Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Soundcloud Abonner Log ind

Om Arbejderen
Sektioner
Soundcloud
Populære
Abonner
Log ind
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Cuba
    • Palæstina
    • USA-baser
    • velfærd
    • Ghettolov
    • Klima
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Log ind eller køb abonnement
  • Temaer
    • Magasinet Arbejderen
    • Cuba
    • Palæstina
    • USA-baser
    • velfærd
    • Ghettolov
    • Klima
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Sektioner
    • Arbejderen mener
    • Fagligt
    • Indland
    • Udland
    • Kultur
    • Kalender
    • Blogs
    • Debat
    • Læser til Læser
    • Navne
    • Historie
    • Teori
  • Kontakt
    • redaktion@arbejderen.dk
    • fagligt@arbejderen.dk
    • indland@arbejderen.dk
    • udland@arbejderen.dk
    • kultur@arbejderen.dk
    • debat@arbejderen.dk
    • kalender@arbejderen.dk
    • annoncer@arbejderen.dk
  • Redaktion

    Frederiksborgvej 11, 1. sal
    2400 København NV
    Hverdage 11:00 – 15:00

    Tlf: 30 20 55 20
    redaktion@arbejderen.dk

    ABONNEMENT:

    Tlf: 30 20 01 20
    abo@arbejderen.dk

    Mobilepay: 34045
    Reg.nr.: 8411
    Kontonr.:4074402

    Handelsbetingelser

  • Arbejderens støttefond

    Reg.nr.: 5361
    Kontonr.: 249087
    Mobilepay: 87278

    Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

    SWIFT-BIC: ALBADKKK
    IBAN: DK0753610000249087

  • Om Arbejderen
Sektioner
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Cuba
    • Palæstina
    • USA-baser
    • velfærd
    • Ghettolov
    • Klima
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
Abonner | Log ind

REKLAME

PISA-skælvet

Uanset hvor dygtig man er, kan man gøres ringe ved manglende tid. Det værende sig forberedelsestid, tænketid, samarbejdstid, opfølgningstid, tid til relationsskabelse. Læreren skal have så meget tid, at man opdager drengen, der forstyrrer, fordi han sidder og kæmper med skam over ikke at kunne læse den tekst, de andre kan. Tid til at være lærer, skriver Isabel Berg.
0 kommentarer
0
| Populær
|Print artikel|

Det er sjældent godt at skrive, når man er vred. Jeg har derfor siddet på mine hænder nogle timer. Der er igen kommet dårlige PISA-tal. PISA som spejler vores grundskole. Straks begynder den velkendte parade. Skærmene. Forældrene. Fraværet. De sociale medier. De unge mangler koncentration. De mangler læselyst. De mangler disciplin. De mangler motivation. Man kunne forfalde til at tro, at en hel generation kollektivt har besluttet sig for at ødelægge den danske grundskole.

Det har de selvfølgelig ikke.

De er børn og unge, som har levet deres barndom i det samfund, vi voksne har skabt, og de møder hver morgen den skole, vi voksne har bygget. Så lad os vende spørgsmålet om. Hvad har vi voksne gjort ved den skole, børnene møder? For vi har fået nye elever, men vi har også fået en ny skole, og det sidste fortjener langt mere opmærksomhed, end det får lige nu.

Flækket fundament

PISA er et spejl, som måler elevernes kompetencer. Et spejl fortæller noget om det menneske, der står foran det. Det fortæller også noget om lyset, rummet og den vinkel, spejlet er placeret i. Når jeg siger, PISA-resultaterne er et spejl, inviterer jeg derfor også alle til at kigge bredere.

Danmark oplever et markant fagligt fald. Det samme gør mange andre lande. Noget større er på spil. Digitalisering, ændrede ungdomsliv, pandemi, sociale medier, ændrede læsevaner og voksende mistrivsel spiller sandsynligvis sammen på måder, som kræver mere end én forklaring.

Oven i den internationale tendens har Danmark samtidig sin egen skolehistorie. En historie som ikke startede i dag eller i år. Den har et årstal, som er usynligt tatoveret på erfarne læreres hjerte. 2013.

Her flækkede man bevidst fundamentet for skolen og forgiftede respekten for lærere. Lærere, som skaber grundlaget for alle andre discipliner. For dem, som har læst Søren og Mette i benlås, er der ikke tvivl om planlægningen bag. Hensigten var, som den jo så tit er, god. Advarsler fra forskere, ledere og lærere ramte politikernes teflonbeskyttelse.

Reparationsforsøg er sket siden. Det er bare det med en tallerken, at har man kastet den i gulvet, kan man sige nok så mange gange ‘du må gerne være som før’. Det sker ikke. Noget er bare gået grundlæggende i stykker. De fleste husker ‘lockout’, ‘lov409’, ‘skolereform’, måske også noget om ny arbejdstidsmodel.

