Længe ventet pensionsudspil
Efter Israel og USA’s uprovokerede og ulovlige angreb på Iran den 28. februar, er Irans advarsel til dets nabolande klar: Iran har ret til at slå tilbage, også mod de militære baser, USA har i nabolandene. Spørgsmålet om at huse militære baser for en ulovlig aggressor viser sig at have uoverskuelige konsekvenser for lande som Kuwait, Bahrain, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE).
“Iran vil fortsætte med at udøve sin ret til selvforsvar med eftertryk og uden at tøve, indtil angrebene helt og utvetydigt bliver stoppet”, skriver Abbas Araghchi, Irans udenrigsminister, i et brev til FN’s generalsekretær, hvori han henviser til FN-pagtens kapitel 51 om selvforsvar.
“Derfor vil alle baser, faciliteter og aktiver fra de fjendtlige styrker i regionen blive behandlet som legitime militære mål inden for rammerne af Irans lovlige ret til at udøve selvforsvar”, fortsætter den iranske udenrigsminister.
USA har ikke baser for at forsvare værtslandet
USA har naturligvis installeret et forsvar af deres militære baser. I landene ud til Den Persiske Golf har USA placeret to af deres store og meget dyre THAAD-luftforsvarssystemer. De er suppleret med et større antal missiler af typen Patriot. Iran har siden ødelagt de to THAAD-systemer placeret i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.
Alle baser, faciliteter og aktiver fra de fjendtlige styrker i regionen blive behandlet som legitime militære mål.
Abbas Araghchi, udenrigsminister i Iran
Men USA beskytter ikke værtslandet, de beskytter kun dets egne baser. Det kom frem i en klage fra den saudiarabiske embedsmand Suleiman Al-Aqili, rapporterer britiske The Guardian.
– USA lod golfstaterne i stikken og omdirigerede deres luftforsvar til at beskytte Israel. De overlod alle de golfstater, der huser amerikanske militærbaser, til Irans nåde, sagde Suleiman Al-Aqili.
Ikke kun de militære baser bliver udsat for angreb fra Iran. Missiler og droner har også ramt infrastruktur, der støtter baserne. Det drejer sig om både forsyning af elektricitet, men også lagre af brændstof samt havneanlæg, der er blevet sprængt i stykker af iranske missiler og droner. Det har kostet civile dræbte i samtlige lande med en eller flere militærbaser fra USA i området omkring Iran.
Baser er mere end flyvepladser
Den iranske udenrigsminister Abbas Araghchi understreger i sit brev til FN’s generalsekretær, at baser er andet og mere end militære flyvepladser eller flådebaser. Ordene er: “baser, faciliteter og aktiver”. Et konkret eksempel på en konsekvens af det er det iranske angreb på luksushotellet Crowne Plaza i Bahrains hovedstad Manama.
Iran angreb luksushotellet den 1. marts, hvor en drone satte en del af komplekset i brand. I første omgang rapporterede medier i golfen angrebet som et iransk gengældelsesangreb, rettet mod de lokale. USA’s Udenrigsministerium advarede siden landets borgere om at undgå hoteller.
Men angrebet var tilsyneladende mere målrettet end som så. I hvert fald udsendte USA’s Udenrigsministerium senere samme dag, den 1. marts, en intern besked til en række medier, at to personer var såret i angrebet. De var begge ansatte i USA’s Krigsministerium.
Det er uvist, om de to sårede ansatte i Krigsministeriet havde militær eller civil rang. Men Krigsministeriet – der indtil for nyligt gik under det misvisende navn Forsvarsministeriet – er direkte ansvarlige for at planlægge og gennemføre den ulovlige krig.
En række af landene omkring Den Persiske Golf meldte inden krigsudbruddet ud, at de ikke ville stille deres luftrum til rådighed for Israel eller USA, hvis de startede en krig. Men intet tyder på, at de har været i stand til at håndhæve det.
Hverken Kuwait, Qatar eller Saudi-Arabien har været i stand til at forhindre USA eller Israel i at bruge deres luftrum til bombeangreb. Heller ikke selv om Kuwaits luftforsvar ved en fejl skød tre amerikanske jagerbombere ned.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
