Landet Rundt
Danmark afviste at hjælpe i Nord Stream-sag
Mens myndighederne i Sverige og Polen sagde ja til at hjælpe Tyskland med at afhøre vidner i at opklare sabotagen mod Nord Stream, afviste de danske myndigheder at hjælpe.
Det fremgår af et 108 siders langt tysk anklageskrift i Nord Stream-sagen, som DR er i besiddelse af.
“Danske myndigheder nægtede at efterforske på Bornholm og Christiansø på grund af en mulig trussel mod statens ve og vel”, skriver de tyske anklagere blandt andet i det tyske anklageskrift, ifølge DR.
De danske myndigheders afslag til myndighederne i nabolandet Tyskland undrer eksperter:
– For mig at se er det her usædvanligt. Der er tale om en anmodning om nogle relativt ukomplicerede, rutineprægede efterforskningsskridt, siger Birgit Feldtmann, professor i jura på Aalborg Universitet til DR og uddyber:
– Det, jeg hører generelt, er, at samarbejdet på det strafferetslige område mellem Tyskland og Danmark fungerer fint. Retshjælpsanmodninger bliver imødekommet, og man samarbejder på kryds og tværs.
Samme vurdering har Rasmus Brun Pedersen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet:
– Umiddelbart lyder det underligt. Der kommer en forespørgsel fra en nær allieret og partner om at undersøge en kriminel handling. Og så vil man ikke bidrage, siger han til DR.
50.000 danskere kræver åbenhed om Afghanistan-krigen
Borgerforslaget om åbenhed i den historiske udredning af Danmarks krig i Afghanistan har rundet 50.000 underskrifter. Dermed skal forslaget nu fremsættes som et beslutningsforslag i Folketinget.
Bag forslaget står Afghanistan-veteranen Morten Kromann og Landsforeningen Danmarks Veteraner & Veteranstøtten og en række veteraner.
Et næsten samlet Folketing bestilte i 2021 en uvildig udredning af Afghanistan-krigen. Formålet var at lære af krigen. Den historiske del har været færdig siden februar 2025 og er sikkerhedsgodkendt af Udenrigsministeriet.
I maj 2026 besluttede Folketingets Præsidium imidlertid, at politikerne selv kan afgøre, om forskerne må citere dem ved navn fra de lukkede møder i Udenrigspolitisk Nævn før og under krigen.
Borgerforslaget vil give forskerne adgang til at gengive det sikkerhedsgodkendte materiale med navns nævnelse uden krav om individuelt samtykke.
– Krigen kostede 44 danskere livet. Når blot én politiker kan vælge sine egne ord fra i historien om den, og alle eventuelle nej’er holdes skjult, er der ikke åbenhed, og så er der ikke ansvar. Det her handler ikke kun om én rapport. Det handler om, at krig er så indgribende en beslutning, at der ikke må være den mindste tvivl om, hvem der besluttede hvad, og på hvilket grundlag. Nu skal de 179 folkevalgte tage stilling, hver især og med navn, siger Morten Kromann, Afghanistan-veteran og initiativtager til borgerforslaget.
– Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan var en skelsættende begivenhed i nyere dansk historie. Krigsdeltagelsen havde store omkostninger for Danmark og har det stadig for de danskere, som kæmper med krigens eftervirkninger, eller som mistede et familiemedlem eller en nær ven i Afghanistan. Det er vigtigt, at vi forstår og lærer af denne epoke af vores historie, og at alle – også de ansvarlige politikere – åbent står ved deres rolle og ansvar, siger Carsten Rasmussen, landsformand og medforslagsstiller.
Under krigen i Afghanistan døde 44 danske soldater, og cirka 12.000 danskere var udsendt i løbet af de 20 år, krigen varede.
Total politianmeldt for forurening i Nordsøen
Miljøstyrelsen har politianmeldt den franske energigigant TotalEnergies for at have forurenet Nordsøen med 67.840 liter olie, 3750 liter diesel, fire større kemikaliespild og syv overskridelser af tilladte kemikalieudledninger i perioden fra 2022 til 2025.
I alt er TotalEnergies politianmeldt for hele 13 overskridelser af havmiljøloven.
– Vi skal passe på vores stærkt pressede havmiljø. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at reglerne for spild og udledninger af olie, stoffer og kemikalier til vores farvande bliver fulgt – og at loven, når der sker lovbrud, bliver håndhævet konsekvent, siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.
DN klager over Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har revurderet og godkendt en miljøgodkendelse til virksomheden AAK i Aarhus Havn – uden at kende det konkrete indhold af de stoffer, som virksomheden udleder.
Dermed er styrelsens tilladelse, ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN), i strid med loven – fordi styrelsen mangler viden om, hvad spildevandet fra virksomheden indeholder, ligesom styrelsen heller ikke ved, hvilke konsekvenser spildevandet har for det lokale vandmiljø.
– Det står på side ét i bogen om miljøgodkendelser, at man skal kende stoffernes beskaffenhed, og hvad der udledes, ligesom man også skal vide, hvordan stofferne påvirker nærmiljøet. Det er hele pointen med miljøgodkendelser. Styrelsen mangler altså to helt centrale faktorer, og alligevel udstikker man bare en godkendelse. Så kan vi jo lige så godt droppe at have et miljøgodkendelsessystem, siger Sebastian Jonshøj, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og formand for den lokale DN-afdeling i Aarhus.
3,2 millioner danskere har privat sundhedsforsikring
3,2 millioner danskere har tegnet en privat sundhedsforsikring.
Det er en stigning på 30 procent på bare fem år.
Det viser tal fra Forsikring & Pension, ifølge Jyllands-Posten.
Forsikringerne giver en forlomme i sundhedsvæsenet til især ydelser som fysioterapi, kiropraktor, psykolog eller psykiater.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