Der var mere, og det fortsatte ud i ny styringslogik, længere skoledage, nye mål, nye dokumentationskrav, nye forventninger, nye organisationsformer. Altså en profession, som blev placeret i et anderledes forhold til arbejdsgiver og politisk styring. Det er den historiske realitet. Det var samtidig et markant brud i forholdet mellem profession, kommuner og politikere. Lockouten kan ikke som sådan forklare PISA-resultaterne i dag.

Det ville være en letkøbt forklaring på et kompliceret problem. Min påstand er en anden. Hvis vi vil forstå, hvorfor den danske grundskole har bevæget sig i den retning, den har, fortjener hele reformforløbet efter 2013 en langt mere kritisk undersøgelse.

Målinger og flere målinger

Det er simpelthen mærkeligt, at vi bruger så meget energi på at måle eleverne og så relativt lidt energi på at undersøge det system, eleverne er blevet undervist i. Vi har målt børnene ihjel. I mere end to årtier har vi udviklet stadig mere avancerede måder at måle elever på.

Jeg nævner i flæng faglige test, screeninger, nationale test, PISA, trivselsmålinger, fraværsregistrering, progressionsmålinger, evalueringer, data, flere data og data om data.

Filosoffen i mig driver spørgsmål frem: Er det tid til at evaluere systemet? Er det tid til at evaluere konsekvenserne af den samlede styringsmodel? Hvad gjorde reformen ved forberedelsestiden? Hvad gjorde den ved undervisningens kvalitet? Hvad gjorde den ved lærernes oplevelse af fagligt råderum? Hvad gjorde den ved rekrutteringen? Hvad gjorde den ved fastholdelsen? Hvad gjorde den ved skolekulturen?

Det vigtigste spørgsmål i dag, efter min personlige mening, er, hvad gjorde hele dette systemskifte ved elevernes mulighed for reelt at lære?

Hvad med læreren? Læreren som skolens kernefigur. Personen der kan sit fag, som læser elevgruppen, forklarer på forskellige måder og fanger den elev, som er ved at forsvinde.

Mon lyskeglen sendes i lærerens retning for at anerkende, eller er det blot den nye figur i spejlet, som skal fjerne opmærksomheden fra den strukturelle ramme, både lærere og elever er forceret ind i? Spørgsmålet om lærerens kompetencer kan for eksempel hurtig skygge for den mere kildne diskussion om lærerprofessionens betingelser. Så går der tid med det.

Ja, PISA-resultaterne bør bekymre os og gøre os ydmyge. For de viser, at noget helt grundlæggende skal have vores opmærksomhed. Vi skal slå ring om grundskolen.

En dygtig lærer flytter mennesker. Uanset hvor dygtig man er, kan man gøres ringe ved manglende tid. Det værende sig forberedelsestid, tænketid, samarbejdstid, opfølgningstid, tid til relationsskabelse. Læreren skal have så meget tid, at man opdager drengen, der forstyrrer, fordi han sidder og kæmper med skam over ikke at kunne læse den tekst, de andre kan. Tid til at være lærer.

Altså man siger på den ene side, at lærerne er skolens vigtigste kerneperson, og samtidig behandles det faglige råderum som en udgiftspost, der skal optimeres nonstop. Hvis vi reelt deler målet om mere læring, så skal vi genopbygge den professionelle kapacitet til at skabe den i hele dens bredde.

Vi kunne også stille og bevare det mere ubehagelige spørgsmål: Hvad er det i situationen, vi sætter unge i, som gør det svært for dem at lykkes? Når det er ubehageligt, er det fordi, det tvinger os til at kigge på vores egen konstruktion. Det er os, voksne, som har ændret skolen. Det skal en skole bevares også, altså forandre sig med tiden, men det betyder ikke, at forandring er fremskridt.

Måske er det bare tid til at råbe STOP! Tal med læreren, tal med eleven, og lyt!

Ungdomsskolens værdi

Jeg sidder i den del af uddannelseslandskabet, som er ungdomsskolen. I grundskoleregi er det heltidsundervisningen. Her hjælper vi elever, når problemerne er blevet synlige for den enkelte. En ung med faglige huller, højt fravær, motivationstab, følelse af at være forkert.

Det er den unge, som for at beskytte sig har internaliseret sætningen, ‘jeg er ligeglad’. Det er de sjældent. De tør bare ikke længere håbe, at de kan. Ungdomsskolens korte og rummelige lovgivning giver lærerne frihed til deres professionelle råderum. Det gør, at de kan kombinere faglighed, trivsel, selvværd og tilhørsforhold til at flytte elever, som er kastet ud over kanten. Vi får råderummet til at give de unge succesoplevelser. De unge opdager, de kan noget, og får lyst til mere.

