Antallet af ældre borgere, som ender i hjemløshed, er stærkt stigende.
Mens der i 2009 var 744 hjemløse personer i alderen 50 til 59 år, så var det 10 år senere steget til 1131 personer. For aldersgruppen 60 år og opefter steg antallet fra 235 til 414 hjemløse personer i samme periode. Det viser den seneste opgørelse, som er fra 2019 og lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd (VIVE).
Nu fremgå det af konklusionerne i en spritny undersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte har fået foretaget hos VIVE, at kommunerne mangler passende tilbud til disse sårbare borgere, og at ufleksible kommunale praksisser kombineret med uhensigtsmæssige regler og love samtidig spænder ben for, at de kan komme ud af hjemløsheden.
– Det er absurd, at ældre i hjemløshed i nogle situationer er så svækkede, at de godt kan blive visiteret til botilbud eller plejebolig, men stadig fastholdes på kontanthjælp, selv om de jo indlysende ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, udtaler Vibe Klarup, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte, i en pressemeddelelse.
Det er absurd, at ældre i hjemløshed i nogle situationer er så svækkede, at de godt kan blive visiteret til botilbud eller plejebolig, men stadig fastholdes på kontanthjælp.
Vibeke Klarup, leder af Rådet for Socialt Udsatte
Hun fortæller, at fastholdelsen på kontanthjælp nogle gange medfører, at den hjemløse borger ikke kan modtage det botilbud eller plejeboligtilbud, vedkommende har fået anvist, fordi kontanthjælpen ikke rækker til den egenbetaling, som der kræves.
At få tildelt en førtidspension er i mange kommuner en omfattende proces, som er tidskrævende og ofte umulig for mange hjemløse at indgå i samarbejde om, viser VIVE’s undersøgelse. Det kræver blandt andet, at man har adgang til en lang række personlige papirer, som det kan være tæt på umuligt for hjemløse borgere at få fat i, og et yderligere krav om, at man skal kunne møde kontinuerligt op til afklarende møder, kan være tilsvarende svært for sårbare, ældre hjemløse borgere.
Der er praksis for, at man i kommunerne skelner mellem de hjemløse borgere, som har levet i hjemløshed i mange år, og dem, som i en høj alder udsættes for en livsændrende begivenhed.
Eksempler på det sidste kan være en fyring, en skilsmisse eller en ægtefælles død, som for manges vedkommende har resulteret i et eskalerende misbrugsproblem, der på et tidspunkt har bevirket, at de har mistet boligen. Sidstnævnte gruppe består af borgere, som tidligere i deres liv har været vant til at klare sig selv. De vil typisk have brug for en ny bolig og personlig støtte, for eksempel i forbindelse med alkoholmisbrug eller psykiske problematikker som angst og depression.
Ældre borgere, som har været i hjemløshed længe, er den gruppe, som ofte stiller flest og mest forskelligartede krav til hjælpeforanstaltninger. De har en høj kompleksitet i udsatheden med både psykiske lidelser, misbrugsproblemer og for en dels vedkommende også alvorlige fysiske helbredsproblemer efter et langt liv med udsathed og misbrug.
VIVE’s undersøgelse viser, at der er stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne er i stand til at stille med passende tilbud til ældre borgere ramt af hjemløshed i begge grupper.
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder angiver ifølge en statusrapport fra Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at enhver borger har ret til en sådan levefod, at han eller hun kan betale for en bolig.
Danmark har imidlertid problemer med at sikre denne menneskeret for alle. Især i Danmarks største byer, men også mange andre steder i landet er det blevet meget svært eller umuligt at anvise små billige boliger til alle, som har behovet. Mange borgere bliver af den grund langvarigt hjemløse, og andre parkeres i månedsvis i hjemløshed i en venteposition, indtil de kan få anvist en bolig.
Det tager typisk et halvt til et helt år at få en bolig gennem den kommunale boliganvisning, hedder det således i VIVE’s rapport.
