Kan ikke stemme
Frikvarteret er slut
I nogle kommuner er det nu mere end hvert tredje barn i første klasse, der går i en fri- eller privatskole. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det burde få alle skoleklokker til at ringe.
|
Kender du ikke de samtaler med en nabo eller kollega, hvor man ryster på hovedet over de politiske løsningsforslag? Det kan være alt fra boligsituationen eller lægemangel til antallet af fisk i havet. Vildt ukonsekvente løsninger, som ikke har løst noget som helst.
Vi ved jo fra vores hverdag, at alt har konsekvenser. Mangler man toiletpapir, sååå ja, så opdager man, at planlægning og en god hukommelse kan redde en fra en lortesituation. Bogstaveligt.
Men sådan fungerer vores samfund ikke. Politikerne vil ikke læse videnskabelige rapporter eller lytte til faggrupper og brugerne. Vi er den frie demokratiske trygge verden, og her fungerer markedskræfterne og ikke mindst EU’s grundlov. Og det er ikke for børn.
Privatskoler vinder frem
En ting at ryste på hovedet over er, hvordan den engang stolte danske folkeskole og folkeskolelov bliver mishandlet og kvalt. Mange års fokus på reformer og inklusion af elever med særlige behov samt de uendelige budgetlovsnedskæringer, skoledagens længde, lærerlockout, målstyret undervisning og nationale test har gjort, at tilslutningen til folkeskolen generelt falder. Det burde få alle skoleklokker til at ringe.
I nogle kommuner er det nu mere end hvert tredje barn i første klasse, der går i en fri- eller privatskole. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hver femte folkeskole er lukket siden kommunalreformen i 2007, mens antallet af fri- og privatskoler er steget. Det er blevet til lukning af 1070 folkeskoler. Vildt, ikk’?
Nogle steder har forældre måttet oprette en friskole, fordi den lokale folkeskole er lukket. Frivillig tvang til privatisering kan man roligt kalde det. Andre steder, primært i de store byer, er det de ressourcestærke forældre, der aktivt tilvælger privatskole frem for folkeskolen.
Hver femte folkeskole er lukket siden kommunalreformen i 2007, mens antallet af fri- og privatskoler er steget. Det er blevet til lukning af 1070 folkeskoler.
Ifølge borger.dk koster privatskoler typisk mellem 1250 og 2500 kroner i forældrebetaling om måneden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd oplyser, at privatskolerne modtager 75 procent af de gennemsnitlige udgifter per folkeskoleelev i offentligt tilskud. Det vil sige, at privatskolerne ofte har større dækning per elev, end tilfældet er i folkeskolen.
I 70’erne var der kun fire procent, der valgte privatskolen. I den periode, hvor folkeskolen har skullet spare, har man øget tilskuddet til privatskolerne. De har ikke skullet forholde sig til alle de overgreb, men blot stå på mål for loven, som det så flot hedder. Og så kan politikerne ikke forstå, at det er svært at skaffe lærere og elever til folkeskolen?
Læring for livet
Det er da også vildt at se busreklamer betalt af os selv – VÆLG FOLKESKOLEN! I min barndom gik man bare i den skole, der lå, hvor man boede. Vi var alle mulige forskellige slags børn, og det var en del af dannelsen, rummeligheden og ikke mindst virkeligheden, vi skulle lære at navigere i. Det var kun super religiøse, den yderste venstrefløj eller de rige, der valgte os andre fra.
Nu sidder børnene i segmenterede bobler med forældre, der håber, de klarer konkurrencesamfundets krav. Hvilke samfundsborgere skaber det på sigt? Det er ikke svært at regne ud.
Imens fortsætter besparelserne. I for eksempel Københavns Kommune har man regnet den rigtigt ud. Ved at erstatte lærere med pædagoger og HK’ere i den understøttende undervisning på kommunens 70 folkeskoler vil kommunen kunne spare 17 millioner kroner om året. Det vil ifølge Københavns Lærerforening betyde, at 170 lærerstillinger fremover skal erstattes af billigere faggrupper.
I en fælles protest fra både pædagoger og folkeskolelærere gør de opmærksom på, at det er en rigtig dårlig idé at gennemføre forvaltningens sparekrav som et element i budgettet for næste år. Forslaget bliver behandlet her i foråret. Ingen snak om udvikling, kun afvikling. Hvad bliver det næste træk? Altid laveste fællesnævner. Mens vi med den ene hånd reklamerer for den døende folkeskole, føres kniven af EU’s budgetlov.
Taler med to tunger
Det er logik for burhøns (ikke krænkende ment). Utallige videnskabelige undersøgelser har vist, at de børn, vi taber i folkeskolen, får et dårligt liv, en dårlig uddannelse, en dårlig økonomi og så videre.
Hvad er det så, der gør, at vi som samfund, med en statsminister der har udråbt sig selv som børnenes minister, ikke bevilger massevis af penge, viden, ordentligt indeklima, sund mad og alt muligt andet ind i vores fælles skole? Hvorfor stopper man ikke tilskuddet til privatskolerne?
Det er så her, vi får svaret om, at der ikke er råd til forbedring – og hvor vigtigt det er for vores frihed, at vi “frit” kan vælge, hvilken slags skole vores børn skal gå på.
Samme løgn og samme ideologi som i alle andre offentlige sammenhænge. Privatisering er målet for skoler, hospitaler, hjemmepleje og så videre. Alt sammen noget EU har anbefalet medlemslandene at opfylde.
En anden fremtid er mulig. En anden fremtid kan blive visionær og skøn for vores børn og børnebørn. Der skal bare en socialistisk politik til. Klokken ringer. Går du ind, eller går du ud?
05. april 2022 | 09:05
