Kommentar
Er Jorden virkelig overbefolket?
Der findes mange individer i det globale nord, som hver eneste dag bruger lige så mange ressourcer og udleder lige så meget CO2 som en hel afrikansk landsby. Alligevel vælger vi at skyde skylden på fattigere sorte og brune mennesker i andre lande, ved at insistere på at de må være problemet, fordi de får mange babyer.
|
I klimadebatten møder man ofte synspunktet om, at befolkningstilvæksten er årsag til det massive globale overforbrug og dermed klimaforandringerne.
Selvom det ikke kan benægtes, at jo større den menneskelige befolkning er, jo mere presser det klimaet og miljøet, eftersom ødelæggelser af vild natur og dyrs habitater ofte sker for at få plads til byer, landbrug og andre menneskelige aktiviteter, er det en grov fordrejning af den nuværende situation. At bruge befolkningstilvækst som en generel forklaring på hele paletten af miljø- og klimaproblemer vi står med, er dybt problematisk af flere årsager.
Når jeg lytter til debatten om overbefolkning og klimaforandringer i Danmark (eller andre steder i den vestlige verden), er det i praksis altid hvide mennesker i det globale nord, der giver brune mennesker i det globale syd skylden for et problem, som i allerhøjeste grad er skabt af hvide, rige mennesker.
Det skyldes folk som os selv
Der findes mange individer i det globale nord, som hver eneste dag bruger lige så mange ressourcer og udleder lige så meget CO2 som en hel afrikansk landsby. Alligevel vælger vi at skyde skylden på fattigere sorte og brune mennesker i andre lande, ved at insistere på at de må være problemet, fordi de får mange babyer. Frem for at holde fokus på de reelle topscorer i forbrug og CO2-udledning i Vesten.
Hvert år udregnes Jordens Overskudsdag (Earth Overshoot Day), der er den dag på året, ifølge omfattende udregninger, hvor Jordens befolkning har opbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år. I 2021 var denne dag 29. juli, hvilket betyder, at menneskeheden samlet set bruger næsten dobbelt så mange ressourcer, som naturen kan nå at genskabe.
Tropisk regnskov bliver fældet, og lokalsamfund bliver ødelagt i det globale syd for at gøre plads til vores overforbrug i det globale nord.
Det er dog lande som Danmark i det globale nord, som er drivkraften i dette misbrug af Jordens ressourcer. I Danmark havde vi allerede opbrugt alle de ressourcer, som Jorden kan gendanne på et år, den 26. marts, hvilket betyder, at hvis alle mennesker på kloden havde et forbrug som den gennemsnitlige dansker, ville det kræve mere end fire jordkloder.
Derimod har et land som Indien med sine snart 1,4 milliarder mennesker, og hvor befolkningen bor cirka 3,4 gange tættere end i Danmark, ingen Earth Overshoot Day, hvilket betyder, at det gennemsnitlige forbrug i Indien ikke overstiger den kapacitet, som naturen selv kan gendanne.
Så når folk i lande som Danmark mener, at årsagen til ekstremt presset natur herunder kollaps af økosystemer og overforbrug af naturressourcer må skyldes brune og sorte babyer i det globale syd, har det intet hold i virkeligheden. Det skyldes folk som os selv.
Kolonialistisk tankegang
Dette synspunkt minder skræmmende meget om en kolonialistisk tankegang, hvor os i den hvide del af verden har mere ret til Jordens rigdom end andre. Det udspringer fra en idé om, at vi har en større berettigelse til Jorden, naturen og dens ressourcer. En tankegang der siger: “’Vi’ er befolkning. ’De’ er overbefolkning”.
Der kan drages en parallel til den store bengalske hungersnød i Indien i 1943, som er blandt de værste sultkatastrofer i verdenshistorien, hvor op mod tre millioner mennesker døde af sult. Denne humanitære katastrofe opstod dog ikke som følge af tørke eller andre naturlige forhold. Den var menneskeskabt som følge af elendig britisk administration, mens Indien stadig var en britisk koloni.
Hvis vi i et land som Danmark oprigtigt mener, at der skal sættes kraftigt ind for at bremse befolkningstilvæksten for at redde klimaet, kunne vi gå forrest ved at fjerne 75 procent af vores egen befolkning.
Manglen på mad skyldtes den enorme eksport af fødevarer fra Indien, som blev sendt til den britiske hær eller til Storbritannien, og den omfattende eksport fortsatte endda, efter hungersnøden var startet. Winston Churchill, som spillede en afgørende rolle i den bengalske hungersnød, mente dog, at hungernøden skyldtes, at inderne “yngler som kaniner” (“breed like rabbits”).
Briterne stjal fødevarer fra et andet land, hvilket resulterede i sultedøden for tre millioner mennesker, fordi de mente, at britiske mennesker havde mere ret til fødevarerne, end menneskene som boede i landet, hvor fødevarerne blev stjålet fra. Hvorefter ofrene for sultkatastrofen fik skylden, fordi de angiveligt fik for mange børn.
I dag ses lignende scenarier: Tropisk regnskov bliver fældet, og lokalsamfund bliver ødelagt i det globale syd for at gøre plads til vores overforbrug i det globale nord. I Sydamerika fældes Amazonas for at gøre plads til kvæg og grise, som hovedsageligt indtages i det globale nord.
Regnskov i Congo sprænges i luften og ryddes for at gøre plads til miner, som skal forsyne det globale nord med metaller til smartphones og laptops.
I Indien og Bangladesh er der massive problemer med forurening og mangel på vand på grund af de fabrikker, som forsyner det globale nord med fast fashion-tøj.
Absurd højt forbrug
Den største årsag til klodens kritiske tilstand er, at mennesker i den rige del af verden har et absurd højt forbrug. En befolkningsstigning på 2-3 milliarder i det globale syd ville ikke have nævneværdige konsekvenser for klimaet.
Hvis vi i et land som Danmark oprigtigt mener, at der skal sættes kraftigt ind for at bremse befolkningstilvæksten for at redde klimaet, kunne vi gå forrest ved at fjerne 75 procent af vores egen befolkning. Så kan de tilbageværende 25 procent boltre sig med vores nuværende vanvittige overforbrug på en måde, så det vil passe med, at naturen kan genskabe de ressourcer, vi bruger på et år.
Hvordan beslutter vi, hvem af vores egne der er “overbefolkning”, og hvem der blot er “befolkning”? Trækker vi lod? Skal vi lave en afstemning? Eller er der nogen, som melder sig frivilligt som “overbefolkning”?
18. februar 2022 | 06:31
