Nyhedskommentar
Tomrum i magtdelingen
Magtdeling er et grundprincip i et demokrati, og det kan spores tilbage til den græske filosof Aristoteles. Det blev senere udbygget af andre, især franskmanden Montesquieu i 1748. Først et århundrede senere kom den danske Grundlov. I Danmark er magtadskillelsen indskrevet i Grundloven § 3 med en tredeling i lovgivende (parlament), udøvende (regering) og dømmende magt (domstole), skriver advokat Morten Tarp i denne blog.
|
Folketingets vedtagelse af 2018-lovpakken om parallelsamfund viser, at der er behov for håndhævelse af magtdelingen. Parlamentet kan vedtage love om hvad som helst (omnipotens), medmindre forfatning eller andre grundrettigheder forhindrer det.
Grundrettigheder findes i for eksempel Grundloven og Menneskerettighedskonventionen.
En lov kan være ugyldig, hvis et politisk flertal har overskredet rammerne for, hvad parlamentet kan tillade sig at beslutte.
Kriteriet “ikke-vestlig oprindelse”
2018-lovpakken om parallelsamfund er bygget op omkring kriteriet “ikke-vestlig oprindelse”, og lovens virkninger udgør dermed racistisk forskelsbehandling, som er i strid med fundamentale rettigheder i både Grundloven, Menneskerettighedskonventionen, FN-konventioner og EU-ret.
Folketingets ghetto-lovpakke er derfor slet ikke gyldig. Meningen med grundrettighederne er netop at begrænse moralsvage politikere, som tror, at majoriteten kan tillade sig at vedtage hvad som helst.
Lovpakken om parallelsamfund er bygget op om kriteriet “ikke-vestlig oprindelse”, og lovens virkninger udgør dermed racistisk forskelsbehandling, som er i strid med fundamentale rettigheder.
Inden for landets grænser er der kun én myndighed til at forhindre de overgreb, som et amoralsk folketingsflertal kan finde på at vedtage, og den myndighed er domstolene.
I Danmark har domstolene traditionelt praktiseret denne beføjelse meget forsigtigt.
Der findes kun ét tilfælde siden 1849, hvor Højesteret har tilsidesat en lovbestemmelse, og det er Tvind-dommen fra 1999.
Folketingets ghetto-lovpakke forelægges Højesteret
Nu er der brug for Højesteret igen. Sagerne fra boligområdet Nøjsomhed i Helsingør handler om, at almene beboere i begyndelsen af 2020 modtog opsigelser, der var udløst af, at området var på vej til at blive stemplet som en ”hård ghetto”. Disse sager forelægges Højesteret ved to retsmøder i november 2026.
Højesteretsdommerne bør kridte skoene og stå fast på, at Folketinget skal respektere borgernes grundrettigheder.
Den aktuelle retorik blandt politikere viser, at flertallet ikke længere har respekt for et princip som magtens tredeling.
Den seneste regering fremlagde i januar 2026 et udkast til lovforslag om en udvisningsreform, hvorefter de danske domstole fremover skulle dømme efter flertallets lov, selv hvis det måtte være i strid med borgernes grundrettigheder, for eksempel Menneskerettighedskonventionen.
En sådan lovgivning ville have været et brud på magtens tredeling. Lovforslaget blev ikke til noget på grund af folketingsvalget, men tendensen er tydelig.
Fremover skal danske dommere været parat til at tilsidesætte love, hver gang et politisk flertal har overskredet rammerne for, hvad parlamentet kan tillade sig at beslutte.
Ellers vil det medføre et tomrum i magtdelingen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. juni 2026 | 09:58
