Åbent brev til fungerende statsminister Mette Frederiksen, fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsordførere fra Folketingets partier
Verden over har politikere reageret med forargelse over optagelserne af ydmygelser af Gazaflotille-deltagerne, som den israelske nationale sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir stolt offentliggjorde onsdag på Instagram.
Senere blev der i medierne rapporteret om grov vold, skud med gummikugler på klos hold, seksuelle krænkelser og stresspositioneringer af deltagerne. Omverdenens afstandtagen tog til.
Vi er stolte af deres indsats og af, at det sammen med dem er lykkedes os at kommet et skridt nærmere ud i at bringe Israels voldsregime i knæ.
En italiensk avis skrev endog med store typer på forsiden, at ”Flotillen tvinger Israel i knæ”. En hentydning til de billeder man så af flotille-deltagere, som i timevis blev tvunget til at sidde på knæ med ansigtet ned i jorden.
Men den generelle afstandtagen omhandler kun Ben-Gvir, som flere EU-lande nu vil sanktionere. Kun ganske få politikere, inklusiv danske, og kun ganske få medier, inklusiv danske, medtog, at det, flotille-deltagerne blev udsat for, kun er et lille glimt af dét voldsregime, Israel benytter sig af mod de tusinder af palæstinensiske fanger i israelske fængsler og fangelejre. Et voldsregime som også dagligt og i årevis har udspillet sig i de besatte områder på Vestbredden og i Gaza.
Toneangivende og meningsdannende medier har et ansvar. Politikere har et ansvar. Det er hykleri, når disse bevidst samtidigt undlader at beskrive de faktiske forhold for palæstinenserne. De hoppede kun på, fordi det handler om deres egne statsborgere eller statsborgere, som de kan sammenligne sig med.
Ben-Gvir er ikke undtagelsen, men reglen
Undersøgelser viser, at hadet til palæstinenserne og voldsregimet mod dem dokumenteret deles af et stort flertal af befolkningen i Israel. Det er en del af staten Israels historiske gen: At dyrke offerrollen, bedrive åger på Holocausts ofre og misbruge det jødiske trosfællesskab for derigennem at mene, at de er i deres gode ret til at benytte sig af alle tænkelige midler – og i yderste konsekvens det igangværende folkedrab.
Ben-Gvir afslørede med sin videooptagelse sin stats sande ansigt, han er således ikke ”blot” ét råddent æg i kurven. Sanktioner er derfor nødvendige over for staten Israel, ikke kun enkeltpersoner.
Omverdenen anser i stort omfang endnu ikke palæstinenserne som fuldstændigt ligeværdige mennesker med legitimt krav på retfærdighed og frihed.
Vi vil derfor fortsat sejle afsted med vore flotiller.
Deltagelse med personlige konsekvenser
Det har meget store personlige konsekvenser for flotille-deltagere at deltage i disse sejladser. Flere har ar på kroppen, alle har det på sjælen. Eftervirkninger, som vi som organisatorer har et ansvar for at støtte dem i at få bearbejdet.
Alle deltagere er klar over, at det kan få konsekvenser. Ja, endda vil kunne koste dem deres liv. Alligevel tager de den meget store og modige beslutning om at sejle afsted for at bryde Israels ulovlige blokade af Gaza og for at bryde tavsheden om det igangværende folkedrab, til trods for den såkaldte våbenhvile Trump har kreeret.
Vi er stolte af deres indsats og af, at det sammen med dem er lykkedes os at kommet et skridt nærmere ud i at bringe Israels voldsregime i knæ.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

