Skriften på væggen burde være nok så klar nu: USA under Trump – og måske snart vicepræsident Vance – er ikke et land, ordentlige mennesker og lande kan samarbejde med. Imperiet er blevet til et nyfascistisk, militaristisk og folkerets-kriminelt regime.
Det er egentlig ikke så mærkeligt, for intet imperium varer evigt. Det seneste, der gik ned, var Sovjetunionen.
Problemet er, at ingen i Vest, og slet ikke i Washington, har den vision, anstændighed og etik, som dengang samledes i én person ved navn Mikhail Gorbatjov. Dét gør de nærmeste år farlige, men der er ingen – ingen – grund til at tage for givet, at vi uundgåeligt havner i en verdenskrig eller en atomudslettelse.
Europa står over for en eksistentiel udfordring. Kontinentets manglende evne til politisk og strategisk nytænkning har indsnævret dets handlemuligheder.
EU og Euro-NATO (de europæiske medlemmer af NATO, red.) har udvist en næsten ubegribelig underdanighed under Washington, bevidst støttet folkemordet i Gaza, kuppet i Venezuela, brutaliteten mod Cuba og ladet USA og Israel bombe Iran og kun – som den skammelige danske FN-ambassadrice – fordømt Iran for at bombe amerikanske militærbaser uden at sige et ord om den gigantiske krænkelse af FN og folkeretten som USA og Israels uprovokerede angreb – midt i tilsyneladende konstruktive forhandlinger – indiskutabelt er.
Faktisk er Grønland-sagen den eneste, hvor Euro-NATO har lagt lidt afstand til Trumps patologiske initiativer og udsagn. Og naturligvis fortsætter intellektuelt mindrebemidlede i Europa at støtte oprustning af Ukraine for at vinde over Rusland – good luck! – samt at se Kina som kun en trussel, mens resten af verden, de 88 procent af menneskeheden uden for Vesten, ser det som samarbejdspartner.
Europa står over for en eksistentiel udfordring. Kontinentets manglende evne til politisk og strategisk nytænkning har indsnævret dets handlemuligheder. Det er sidste udkald til en selvstændig fremadskuende revurdering.
Jeg vil derfor foreslå en bred europæisk samfundsdebat med deltagelse af forskere, beslutningstagere, civilsamfund og medier, centreret om et grundlæggende spørgsmål: Hvor skal Europa placere sig i de kommende to årtier – og med hvilke redskaber, visioner og strategier?
Alternativet er enkelt: Når USA’s imperium falder sammen, så falder NATO og EU også sammen og kan blive en ny tredjeverdenslignende region i fremtidens verden.
I 1970’erne og 1980’erne spillede Europa en ledende rolle i globale debatter om langsigtet udvikling, bæredygtighed og sikkerhed, illustreret gennem initiativer som Romklubben, Brundtland-kommissionen og Dag Hammarskjöld-Stiftelsens rapport “What Now? Another Development” samt Palme-kommissionens rapport om “Fælles Sikkerhed”.
De kom samtidigt med den kløgt, som dengang prægede Europas ledere, mange af dem socialdemokrater – Willy Brandt, Olof Palme, Bruno Kreisky, Egon Bahr, Uhro Kekkonen – eller de Gaulle for den sags skyld.
At genoplive fremtidstænkning kunne også skabe kontakt til nutidige initiativer fra andre globale aktører, herunder Kinas forslag om sikkerhed, udvikling og global styring og dets (internationale handelsprojekt, red.) Belt & Road Initiative, som over 140 lande i dag deltager i, kun ikke Vesten.
Kernen i denne revurdering vil være samarbejde, fælles sikkerhed og enhed i mangfoldighed. For Europa indebærer det en nydefinering af forholdet til Rusland og Mellemøsten samt en udforskning af konturerne af et overvejende civilt system for konfliktløsning og fredsopbygning.
Det nye vil kunne være en omrustning til defensiv profil – både civil og militær – sammen med fornyede indsatser inden for nedrustning, tillidsskabende foranstaltninger og afskaffelse af atomvåbnene.
Selv om det er gået så galt for Vesten, så er alt håb bestemt ikke ude. Vi har netop nu en gylden chance for diskutere og derpå skabe et nyt Europa tilpasset fremtidens samarbejdende multipolære verden. Stop oprustning, og brug pengene på noget konstruktivt, for hverken russerne eller kineserne går i land på Møn i dette århundrede!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
15. april 2026 | 06:37
God pointe med MIMAC. Kapitalismen-imperialismens betalte akademikere støtter, i overensstemmelse med systemet, der fodrer dem, kupnazisterne i Ukraine -selvom de naturligvis kender krigens baggrund og kontekst.
Men noget naivt at henvise til Gorbatjov. – som ikke forstod imperialismens natur og følgelig havde illusioner om et fælles europæisk hus.
Sande ord. Men hvordan får man får man en person som Helle Frederiksen, der sansynligt bliver næste statsminister, til at realitetsombestemme Rusland og Kina til at blive ufarlige samarbejdspartnere, som de jo faktisk er? Hvad er det for en farlig angst for Rusland og Kina, der blokere hendes og andres fornuft og logik? Kan man af statssikkerhedsgrunde have en statsminister, der i ramme alvor mener, at Rusland og Kina vil okupere eller udslette Danmark? Og som, hvis oprustningen realiseres med langtrækkende våben, direkte udsætter Danmark og danskerne for delvis eller hel udslettelse som en del af Nato og i produktion af våben og ammunition til Ukraine på dansk grund?
Log ind for at svareRusland har lagt et kort over lande og byer, herunder i Danmark, som viser alle steder i Europa, som producerer droner til Ukraine, og dermed gør sig til ligitime militære mål for Rusland:
‘Legitimate targets’: Medvedev on Russian MOD’s Ukraine-linked drone network list — RT Russia & Former Soviet Union
https://www.rt.com/russia/638470-russia-targets-europe-factories-ukraine/
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
