Europa
I Grækenland havde den militante arbejderfront PAME indkaldt til strejke på Arbejdernes Internationale Kampdag. I indkaldelsen til strejken kritiserede PAME den græske regering for at ofre arbejderklassen i jagten på profit og krige.

Foto: Aris Messinis/AFP
Traditionen tro gik det voldsomt for sig i den tyrkiske storby Istanbul, hvor arbejdere nægtede at respektere myndighedernes forbud mod at marchere til Taksim-pladsen, der er en historisk plads, hvor 34 arbejdere blev dræbt og hundredvis såret på Arbejdernes Internationale Kampdag i 1977.

Foto: Reuters/Kemal Aslan

Foto: Berk Ozkan/AFP

Foto: Reuters/Dilara Senkaya
En mand klædt ud som Jesus kom med en falsk benzintank med påskriften “Du bliver flået!” under en 1. maj-demonstration i Paris. Ligesom i stort set alle lande i verden er arbejderne i Frankrig ramt af prisstigninger på brændstof som følge af USA og Israels krig mod Iran.

Foto: Alain Jocard/AFP
Nordamerika
På Arbejdernes Internationale Kampdag i USA lod millioner af arbejdere, studerende og familier deres stemmer blive hørt i aktioner over hele landet. Her gik de til kamp for et samfund, der sætter arbejdere før milliardærer. Som en del af en stor koalition ved navn May Day Strong strejkede folk fra arbejde og undervisning samt undlod at shoppe.

Foto: Kena Betancur/AFP
Latinamerika
I Cuba deltog landets præsident Miguel Diaz-Canel i 1. maj-demonstrationen i hovedstaden Havanna. Her slog demonstranter vejen forbi USA’s ambassade. Det skete, mens USA’s præsident strammer grebet om blokaden mod Cuba, hvilket har skabt en udbredt energikrise i landet.

Foto: Adalberto Roque/AFP
Den cubanske præsidents deltagelse i 1. maj-markeringen står i skarp kontrast til situationen i andre lande i Latinamerika. I Chiles hovedstad Santiago var der sammenstød mellem arbejdere og oprørspolitiet. Politiet brugte vandkanoner mod demonstranter, som svarede igen med fyrværkeri.

Foto: Pablo Sanhueza/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Juan Gonzalez/Reuters/Ritzau Scanpix
Asien
I flere asiatiske lande gik arbejdere på gaden den 1. maj for at kræve lønforhøjelse. Det skete i lyset af de prisstigninger på energi, transport og leveomkostninger, som USA og Israels krig mod Iran og blokaden af Hormuzstrædet er skyld i. Arbejderklassen i flere asiatiske lande er blevet hurtigt og hårdt ramt af prisstigningerne, idet landene i høj grad afhænger af energi fra golflandene.
Især i Filippinerne var vreden til at tage og føle på. Her kom demonstranter i sammenstød med politiet, og dukker, der forestillede USA’s præsident Donald Trump og Filippinernes præsident Ferdinand Bongbong Marcos Jr., blev brændt af, og skilte med den afdøde studenteraktivist Alyssa Alano, der i april blev dræbt af det filippinske militær, var med.

Foto: Reuters/Noel Celis

Foto: Reuters/Noel Celis

Foto: Jam Sta Rosa/AFP

Foto: Jung Yeon-je/AFP

Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix
Nordafrika
Det tunesiske fagforbund UGTT befinder sig i en unik position. Efter Tunesiens præsident Kais Saied i 2021 gennemførte et selvkup, opløste parlamentet og tildelte sig selv fulde beføjelser som landets leder, har UGTT søgt rollen som forhandler mellem Saied og de politiske partier i landet, der i vid udstrækning modsætter sig præsidenten.
Men interne stridigheder i UGTT førte i januar til, at en planlagt strejke mod den tunesiske regering blev afblæst. På kampdagen kom UGTT’s leder Slaheddine Selmi derfor med en opfordring til sine kammerater om at stå sammen og overkomme intern splittelse i fagforbundet.

Foto: Fethi Belaid/AFP
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

