Da den amerikanske præsident Donald Trump tilbage i januar igen sagde, at han ville sikre en amerikansk overtagelse af Grønland, var spændingen mellem kongeriget og verdens største supermagt til at tage og føle på.
Trump ville ikke udelukke at bruge USA’s militær til at overtage øen, og det er siden kommet frem, at danske soldater i Grønland havde ordrer på, at de skulle skyde mod amerikanerne, hvis de nærmede sig. Men det endte ikke med krig, i stedet endte det med en “højtstående arbejdsgruppe” mellem Grønland, Danmark og USA, som skulle finde en løsning.
Den løsning fik vi så præsenteret tirsdag den 22. september, hvor danske Mette Frederiksen, grønlandske Jens-Frederik Nielsen og amerikanske Trump underskrev en ny aftale om USA’s involvering i Grønland, i FN-bygningen i New York.
Hvad indeholder den aftale så?
I grove træk, en nærmest total kolonialisering af Grønland under det amerikanske imperium. Det lyder måske dramatisk, men indholdet i aftalen giver USA så vidtgående beføjelser, at mindre bombastiske ord ikke kan beskrive det, som der udspillede sig i New York.
USA får lov til at bygge to nye militærbaser i Grønland, deres soldater og isenkram får fuldstændig fri bevægelighed over hele øen, kun NATO-medlemmer må have nogen som helst militær tilstedeværelse, og alle investeringer i landet, som ikke laves af NATO eller EU-medlemmer, skal godkendes i et nyt “permanent råd”, hvor USA, Danmark og Grønland sidder med.
Aftalen indeholder endda en klausul om, at hvis Grønland en dag vælger at blive uafhængige af Danmark, skal de søge medlemskab af NATO, og alle USA’s beføjelser i den nye aftale skal respekteres – og så har aftalen ikke en fastlagt slutdato.
Altså en aftale, som er mere omfattende end den forsvarsaftale fra 1951, som i mange år har været rammen om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.
USA’s imperialisme i Arktis må ikke gå stille hen. Den her aftale skal kritiseres, dens nykolonialistiske aspekter skal afsløres og påpeges.
Derfor er det korrekt at kalde den her aftale, hvad den er: En kolonial traktat, som giver USA råderet over Grønland. Landet kan altså nu blive uafhængigt fra Danmark, som beskrevet i den grønlandske selvstyrelov, men kan ikke slippe af med USA’s lænker på noget tidspunkt.
At medier, politikere og meningsdannere kalder aftalen et “diplomatisk mesterstykke”, er som at kalde en vandpyt for et storslået hav. Det er en overdrivelse, som ikke tjener andre formål end at mildne den nykolonialistiske overtagelse, vi ser for øjnene af os.
Forhandlingerne er blevet ført med en pistol for panden. Det har ikke været en let situation, Grønland har stået i. Men det retfærdiggør ikke, at Danmark er med til at sælge landet til USA’s imperialistiske ambitioner. Det fortjener kritik, og det skal kaldes, hvad det er, uanset hvor svære eller komplicerede forhandlingerne har været.
Grønlands regering har dog selv været med til at forhandle aftalen, hvilket er et nybrud. Da aftalen blev underskrevet, sagde Jens-Frederik Nielsen, formand for Grønlands regering:
– Det er ikke en aftale om os, det er en aftale med os.
Alligevel lægges der umiddelbart ikke op til, at aftalen skal til folkeafstemning blandt grønlænderne. Grønlands suverænitet og meget af dets selvbestemmelse gives altså til USA, uden at befolkningen overhovedet skal spørges. Det er skammeligt ud over alle grænser.
USA’s imperialisme i Arktis må ikke gå stille hen. Den her aftale skal kritiseres, dens nykolonialistiske aspekter skal afsløres og påpeges. Mainstreammedierne og magthaverne har tydeligvis ingen interesse i det, derfor er det op til alle antiimperialister at løfte den opgave, som de på skamfuld vis forsømmer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
