Ingen hjælp at hente
Fra den 18. til 20. september bliver der afholdt parlamentsvalg i Rusland. Her skal russerne tage stilling til, hvem der skal sidde i landets parlament, Statsdumaen.
Ved valget stiller Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti (CPR) op med sit såkaldte ”Sejrsprogram”. Programmet kombinerer flere ressourcer til den russiske krigsindsats mod Ukraine med krav om omfattende reformer, der skal gavne den russiske arbejderklasse.
CPRF’s centrale budskab er, at Rusland ikke blot må vinde den militære konflikt, men også udkæmpe et opgør med det eksisterende oligarkiske og kapitalistiske system.
Nationalisering og stop for oligarkernes magt
Da russerne sidst gik til parlamentsvalg i 2021, blev CPRF det næststørste parti med 57 mandater valgt ind i Statsdumaen. Kommunistpartiet blev kun overgået af præsident Vladimir Putins parti, Forenet Rusland, der fik hele 315 mandater valgt ind.
Kernen i kommunistpartiets økonomiske program ved dette valg er en gennemgribende omstrukturering af den russiske økonomi.
CPRF vil nationalisere alle strategiske sektorer, herunder råstof- og energiudvinding, tung industri og Ruslands vigtigste banker. På den måde vil partiet bringe landets ressourcer tilbage i folkets hænder.
Med denne socioøkonomiske kurs kan vi ikke sikre sejren på slagmarken. Det kan vi ikke.
Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti
For at begrænse oligarkernes magt og sikre en retfærdig udvikling i samfundet vil det russiske kommunistparti indføre et øjeblikkeligt stop for enhver privatisering af offentlige og kommunale virksomheder.
Kommunistpartiet har gennem mange år kritiseret privatiseringen af det statsejede el-firma ROA UES. Privatiseringen, der begyndte i 2006, knuste ifølge CPRF et velfungerende sovjetisk energisystem til fordel for private oligarkers profitmageri. For den russiske befolkning har det ført til eksplosive stigninger i el-priserne, svækket forsyningssikkerhed og et forfald i den kritiske energiinfrastruktur.
CPRF vil desuden genindføre elementer fra sovjetisk statsplanlægning og støtte “folkekooperativer” som Statsgården Lenin, der ligger uden for Moskva og var en statsejet gård i Sovjettiden. I dag er det et folkekooperativ, hvor folk på gården arbejder til lønninger tre gange højere end det russiske gennemsnit. Overskuddet fra jord og jordbærproduktion bliver geninvesteret i lokalsamfundet i form af gratis børnehaver, skoler, boliger og sundhedstilbud.
Social retfærdighed og progressiv beskatning
For at finansiere programmets sociale initiativer vil CPRF omlægge skattesystemet og genoprette velfærdsstaten.
Partiet vil indføre en reel progressiv indkomstskat, der rammer de rige og oligarkerne, samt en ny skat på luksusgoder. Samtidig vil CPRF fjerne indkomstskatten for lavindkomstgrupper og store familier.
Kommunistpartiet vil sænke pensionsalderen til det tidligere sovjetiske niveau. I Sovjetunionen kunne kvinder gå på pension, når de blev 55 år, og mænd når de blev 60 år. Men den stigende pensionsalder i Rusland vil i 2028 betyde, at kvinder skal være 59 år og mænd 64 år, før de kan gå på pension.
For at gavne den russiske arbejderklasse vil CPRF forhøje minimumslønnen, indføre et statsligt prisloft på basale fødevarer og medicin samt et loft over bolig- og forsyningsudgifter på maksimalt 10 procent af en families samlede indkomst.
“Regeringens propaganda hævder: ‘Stabilitet er en stor værdi, accepter det.’ Men stabilitet i fattigdom er forfald”, skriver CPRF i sit Sejrsprogram.
All in på Ukraine-krigen
På spørgsmålet om krigen i Ukraine indtager CPRF en hård linje til støtte for den russiske invasion, som i landet går under navnet “den særlige militæroperation”.
CPRF fremstiller krigen som en nødvendig antiimperialistisk kamp mod NATO’s ekspansion, vestlig hegemoni og nazisme i Ukraine.
CPRF’s formand Gennady Zyuganov kritiserer Putins regeringsparti for ikke at have lært af historien om Sovjetunionens sejr over Nazityskland. Partiet mener, at hele det russiske samfund også i dag skal omstilles til krigsøkonomi for hurtigt at besejre Ukraine frem for at lade krigen trække yderligere ud.
– Desværre er regeringspartiet ikke villigt til at drage lære af disse erfaringer. Og det er efter min mening deres strategiske fejltagelse. De peger konstant fingeren mod vores fremgangsmåder og nægter at lære af de store sovjetiske erfaringer, eksemplet fra Kinas Kommunistiske Parti eller de lande, der energisk modsætter sig denne modbydelighed og ondskab, sagde Zyuganov i juli.
Alle fem partier, der er repræsenteret i Statsdumaen, støtter officielt Ruslands invasion af Ukraine.
Afviger man fra den linje, kan det få hårde konsekvenser. Således ekskluderede CPRF i 2022 to medlemmer af partiet, Leonid Vasyukevich og Gennady Shulga, der sad i det regionale parlament i Primorsky Krai. Det skete, fordi de to medlemmer havde krævet en ende på krigen.
Samtidig fremfører CPRF den pointe, at Putins regering og de russiske markedskræfter ikke kan sikre sejren alene. CPRF hævder, at en militær sejr over Vesten kræver en sejr over kapitalismen i Rusland, da en markedsstyret krigsøkonomi ifølge partiet udnytter arbejderklassen og undergraver landets produktionskapacitet.
“Med denne socioøkonomiske kurs kan vi ikke sikre sejren på slagmarken. Det kan vi ikke”, skriver CPRF.
“I 1945 besejrede vi fascismen og vandt den mest forfærdelige krig”, fortsætter partiet:
“Ikke alene var vores tropper ved fronten stærkere end fjenden, men også vores økonomiske bagland var stærkere. Hvis vi i dag undlader at investere den størst mulige indsats og de største ressourcer i dette bagland, kan det komme til at koste os dyrt. Fordi det samlede økonomiske potentiale hos dem, der kæmper imod os, er ti gange større end vores.”
CPRF har gennem invasionen aktivt støttet krigsindsatsen ved at sende hundredvis af lastbilkonvojer med blandt andet taktisk udstyr, mad og medicin til soldaterne på frontlinjen i Donbas.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