Ungdomsskolen er og kan være en del af løsningen, men den kan ikke være skolens skadestue for strukturelle skader i fundamentet. Hvor skal vi hen, du?

Ja, naturligvis skal vi styrke det faglige, overveje skærmbrug, sikre uddannelsesniveauet for lærere, men vi skal også evaluere vores egne i samfundet skolestrukturelle beslutninger. Fra ‘hvad er der med de unge’ til, ‘hvad har vi gjort ved de unges skole’. Fra ‘hvordan får vi lærerne til at levere vores mål’ til, ‘hvordan skaber vi reelt betingelserne for, at lærernes faglighed kan virke’? Fra ‘hvilken ny indsats skal i søen’ til, ‘hvad kan vi fjerne’?

I skolen har vi brug for tid, ro, plads til faglighed, tillid, forberedelse, anerkendelse af vores professionelle dømmekraft og et godt antal lærere omkring børnene.

Ja, PISA-resultaterne bør bekymre os og gøre os ydmyge. For de viser, at noget helt grundlæggende skal have vores opmærksomhed. Vi skal slå ring om grundskolen.

Lade lærerne gøre, hvad de er dygtige til; spørge dem, hvad de har brug for for at kunne gøre deres arbejde ordentligt. Måske bruge lidt tid på at forstå, hvordan skolen har forandret sig, for de unge har ikke skrevet skolepolitikken. De har bare mødt den, hver morgen, år efter år… Og nu ser vi resultatet.


Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.

Støt Arbejderen

45% af 750.000 DKK
337.028 DKK nået totalt
STØT

Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:

MobilePay: 87278

Abonnér

Isabel Berg

14. september 2026 | 07:00

Formand for Ungdomsskolesektionen hos Uddannelsesforbundet


Om Forfatteren ↓

Om Forfatteren


Tidligere indlæg ↓

  • Arbejdsudbudsdoktrinen løser ikke alle samfundsudfordringer
  • Er ‘fleksibel løndannelse’ fleksibel eller blændværk for ulighed?
  • EPX: En test i ulighed – karaktererne afgør fremtiden
Vis alle

Tidligere indlæg

  • Arbejdsudbudsdoktrinen løser ikke alle samfundsudfordringer
  • Er ‘fleksibel løndannelse’ fleksibel eller blændværk for ulighed?
  • EPX: En test i ulighed – karaktererne afgør fremtiden
Vis alle

REKLAME

Relateret

Indland
Lærerforening bekymret

Stramme budgetter: Skoler lukkes eller beskæres i halvdelen af kommunerne

0 kommentarer
Debat
Læserbrev

DGS bør rette sin kritik mod arbejderklassen

0 kommentarer
Indland
Kommentar

45.000 unge står i dag uden arbejde og uddannelse

0 kommentarer

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du skal være betalende abonnent for at kommentere.
‌ .
Debat
Tale

Min medicin skal ikke finansiere Israels folkemord

0 kommentarer
Kultur
Anmeldelse

Nærbillede af en romafamilie

0 kommentarer
Arbejderen mener

Hvad er det lige, dét der med EU Inc?

0 kommentarer
Teori
Dybdegående artikel

Multipolaritet, afhængighed og kampen om udvikling i Sahel

0 kommentarer
Debat
Udtalelse

Nej til krig mod Cuba!

3 kommentarer
Arbejderens logo
Abonner
Om Arbejderen

Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Pressenævnets logo
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20
abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Handelsbetingelser

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende redaktør:
Marc B. Sanganee
mbs@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies
Privatlivspolitik
Regler for kopiering


© 2026 Arbejderen - All Rights Reserved
Følg arbejderen
Soundcloud | RSS FEEDS|||
Arbejderens logo
Temaer
  • Magasinet Arbejderen
  • Cuba
  • Palæstina
  • USA-baser
  • velfærd
  • Ghettolov
  • Klima
  • Om Arbejderen
  • Bliv aktiv
Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20
abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Handelsbetingelser

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende redaktør:
Marc B. Sanganee
mbs@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies
Privatlivspolitik
Regler for kopiering


Om Arbejderen
Soundcloud
RSS FEEDS


Følg Arbejderen
| |

Pressenævnets logo

© 2026 Arbejderen - All Rights Reserved
Cookieindstillinger

For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at lagre og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Når du giver samtykke til disse teknologier, giver du os mulighed for at behandle data såsom din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på hjemmesiden negativt.

Funktionelle Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at gennemføre overførslen af en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vis præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}