Læserbrev
Fra 1. januar 2023 vil EU-kommissionen opkræve næsten 130 milliarder kroner årligt til EU’s budget ved at indføre tre nye indtægtskilder.
De tre konkrete forslag til nye egenindtægter i EU blev præsenteret i sidste måned af EU’s budgetkommissær, Johannes Hahn.
EU’s nye egenindtægter er en central del i at finansiere den 5600 milliarder kroner store genopretningsfond, som EU’s stats- og regeringschefer har oprettet i kølvandet på coronapandemien. For at oprette genopretningsfonden optager EU-kommissionen – på vegne af alle medlemslandene – et lån.
EU er i gang med – i ly af turbulensen omkring coronakrisen – gradvist at skabe en finanspolitisk, føderal union med egne indtægter.
Henrik Kureer, cand. polit. og lektor på Køge Handelsgymnasium
EU-kommissionen skriver direkte i sit forslag til nye indtægter, at:
“Der er behov for tilstrækkelige indtægter til at dække tilbagebetalingen af omkostningerne til finansieringen af lån optaget under NextGenerationEU, som kommer til at strække sig over tre årtier”.
EU som føderal stat
Henrik Kureer, cand. polit. og lektor på Køge Handelsgymnasium, påpeger, at de nye indtægter er et vigtigt skridt på vej mod EU som en føderal stat.
– EU er i gang med – i ly af turbulensen omkring coronakrisen – gradvist at skabe en finanspolitisk, føderal union med egne indtægter.
– For tilhængere af et føderalt Europa er det nemlig et problem, at EU’s egne indtægter lige nu er så små, at man ikke kan føre en aktiv finanspolitik og lave hjælpepakker af betydning til kriseramte regioner. Genopretningsfonden fra sommeren 2020 (Next GenerationEU) var et monsterskridt i denne føderale retning – det indrømmer såvel jubeleuropæere som EU-skeptikere. Og nu rykker man lidt videre ud af den føderale tangent, siger Henrik Kureer til Arbejderen.
Han er blandt Danmarks førende formidlere af økonomisk stof til unge gymnasieelever og har skrevet en række lærebøger om økonomi og samfund, der bliver brugt i undervisningen på landets gymnasier.
Flere forslag på vej
90 af de i alt 130 milliarder nye årlige indtægter skal komme fra EU’s CO2-kvotehandelssystem.
Siden 2011 har den danske stat kunnet lægge 9,5 milliarder kroner i statskassen fra salg af CO2-kvoter. Fremover vil EU tage cirka en fjerdedel af de penge. Samtidig vil EU udvide kvotehandelssystemet til nye områder som luftfart, transport og opvarmning. Her foreslår man, at indtægterne skal gå direkte i EU-kassen.
EU vil hente 7,5 milliarder kroner årligt ved at indføre en CO2-grænseafgift på import af eksempelvis stål og gødning.
Endelig vil EU også tage en del af de penge, som medlemslandene får i statskassen via en ny OECD-skat på 15 procent af de multinationale selskabers profitter. I alt vil EU hvert år tage 30 milliarder kroner fra medlemsstaterne fra den nye OECD-skat.
De kommende år vil EU-kommissionen komme med endnu flere forslag til egne indtægter – blandt andet overvejer EU en skat på finansielle transaktioner.
Forudsætning for eurozonen
Henrik Kureer vurderer, at EU’s egenindtægter også er en forudsætning for eurozonen:
– Eurozonen kan nemlig ikke overleve på lang sigt uden en finanspolitisk union med fælles finansiering. Der skal være en central instans, der kan hjælpe regioner i eurozonen, der rammes af et asymmetrisk chok – det vil sige kriser, som ikke nødvendigvis rammer hele unionen.
