, har regeringen ledt med lys og lygte efter lande, der ville tage sig betalt for at huse flygtninge, der potentielt flygter fra en hel anden verdensdel. Først spurgte de Tunesien, så Etiopien, så Marokko før man til sidst faldt for Rwanda.
Loven har sidenhen modtaget stærk kritik fra blandt andet EU-kommissionen og FN’s Flygtningehøjkommissariat.
Kulmination på flere års klapjagt
EU-kommissionen kommenterede blandt andet, at en sådan lov slet ikke er lovlig i henhold til nuværende EU-regler, hvilket for Danmark derfor kun er muligt på grund af retsforbeholdet.
UNHCR har ligeledes kaldt loven både uansvarlig, uholdbar og i strid med de principper, internationalt flytningesamarbejde er baseret på.
Alligevel – og uagtet al kritik – har Dybvad Beks besøg i hovedstaden Kigali resulteret i en fælles erklæring mellem Danmark og Rwanda.
På mange måder er planen om udliciteringen af asylcentret til et de facto diktatur i Afrika en kulmination på flere års klapjagt på folk, der ikke deler en-eller-anden uspecificeret forståelse for danske værdier. Men måske er værdierne ret tydelige, når det kommer til stykket.
Som danskere vil vi gøre alt for at snylte os uden om ansvaret og samtidigt rose os selv for indsatsen. Præcis som regeringen mange gange har gjort det ved at kalde udflytningen for “humant over for verdens flygtninge.”
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.