Risikerer dom
På en af årets varmeste dage indtil videre var en gruppe Palæstineaktivister mødt op foran Københavns Byret. Her stod de med bannere, keffiyeh tørklæder, og der blev afholdt en række taler foran den store retsbygning i hjertet af København.
Anledningen var den sag, som skulle have sin første retsdag inde i bygningen. En sag, som har vakt opsigt på flere forskellige måder.
Sagen omhandler en aktion, som flere studenteraktivister på Københavns Universitet (KU) udførte i september 2024. Her besatte aktivister rektoratet for Københavns Universitet, fordi de krævede at KU stoppede alt samarbejde med israelske universiteter, et såkaldt akademisk boykot.
På grund af den aktion er fem studerende fra KU, samt den svenske aktivist Greta Thunberg, nu sigtet for “husfredskrænkelse”, og det var den sag, der den 24. juni havde sin første retsdag.
– Forløbet har været mere voldsomt, end det tidligere er set i sager om studenteraktivisme. Vi har allerede været til en disciplinærhøring ved universitet, hvilket i sig selv var et vidtgående skridt for aktivisme, og at vi nu bliver retsforfulgt viser, at KU slår hårdere ned på studenteraktivisme end før, siger Aleksandra Milanović, en af de tiltalte studerende, til Arbejderen.
Sagen var oprindeligt sat til at vare to retsdage, men da tidsplanen skred markant allerede på første dag, er sagen nu udvidet til fem retsdage. Udover den 25. juni vil de resterende retsdage finde sted på to datoer i september, samt en enkelt i oktober.
– Anklagemyndigheden var åbenbart overrasket over, at vi aktivister ville afgive vidnesbyrd, det virkede det ikke til, at de forventede. Deres vidneliste er også meget lang, blandt andet hele seks politibetjente skal vidne i sagen, så sagen er blevet unødvendigt lang og kompliceret, lyder det fra Aleksandra.
Flere forskellige sigtelser
På sagens første dag fremlagde anklagemyndigheden ikke mange konkrete beviser. Ifølge aktivisterne handlede dagen mest om såkaldte “karaktervidner”, samt en kortlægning af de forskellige aktivistiske organisationer, som findes på KU.
Dog fokuserede anklagemyndigheden på den første dag særligt på to af aktivisterne. De aktivister har også andre sigtelser, der ikke direkte relaterer sig til sagen om husfredskrænkelse, hvilket anklagemyndigheden valgte at lægge særligt fokus på under sagen.
– Det virker som om, at anklagemyndigheden har en strategi med at fokusere så meget på de andre sigtelser, lyder det fra Emil Nielsen, som også er en del af de tiltalte aktivister, til Arbejderen, som tilføjer:
– Selvom sagen konkret handler om husfredskrænkelsen, så blev meget af dagen brugt på at fokusere på andre sigtelser, som jeg har mod mig i forbindelse med andet aktivisme.
Derfor gik meget af dagen med, at anklagemyndigheden kortlagde baggrunden for aktivisternes ageren. De kommende retsdage vil fokus skifte til konkret bevisførsel for aktionen i september 2024.
Har allerede haft en disciplinærsag
Det der skete i september 2024 var, at en gruppe aktivister fra KU besatte rektoratet i Krystalgade i København. Blokaden var som tidligere nævnt for at kræve, at KU droppede al samarbejde med israelske universiteter, noget som også havde været et krav i forbindelse med lejren “Rafah Garden” på KU i foråret 2024.
Aktivisterne blev under aktionen hurtigt mødt af kampklædt politi, bevæbnet med maskingeværer og politihunde. En stor gruppe blev anholdt og ført væk fra rektoratet i håndjern.
– Det er en meget voldsom måde at håndtere studenteraktivisme på. Særligt med tanke på, at blokader har været benyttet før, hvor både psykologibygningen, humanistisk fakultet og faktisk også rektoratet tidligere har været blokeret, uden at det blev så voldsomt, siger Emil Nielsen.
Selvfølgelig kommer det her ikke til at ændre min holdning til, at KU ikke skal sende studerende til besat land på udveksling. Dog ændrer det selvfølgelig spillereglerne, hvis KU sætter præcedens for, at de uden varsel kan retsforfølge studerende for aktivisme.
Emil Nielsen, aktivist, Studerende mod Besættelsen
Aktivisterne blev herefter indkaldt til en såkaldt disciplinærhøring på universitetet, hvilket også er et middel, som KU ikke tidligere har brugt mod studenteraktivister.
– Det lagde forsvaret også meget vægt på, at KU allerede havde taget det her skridt og indkaldt os til en høring. De informerede os ikke på forhånd om, at de ville gøre det, og de informerede os heller ikke om, at de ville retsforfølge os. Hele forløbet er kommet meget pludseligt for os, lyder det fra Aleksandra Milanović .
Til spørgsmålet om, hvorfor KU vælger at slå så hårdt ned på netop deres aktivisme, fortæller de to aktivister til Arbejderen, at det kan de ikke være sikre på. Dog har de gjort deres egne tanker om, hvorfor det måske kunne være.
– Prorektor Kristian Lauta sagde til Uniavisen, at med den her specifikke sag, var tålmodigheden opbrugt i forhold til, hvad KU ville finde sig i af aktivisme. Jeg tror også, at den her sag er anderledes end tidligere blokader, da de alle var protester mod politiske beslutninger pålagt KU udefra, eller mod lokale administrationer, siger Emil Nielsen og tilføjer:
– Vores protest er mod selve KU’s øverste ledelse, fordi det er dem, der kan indføre et akademisk boykot. Det kan måske spille ind i, hvorfor de har gået så hårdt til vores sag.
Støtte fra undervisere
Selvom sagen kun lige er begyndt for aktivisterne, har støtten til dem allerede været at finde mange forskellige steder.
Udover selve palæstinabevægelsen, som stod klar med en solidaritetsmarkering udenfor retten, har 200 undervisere på en række universiteter skrevet under på et åbent brev i Information, hvor de kritiserer ledelsen beslutning om at retsforfølge aktivisterne.
– Det er et grundlæggende demokratisk problem, når fredelige studenterprotester ender i straffesager. Vores studerende skal ikke retsforfølges, og det burde vores universitet gøre klart over for politiet og anklagemyndigheden, lyder det fra underviserne.
For Aleksandra og Emil er det også tydeligt at mærke, at de har opbakningen udenfor retssalen. Dog mener de, at sagen kan få konsekvenser for studenteraktivismen på KU bredt set, hvis de ender med at blive dømt skyldige.
– Selvfølgelig kommer det her ikke til at ændre min holdning til, at KU ikke skal sende studerende til besat land på udveksling. Dog ændrer det selvfølgelig spillereglerne, hvis KU sætter præcedens for, at de uden varsel kan retsforfølge studerende for aktivisme, siger Emil Nielsen og tilføjer:
– Det, samt at man pludselig kan blive mødt af politihunde og maskingeværer, når man bruger tidligere anvendte midler, som blokader er, gør at man selvfølgelig skal have det in mente, når man planlægger aktioner. Men kravet om et akademisk boykot slutter ikke, selv hvis vi bliver dømt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
