To kommuner slås om ansvaret
Åbent brev til transportministeren og transportordførerne
På midtjyske jernbaner forventer man 96 aflysninger alene i juli måned. Nu er DSB også på vej med besparelser og fyrer lokoførere. Forklaringen er angiveligt, at DSB skal være konkurrenceparat. Men det betyder dårligere forhold for passagerer og ansatte.
|
Hvordan ser transportministeren og transportordførerne fremtidens arbejdsforhold for de danske jernbanearbejdere? Og mener politikerne, at de som politikere har en betydning og et ansvar for dette?
Vi ansatte ved jernbanen oplever i dag, at vores arbejdsvilkår bliver ringere og ringere. Vi oplever, at flere og flere bliver syge og stressede, samt at det er en udfordring hver dag at få familielivet til at hænge sammen.
Det virker som om, at politikerne går mere op i, hvad der er populært og stemme givende for tiden – det være sig klima og flere skinner med god fleksibilitet og muligheder for kunderne. Det synes vi som jernbanearbejdere selvfølgelig også er vigtige områder. Det skal bare foregå på en måde, så dem, der skal sørge for, at det sker i dagligdagen, også har nogle ordentlige vilkår.
På min egen arbejdsplads, DSB, som er statsejet, og derfor har transportministeren som øverste chef, oplever vi, at der skal findes besparelser på fem procent årlig til og med 2024. Hertil kan lægges effektiviseringsbidraget, som er to til tre procent.
Syntes transportministeren og transportordførerne, at kravene i EU’s 4. jernbanepakke er gavnlige?
Derefter skal der yderligere spares 20 procent frem til 2030. Dette med begrundelse i at vi skal gøres konkurrence parate frem til forhandling om ny trafikkontrakt i 2024. Det er samme år, som EU’s 4. jernbanepakke skal implementeres – så her kan man stille spørgsmålet, er det i virkeligheden EU’s 4. jernbanepakke, der gør, at der skal spares så kraftigt?
Hvorfor skal der spares?
Det har jeg stillet spørgsmål ved tidligere og fået det svar, at man ikke behøver at leve op til konkurrence kravene, der står i den 4. jernbanepakke, hvis det enkelte lands politikere ikke finder det gavnligt .
Her kan man som jernbanearbejder jo så stille spørgsmålet ud fra det, der opleves i hverdagen af de ansatte på nuværende tidspunkt.
Syntes transportministeren og transportordførerne, at kravene i EU’s 4. jernbanepakke er gavnlige? Eller hvad er begrundelsen for, at der skal spares for at gøre DSB konkurrencedygtige i 2024?
Hvad tanker gør en jernbanearbejder sig, når det betyder, at man sætter vigtigt infrastruktur som jernbanen i konkurrence?
Det nævnes tit, at driften af den den danske jernbane skal sættes i udbud, for så får man den bedste drift for eksempelvis passagerne.
Her kan man jo så lige nu henvise til, hvad det har betydet for passagerne på midtjyske jernbaner, der ofte må vente på tog, der ikke kommer, og hvor man forventer 96 aflysninger alene i juli måned.
To sygemeldinger og to opsigelser
Ledelsen her udtaler, at en af begrundelserne er sygdom blandt personalet. Samtidig siger man fra ledelsens side, at man har haft det personale, man skulle bruge, men nu har man fået to sygemeldinger og to opsigelser.
Her er spørgsmålet vel, om man ikke i konkurrencen om udbuddet er gået langt ud over kanten og dermed har indregnet for lidt antal af ansatte og presset de ansattes vilkår for meget? Dette får nu direkte indflydelse på passagerne.
På min egen statsejede arbejdsplads, DSB, med transportministeren som øverste chef oplever vi, at de tidligere nævnte besparelser skal findes hos os ansatte og på vores vilkår.
Vi oplever, at der i vagtplaner på både værksteder og i driften kigges helt ned i minutter på opgaver og skæve mødetider på alle tider af døgnet, hvad der kan give mening for nogle personalegrupper – men ikke alle.
Der kigges helt ned til minimum af ansatte og bemanding, hvad også kan være fornuftigt, hvis der bare er nok til de opgaver og udfordringer, der skal løses, og man ikke lander på samme måde som midtjyske jernbaner.
Aflyste tog
Men i DSB har man også lignende historier, som blandt andet kunne opleves i påsken, hvor man ville kigge på, om der nu var brug for det antal medarbejdere, der var på job. Dette gjorde man ved at undlade at bruge alle dem, der var på arbejde, hvad der medførte aflysning af 22 tog.
Man har ligeledes i DSB afskediget 50 lokoførere ud fra, at man mente, der var for mange, og det mener man stadig. Den holdning kan undre, når passagerer jævnligt i dag oplever på stationerne, at der aflyses tog på grund af manglende lokoførere, samt at der ofte bliver spurgt efter, om lokoførere kan møde ind til ekstra vagter i form af overarbejde. En løsning, jeg har hørt, ofte bruges rundt om i DSB på grund af manglende personale.
Man kan vel sige, at der er en parallel til, hvad der opleves på midtjyske jernbaner, hvor bestyrelsesformand Arne Lægaard (V) i en artikel udtaler, at et af problemerne for at løse udfordringerne og forsinkelserne i det midtjyske er, at der er mangel på lokoførere i Danmark.
Hvilket vel er klart nok, hvis man i konkurrencens navn enten skaber så dårlige vilkår, at ingen ønsker jobbet, eller man som operatør – det være statslig eller privat – ikke ønsker at gøre brug af dem, der er.
Jeg syntes også, det er ærgerligt, at man ikke kigger på, hvad det betyder at sætte så vigtig infrastruktur som jernbane i konkurrence.
Erfaringer fra England
I eksempelvis England har det betydet en kraftig stigning i billetpriser. Det har også betydet en ikke sammenhængende drift, som medfører at passager har skullet skifte flere gange og derved får længere rejsetid. Og lige så vigtigt har det betydet, at de vilkår, som de ansatte arbejder under, er så ringe, at det har ført til flere strejker – ja nærmest en om dagen.
Det har ligeledes betydet, at den engelske stat gentagne gange har måttet gå ind og støtte med penge, fordi de private operatører har været i økonomiske vanskeligheder, og en lukning vil jo have store konsekvenser for den vigtige infrastruktur.
Alle disse ting – og der er sikkert flere – har nu gjort, at man i England har taget konsekvensen og er begyndt at tage ejerskabet af togdriften tilbage til det offentlige.
Spørgsmålet er, om det er nødvendigt, at vi i Danmark skal gøre samme dårlige erfaringer?
Eller skal transportministeren og transportordførerne ikke bare spare vores alle sammens både penge og ærgrelser – og dermed sikre en sund og sikker togdrift med gode og rimelige arbejdsvilkår for de ansatte, der hver dag ser frem til at sikre en god oplevelse for passagerer og brugere af den danske jernbane?
22. juli 2021 | 12:38