– Hjælpepakker på føderalt plan kræver skatteindtægter på føderalt plan. Det er ikke noget der ses på med milde øjne i de nordeuropæiske lande som Sverige og Danmark. Ej heller tyskerne har historisk set været begejstret for en sådan konstruktion. Derfor var det også overraskende, at Merkel i sommeren 2020 gik med til at etablere genopretningsfonden. Det har tilsyneladende givet Kommissionen grønt lys til at gå videre. Det sker så med disse mindre politiske indgreb – som er iklædt uforståelige og uigennemsigtige akronymer og betegnelser (ETS, CO2 grænsetilpasningsmekanisme mv), som menigmand har svært ved at forstå.
Flere indtægter – mere magt til EU
– Alle EU’s nye forslag til egenindtægter bidrager til at overføre magt fra folkevalgte til EU. Derfor bør Danmark ikke acceptere, at der overføres stadig flere midler til EU, mener Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU.
– EU-Kommissionen har længe ønsket, at EU kunne få flere indtægtskilder. Da genopretningsfonden blev vedtaget i sommeren 2020, fik EU-Kommissionen samtidigt endelig trumfet en sådan igennem – nemlig en skattelignende afgift på plastik. Undskyldningen for denne var, at den skulle hjælpe med at betale for genopretningsfonden, siger Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
– Samme begrundelse om, at EU mangler midler til genopretningsfonden, bliver gentaget ved EU-Kommissionens forslag til endnu flere indtægter. Altså vil EU-Kommissionen med de nye indtægter løse et problem, EU-Kommissionen selv har skabt, nemlig oprettelsen af en dyr genopretningsfond.
Susanna Dyre-Greensite sætter også spørgsmålstegn ved hele EU’s CO2-kvotehandelssystem, som er en del af finansieringen.
– Systemet har slet ikke virket frem til nu. Det er heller ikke fornuftigt, at 25 procent af indkomsterne fra den skal gå til EU, når det hele kunne gå direkte til medlemslandene, hvor pengene kunne forvaltes af folkevalgte.
Om OECD-skatten siger hun:
– Det er positivt, at 130 lande kunne blive enige om internationale spilleregler for beskatning af nogle af verdens største virksomheder, så det bliver sværere for dem at undgå beskatning. Det er internationalt samarbejde, når det er bedst. At EU nu insisterer på en procent af den skatteindtægt, det vil give EU’s medlemslande, er det omvendte. Skatten, som OECD-aftalen giver, hører hjemme i landene, der opkræver den.
Flere penge uden kontrol
Også Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, advarer om, at flere penge i EU-systemet betyder mindre demokratisk kontrol med, hvordan pengene bliver brugt.
– At EU-kommissionen ønsker sig flere direkte indtægtskilder skyldes ikke mindst, at de så får flere penge til rådighed, uden at skulle spørge medlemslandene til råds. Vi har jo set, hvordan krav om ekstra betalinger skaber modstand i mange lande. Men hvis det blive skjult ved at være en direkte indtægtskilde, håber EU-kommissionen, at det vil skabe mindre debat omkring deres udgifter, siger Nikolaj Villumsen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Et af problemerne ved det er, at det jo i sidste ende betyder mindre demokratisk kontrol med pengene. Samtidigt skal man være opmærksom på, at det let ender med, at borgerne betaler regningen, for pengene skal jo i sidste ende komme et sted fra.
Læs også
Indland
Fejl for for 35 milliarder kroner
Fejl, uregelmæssigheder og anklager om svig i EU's regnskab for 27. år i træk
De nye indtægtskilder skal vedtages ved en ændring af den såkaldte ordning for EU’s egne indtægter. Det kræver enstemmighed i Rådet og høring af EU-parlamentet, hvorefter hvert enkelt medlemsland skal godkende ændringen nationalt. I Danmark vil det ske ved en folketingsbeslutning.
Det nye franske EU-formandskab vil have forslaget om EU’s egne indtægter vedtaget inden udgangen af juni i år, så de nye indtægter kan træde i kraft fra den 1. januar 2023.
Forslaget er på dagsordenen når EU’s økonomi- og finansministre mødes den 17. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