Rådet for Socialt Udsatte fremlagde i 2015 et idékatalog med forslag til, hvordan kommunerne kunne tilvejebringe flere billige boliger. Politikerne har haft lav prioritering af at bruge disse foreslåede tiltag. Samtidigt har regeringsudspillet “Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”, som blev vedtaget af et bredt folketingsflertal i juni i år, medført, at kontanthjælpsmodtagere og andre med en lav social ydelse vil være afskåret fra at kunne bosætte sig i de mange sociale boligområder, som enten er udpegede som “udsatte boligområder” eller har risiko for at havne på den liste.
Rådet for Socialt Udsatte har inden vedtagelsen i et høringssvar advaret mod denne parallelsamfundsaftale, som øger risikoen for, at flere borgere rammes af hjemløshed.
VIVE’s undersøgelse viser, at nogle af landets kommuner gennem de senere år har etableret forskellige botilbud henvendt til udsatte ældre med et fortsat aktivt misbrug og tidligt udviklede plejebehov eller udsatte borgere med meget komplekse støttebehov i øvrigt.
Nogle kommuner kan tilbyde alternative plejehjem til plejekrævende udsatte borgere med et fortsat aktivt misbrug. Andre kommuner har etableret botilbudslignende tilbud i form af bostøtte og/eller særlig hjemmepleje afhængigt af borgerens behov.
Mangel på pladser og lange ventetider til de pladser, som findes, er imidlertid udbredte hurdler, fremgår det af undersøgelsen.
Samtidig har man i nogle kommuner tilbud til borgere med alkoholmisbrug, men ikke stofmisbrug, og i nogle kommuner findes der slet ikke pladser til borgere med alkohol- eller stofmisbrug. De kommuner må købe pladser i andre kommuner eller i private tilbud, men de tilkøb strander nogle gange på økonomi og andre gange på, at det er svært at finde pladserne.
Endelig viser VIVE’s undersøgelse, at man nogle steder etablerer særlige “skæve boliger” særligt målrettet mennesker i hjemløshed. Men det viser sig, at de boliger ikke er egnede til borgere med betydelige somatiske helbredsproblemer, blandt andet fordi der ofte ikke er plads til, at hjemmeplejen kan komme til i de skæve boliger. Mange ældre hjemløse kan derfor ikke tilgodeses i disse boliger.
Rådet for Socialt Udsatte har på baggrund af VIVE’s undersøgelse opstillet en række anbefalinger til, hvordan hjemløshed blandt ældre kan bekæmpes.
Fagfolk er i dag enige om, at den hjemløse borgers første forudsætning for at få bugt med sine til tider mange udfordringer er, at de får en passende, varig bolig. Rådets første anbefaling er derfor, at der bygges flere billige boliger, og at kommunernes brug af boligsocial anvisning forbedres.
En anden anbefaling er, at kommunerne skal tilbyde flere specialiserede bostøtteindsatser, og at der oprettes specialteams med den nødvendige faglige sammensætning. Disse tiltag er nødvendige, hvis det skal lykkes at hjælpe de hjemløse ældre til at kunne fungere i egen bolig, og det kræver, at kommunerne bliver bedre til at koordinere tværfaglige indsats på tværs af forvaltninger, påpeger Rådet for Socialt Udsatte.
Det er også en anbefaling, at der i kommunerne oprettes flere alternative botilbud, som for eksempel kan være specialiserede plejehjem for særligt udsatte borgere med komplekse og sammensatte udfordringer.
Endelig er det også vigtigt, at de ældre hjemløse får bedre betalingsevne. De lave ydelser vanskeliggør muligheden for at finde en boligløsning, fordi betalingsevnen er for lille, hedder det i anbefalingerne fra Rådet for Socialt Udsatte.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det tror jeg gerne, og da jeg har hørt om en hjemløs “ude-ligger”, så bliver jeg bekymret, for nu er det ved at være koldt om natten. Hvad gør man, så han/hun bliver hjulpet, men ikke politianmeldt???
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
