Boganmeldelse
I denne fantastiske bog, skrevet af Anne Kirstine Hermann, udrulles den grønlandske historie med fokus på årene efter Anden Verdenskrig.
Da FN opstod i 1945, pålagde det internationale samfund verdens imperier og kolonibesiddere at give deres kolonier selvstændighed.
Dette betød, at Danmark skulle forlade Grønland og starte en proces frem imod et selvstændigt Grønland. Dette skete bare aldrig, og skiftende regeringer førte gennem 1940’erne og 50’erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare kontrollen over Grønland som en del af Danmark.
Fortielser, vildledninger og deciderede fabrikerede løgne blev anvendt. Prisen blev utrolig dyr for det grønlandske folk; tvangsforflyttelser og opløste familier, børneran og en ødelæggelse af den grønlandske kultur var resultatet. En kamufleret koloni.
Da Grønland blev til et amt
Den 8. og 9. september 1952 er uden tvivl de mest afgørende datoer i Grønlands historie. I de dage mødtes 12 af koloniens landsrådsmedlemmer, alle grønlandske mænd, til landsrådsmøde i Godthåb. Rådet var blot et år gammelt og havde endnu ingen rådssal at mødes i, så mødet blev afholdt i seminariets gymnastiksal.
Formanden for landsrådet var ikke valgt af befolkningen, men var en dansk jurist og embedsmand, som den danske regering havde udpeget som landshøvding og leder af det unge grønlandske parlament. Poul Hugo Lundsteen.
Lundsteen præsenterede landsrådsmedlemmer for en “hastesag”, som omhandlede, at den danske regering barslede med en ny dansk grundlov, som for første gang i historien ville give Grønland to repræsentanter i det danske parlament, hvor efter landet skulle gøres til en integreret del af riget.
Imperiets Børn udkom i 2021 og blev efterfølgende tildelt prisen som “årets historiske bog” af Dansk Historisk Fællesråd.
Lundsteen var blevet omhyggeligt briefet af den danske regering op til dette landsrådsmøde. Regeringen var løbet ind i en prekær situation med en af de juridiske rådgivere, som regeringen havde henvendt sig til i forbindelse med arbejdet med at indlemme Grønland som en del af det danske rige. Hans navn var Alf Ross, var professor i folkeret og havde i 1950 udgivet et af de første juridiske værker om FN.
Ross satte spørgsmålstegn ved, om regeringens planer var i overensstemmelse med FN-pagten, som netop beskrev, at kolonimagter var forpligtiget til at fremme selvstyre og støtte kolonier i deres fremadskridende udvikling af deres frie politiske institutioner. At en koloni skulle “opsuges i et omfattende fællesskab”, som regeringen foreslog at gøre med Grønland, kunne derfor kritiseres for at være i strid med pagten.
Ross udtalte, at “en sådan løsning ville berøve det koloniale folk chancen for med tiden at nå frem til fuld uafhængighed”.
Så landshøvding Lundsteen måtte ikke under nogen omstændigheder omtale hverken FN-pagten eller den danske jurist Ross’ betænkeligheder. Alt dette fremgår af et såkaldt “strengt fortroligt” brev, som regeringen sendte til Lundsteen, og som er medtaget i bogen.
Hvad der herefter helt præcis skete på landsrådsmødet, ved vi ikke. Mødet sluttede første dag uden nogen løsning, flere landsrådsmedlemmer foreslog en betænkningstid, men alligevel var der dagen efter komplet enighed om at vedtage statsministerens forslag om at gøre Grønland til et dansk amt.
Hvordan landshøvding Lundsteen fik den beslutning igennem vides ikke, da beslutningen blev truffet på et såkaldt lukket møde, hvor der ikke blev ført referat.
Den kamuflerede koloni
Historien om, hvorledes det lykkedes den danske regering at få overbevist FN om den danske løsning på kolonien Grønland, er også en forrygende historie, som der ikke er plads til her at gå i dybden med, men det kan koges ned til en cocktail af dygtigt diplomati krydret med en masse fortielser og deciderede løgne.
Ved en FN-plenarforsamling i november 1954 noterede FN sig, at Grønland var blevet “indlemmet i Danmark”. Enkelte kritiske røster blandt FN-landene havde dog gerne set, at der var blevet foretaget en folkeafstemning i Grønland om spørgsmålet, hvilket dog aldrig havde været på tale.
Bogens andre styrker findes i beskrivelserne af de skæbnesvangre reformer, som skiftende danske regeringer pressede ned over hovedet på grønlænderne, såsom tvangsforflyttelser ved nedlæggelser af de små bygder, daniseringen af skolesystemet, fjernelser af børn og forflyttelser til plejefamilier i Danmark. Alt sammen beskrevet i stærke kapitler, hvor de berørte grønlændere får deres egen stemme og stærke fortælling.
Disse reformer udsprang ikke af omsorg for grønlænderne, men ene og alene af geopolitiske interesser for at fastholde herredømmet over Grønland.
Bogens betydning og aftryk
Imperiets Børn udkom i 2021 og blev efterfølgende tildelt prisen som “årets historiske bog” af Dansk Historisk Fællesråd. Det var en bog til tiden. Samtidig var Mette Frederiksen på vegne af den danske stat ude og undskylde for tvangsfjernelserne af de grønlandske børn, og samtidig ramte spiralsagen de danske medier.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Udland
Grænser til folkedrab
Spiraler indsat uden samtykke: Grønlandske kvinder lægger sag an mod Danmark
Knap et år efter udgivelsen besluttede det grønlandske parlament i maj 2022 at igangsætte en ny historisk undersøgelse, hvorvidt Danmark levede op til FN’s krav til afkolonisering.
Senere samme år indgik den grønlandske og den danske regering en aftale om at igangsætte en større historisk udredning af perioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. En udredning, som fortsat her i 2026 afventer en godkendelse af den endelige projektplan.
Alene fra grønlandsk side har afkoloniseringsprocessen i årtier været kritiseret, en kritik som har taget til. I 2023, da en grønlandsk forfatningskommission udgav sit udkast til en grønlandsk grundlov, blev perioden mellem 1953 og hjemmestyreloven i 2009 betegnet for den “skjulte kolonialisme”.
Og fra den islandske folkeretsprofessor Gudmundur Alfredsson, der deltog i udarbejdelsen af den grønlandske selvstyrelov af 2009, lød kritikken tilbage i 2002, at afkoloniseringsprocessen var så mangelfuld, at Grønland i folkeretlig forstand burde være at betragte som en dansk koloni.
Bogen “Imperiets børn – da Danmark vildledte FN og Grønland” er udkommet i 2021 på Lindhart og Ringhof Forlaget og er på 319 sider.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
