Landet rundt
Samtidigt med at arbejdsgiverorganisationerne er ude i pressen med, at de mangler arbejdskraft, står mange af landets 500.000 borgere med fysiske eller psykiske handicap uden for arbejdsmarkedet, selv om de ønsker at komme i arbejde.
Blandt autister, som er en stærkt voksende gruppe, er det ifølge en undersøgelse fra Landsforeningen Autisme mindre end hver tiende, som har et almindeligt arbejde. Det forsøger foreningen nu at gøre noget ved.
– Vi har planlagt tre ugers kampagne for at nedbryde de kulturelle barrierer for, at vi kan få et mere autismevenligt samfund. Kampagnen finder sted op til kommunalvalget, og i hele uge 44 har vi fokus på beskæftigelsessituationen, siger Silke Svare til Arbejderen.
Hun er talsperson for Autisme Ungdom, som organiserer unge mellem 13 og 30 år, som er autister eller pårørende til autister:
– Mange med autisme kan godt klare et helt almindeligt job, hvis der tages hensyn til deres særlige behov. Uvidenhed hos arbejdsgivere og personalet i jobcentrene er grunden til, at så mange autister ikke er i arbejde.
Mange autistiske mennesker har målrettede særinteresser og et fokus, som gør dem helt oplagte til at varetage specialiserede funktioner på arbejdsmarkedet.
Silke Svare, talsperson for Autisme Ungdom
Silke Svare forklarer, at arbejdsgivere, som ikke har autister i deres familie eller omgangskreds, er uvidende om, hvad det kræver, hvis man ansætter en person med autisme, og de vælger derfor hellere én uden autisme, hvis de kan vælge.
– Ved en jobsamtale vil arbejdsgiverne også nemt kunne få det indtryk, at de svinger bedre med en person uden autisme, fordi mange med autisme ikke uden videre forstår, hvad der forventes af dem i en jobsamtale. Arbejdsgiverne kommer derfor nemt til at fravælge en autist, som er fagligt dygtig.
Silkes egne erfaringer med jobmarkedet
I Autisme Ungdom arbejder de for et autismevenligt Danmark ved at udbrede viden om handicappet og ved at deltage i den politiske debat på vegne af unge med autisme.
Flere af medlemmerne fortæller gerne om positive og negative oplevelser, som de selv har været en del af. På den måde er de med til at udbrede viden om autisme og om samfundets barrierer.
Silke Svare har på Autisme Ungdoms hjemmeside fortalt sin historie om, hvordan hun gik ned med flaget og mistede både arbejde og uddannelse, fordi kommunen manglede viden om autisme. Historien blev fortalt til Hanne Jægerlund, som er hovedbestyrelsesmedlem i Autisme Ungdom.
Silke Svare havde i fem år haft den samme støttekontaktperson. Hun havde fuldtidsjob i en Fakta-butik og var samtidig i gang med en uddannelse som butiksassistent.
Hun skulle starte på den sidste skoleperiode – på en helt ny skole og med de dertilhørende afsluttende prøver og eksamener. Der var kort tid forinden kommet ny ledelse og omlægninger i butikken, og covid-19 havde også ændret og øget arbejdsbyrden.
Kommunens begrundelse for at ville afslutte støttekontaktordningen var, at man vurderede, at Silke havde fået det bedre, og hun oplevede, at man slet ikke lyttede til hendes bekymringer og begrundelse for at ville beholde ordningen.
Mindre end to måneder efter, at ordningen var stoppet, blev Silke sygemeldt med stress og droppede ud af uddannelsen, som hun manglede de sidste ni måneder af.
– Jeg kunne ikke overskue hverdagen, jeg kunne ikke finde ud af, hvornår jeg skulle spise, eller hvornår jeg skulle gå i seng, fortæller hun til Autisme Ungdoms hjemmeside om perioden og tilføjer, at hun også udviklede en atypisk spiseforstyrrelse i denne periode.
Silke Svare ankede efterfølgende afgørelsen om at fjerne støttekontaktpersonordningen til Ankestyrelsen og fik medhold i, at afgørelsen var forkert. Hun skriver sig dermed ind i den omfattende statistik, som viser, at 51 procent af alle kommunernes afgørelser på børne-handicapområdet er forkerte og 46 procent på voksenområdet.
Silke Svare læser nu HF enkeltfag “i det langsomste tempo man kan gøre det, hvis man skal kunne få Statens Uddannelsesstøtte”, fortæller hun og tilføjer, at hun er frikøbt på deltid til at arbejde i Autisme Ungdom.
Sådan kan autister blive inkluderet på arbejdsmarkedet
Silke fortæller til Arbejderen, at mange mennesker med autisme har målrettede særinteresser og et fokus, som gør dem helt oplagte til at varetage specialiserede funktioner på arbejdsmarkedet. Til gengæld har mange af dem svært ved den ofte kaotiske og til tider ustrukturerede hverdag, som kan være på en arbejdsplads, og arbejdsmarkedet mangler forståelse for autismens unikke udfordringer.
Autisme Ungdom har derfor opstillet fem punkter, som kan bane vejen for, at mange autister kan blive en kvalificeret og stabil del af arbejdsmarkedet.
