Kommentar
En gruppe kvinder i Grønland søger erstatning fra Danmark for en ufrivillig præventionskampagne, der blev iværksat i 1960’erne, da Grønland havde status som et dansk amt.
DR kunne sidste år afsløre, at danske myndigheder frem til 1970’erne satte spiraler op i 4500 grønlandske kvinder og piger ned til 13 år, uden at hverken kvinderne eller pigerne gav samtykke eller overhovedet fik noget at vide om de medicinske indgreb.
Det her grænser til folkedrab.
Aki-Matilda Høegh-Dam, medlem af Folketinget, Siumut
Aaja Chemnitz, medlem af Folketingen for det grønlandske socialistparti Inuit Ataqatigiit (IA), er ikke i tvivl om, at de grønlandske kvinder taler sandt, når de fortæller om den danske stats overgreb, der har haft alvorlige konsekvenser for flere af kvinderne.
– Mange har ikke kunnet få børn efterfølgende, skriver Aaja Chemnitz i en mail til Arbejderen.
Grænser til folkedrab
Aaja Chemnitz vurderer, at den ufrivillige indsættelse af spiraler i grønlandske kvinder sandsynligvis handlede om “demografi og bosætningen” i Grønland.
Ifølge DR’s afsløring var det på opfordring fra det danske ministerium Grønlandsministeriet og Sundhedsstyrelsen, at den krænkende præventionskampagne blev iværksat. Deres opfordring skyldtes, at grønlandske kvinder fødte flere børn, så befolkningstallet var stigende, hvilket den danske stat tilsyneladende så som et problem.
Aki-Matilda Høegh-Dam, medlem af Folketinget for det grønlandske venstrefløjsparti Siumut, reagerede kraftigt på afsløringerne om Danmark, der historisk har fungeret som en kolonimagt i Grønland.
– Det her grænser til folkedrab, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam til DR sidste år.
I de år, hvor de 4500 spiraler blev indsat, boede der omkring 9000 fertile kvinder i Grønland.
Erstatning
Regeringerne i Grønland og Danmark er på baggrund af afsløringerne i gang med at efterforske sagen. Men da regeringerne ifølge Reuters først skal aflægge rapport i 2025, “søger kvinderne erstatning nu”.
Aldersmæssigt er kvinderne i dag i 70’erne og 80’erne, og derfor er de ikke interesserede i at vente flere år på en efterforskning.
– Hvad skal vi bruge det til, når vi tydeligt ved, at der er sket overtrædelser af loven og menneskerettighederne, siger Naja Lyberth, en af de kvinder, der søger erstatning, til Reuters.
I stedet for at vente på efterforskningen, har gruppen af grønlandske kvinder nu selv lagt sag an mod den danske stat. De søger erstatning på 300.000 kroner til hver af kvinderne. Folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz bakker dem op i sagen.
– Jeg støtter dem, skriver hun til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