Det første punkt handler om arbejdsgivernes viden om autister. Hvor kan de få en relevant viden, og hvad er relevant viden, som kan sikre, at autister kan trives på en arbejdsplads?
Autisme Ungdoms medlemmer går selv meget gerne ud og klæder arbejdsgivere og alle andre på, så de møder unge med autisme hensigtsmæssigt.
Forslag 1. Vejledning til arbejdsgivere, der gerne vil ansætte autister – lavet af autister.
Arbejdsgiverne skal have bedre og tydeligere information om, hvem man kan kontakte for at få autisme-relateret viden, samt hvordan man kan få kontakt til målgruppen af autistiske jobansøgere.
Arbejdsgiverne bør blandt andet kunne modtage kurser om autisme og dermed få redskaberne til at tilrettelægge en autisme-venlig arbejdsplads. Det er vigtigt, at disse kurser bliver udviklet i samarbejde med autister som har erfaring på arbejdsmarkedet.
Forslag 2. Flere forskellige autisme-venlige uddannelser.
Mange autistiske mennesker kan ikke klare sig igennem uddannelsessystemet uden en særligt tilrettelagt autisme-linje i for eksempel gymnasiet eller på HF. Disse uddannelser er i dag ofte begrænsede til nogle få specifikke fagområder. Ønsker man at arbejde med andet end matematik og IT, er uddannelsesmulighederne meget få.
Forslag 3. Effektiv og specialiseret hjælp til jobsøgning
Et gennemgående problem, når autister skal søge arbejde, er, at kommunerne sjældent har decideret autisme-specialiserede vejledere. Derfor bliver mange autister mødt af folk, som mangler forståelse for deres diagnose, og det gør samarbejdet meget anstrengende for begge parter.
Forslag 4. Tryg, forståelig og kontinuerlig kommunikation mellem den unge og kommunen
Kommunen bør udfase det komplekse fagsprog og ‘oversætte’ det til noget mere brugervenligt.
Kommunerne bør også sætte fokus på, at autister skal kunne beholde den samme vejleder gennem hele deres jobsøgningsforløb.
Forslag 5. Hurtigere, målrettet og fair adgang til fleksjob
Det tager i dag mellem to og fem år at få en afklaring om fleksjob i det kommunale system.
Alt for mange autister går ned med stress og bliver tabt undervejs i processen. Kommunen bør også have fokus på, at mange autister har brug for at arbejde på nedsat tid, fordi de hurtigt bliver overstimulerede på en arbejdsplads.
Der skal også lægges vægt på, at autister i flere tilfælde arbejder mere effektivt med deres opgaver, end kollegaer uden autisme.
Et andet af organisationens punkter handler om at indrette uddannelsessystemet, så unge med autisme i langt højere grad end i dag får en uddannelse. Mange børn med autisme kommer ikke i skole, og ifølge socialstyrelsen er det kun 40 procent af unge med autisme, som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Tallet er 79 procent for unge uden autisme.
Autisme Ungdom kræver også, at alle kommuner har autismespecialiserede vejledere og kan stille op med en mere tryg, forståelig og kontinuerlig kontakt til dem. Og endelig kræver de en hurtigere, målrettet og fair adgang til fleksjob.
Autisme Ungdoms kampagne
Autisme Ungdom består af cirka 350 unge på mellem 13 og 30 år. Unge med autistiske børn kan også blive medlemmer, men alle medlemmer er her og nu selv autister.
– Foreningen har desuden kontakt til en større gruppe af mere løst tilknyttede mennesker, fortæller hun.
Hun understreger, at alt arbejde med at drive foreningen, sætte nye initiativer i gang og meget mere udføres af autister, og at de i uge 43, 44 og 45 får ekstra meget at se til.
Uge 43 er således en uge, hvor de sætter fokus på folkeskolen og går i dialog om, hvad der skal til, hvis autistiske børn skal kunne trives i skolen. Emnet er yderst vigtigt, hvis det skal sikres, at autistiske børn skal kunne få et rimeligt grundskoleforløb.
Nye tal fra Landsforeningen Autisme viser, at tæt på halvdelen af alle skolebørn med autisme lige nu har ufrivilligt skolefravær.
Autisme Ungdom vil, som nævnt ovenfor, i uge 44 have fokus på autisters beskæftigelse. Ugen sluttes af med en demonstration den 6. november klokken 13 på Københavns Rådhusplads, hvor de i anledning af kommunalvalget vil fremlægge deres krav til kommunen. Der er et link til begivenheden her.
Kampagnen sluttes af med, at Autisme Ungdom i hele uge 45 har fokus på unge autisters trivsel. Mange unge har svært ved at takle de mange nye krav og udfordringer, som de udsættes for i de unge år, og for autistiske unge er udfordringerne særligt svære at klare. Tre gange så mange unge med autisme begår selvmord end blandt unge generelt. Blandt unge kvinder med autisme er der 8,5 gange så mange, der begår selvmord, fortæller Silke Svare.
Læs også
Indland
Landsdækkende protester
Mor til handicappet: Handicappede på bosteder har ringere forhold end indsatte i fængsler
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
