Åbent brev
For spidsen af en jetjager kan du få meget velfærd!
Sådan lyder 3F Københavns slogan for dette års 1. maj.
Ordvalget er bevidst og helt i tråd med en beslutning truffet på en generalforsamling sidste år. Her stemte medlemmerne for et forslag om, at fagforeningen skal arbejde for at rejse debatten blandt tillidsvalgte og unge medlemmer om alternativer til oprustning og krig. Logikken er ligetil: Penge brugt på våben og krigsmateriel kan ikke også bruges til forbedringer af den kollektive velfærd.
På daværende tidspunkt udtalte formand John Ekebjærg-Jakobsen til Arbejderen:
– Det kommer til at tage tid, og vi er helt med på, at der ikke findes nogen nemme løsninger.
Der er brug for at sige nej til oprustning på bekostning af vores kollektive velfærd, nej til at deltage i angrebskrige rundt om i verden.
John Ekebjærg-Jakobsen, 3F København
Spørgsmålet er, hvordan det er gået med at føre beslutningen ud i livet?
– Medlemmerne har konfirmeret, at det er den vej vi skal gå, og alle er enige om, at der er for meget fokus på oprustning og for lidt på, hvordan det kommer til at ramme velfærden. Alligevel går det trægt med at følge beslutningen til dørs. Det er hovedsageligt vores ældre medlemmer, der ser det her som en vigtig opgave, og vi har desværre ikke formået at knække den kode at få unge medlemmer inddraget, lyder det ærlige svar fra John Ekebjærg-Jakobsen.
Han har tænkt en del over, hvad der skal til for at engagere de unge. Måske kan det lade sig gøre at trænge igennem til ungdommen, hvis man kunne lave et miljøregnskab, der viser, hvad krigene koster på klimaregnskabet, lyder en af hans overvejelser.
Klimaregnskab – en god idé
Vi kan jo spørge et af de unge medlemmer i 3F København, om et sådan regnskab vil motivere ungdommen til at kaste sig ind i fredsarbejdet.
– Ja måske, siger 31-årige Camilla Farcinsen:
– Alle er vel enige om, at krig er forfærdeligt, og at det er skrækkeligt, at folk dør. Samtidig sker det endnu så langt væk fra os. Så kan man lave et regnskab, der viser, hvad det koster på klimaet at opruste og producere, og hvad det koster at bygge op igen, så tror jeg, at det vil blive mere tydeligt.
Camilla Farcinsen deltog i generalforsamlingen og stemte for, at 3F København skulle lægge flere kræfter i fredsarbejde.
– Jeg støtter selvfølgelig op om det, fagforeningen beslutter, men ellers er det ikke meget, jeg har været i berøring med freds- og solidaritetsarbejdet.
Hendes umiddelbare holdning er, at fagforeningen primært skal beskæftige sig med medlemmernes løn og arbejdsforhold.
– Men bare der ikke går partipolitik i den, så kan man også godt tage fat på andre spørgsmål. Inden jeg selv blev fagligt aktiv, vidste jeg ikke, at det er en gammel tradition, at fagbevægelsen forholder sig til fredsspørgsmålet. Jeg kan godt se, at det giver mening, men jeg tror, at man skal være aktiv, før man forstår det, lyder det fra Camilla Farcinsen.
Vi ønsker da en fredelig verden
Den kvindelige 3F’er er med i 3F Københavns ungenetværk, som går på tværs af alle brancher. Hun deltog også i 3F Ungdoms landsmøde den 22. november 2025, der vedtog en udtalelse om solidaritet med Palæstina.
– Det er ikke, fordi jeg går og tænker over krigsfaren til daglig, men måske burde ungenetværket alligevel lægge lidt flere kræfter i det her. Det kan jeg selvfølgelig ikke beslutte, men det er jo vores fremtid, der er på spil. Det er den verden, vi skal leve i, så vi er da interesserede i, at vi kommer til at leve i en fredelig verden. Det er os, der skal leve med konsekvenserne af en krig, slutter Camilla Farcinsen.
Vanskelighederne med at sætte skub i fredsarbejdet i 3F København handler ikke alene om, at det har vist sig svært at engagere tilstrækkeligt mange medlemmer. Det handler også om, hvordan fagforeningen prioriterer de kræfter, den har til rådighed, og om det er muligt at afsætte de fornødne kræfter til at arbejde med opgaven. Det er vigtigt, at fredsarbejdet ikke går ud over løsningen af de daglige opgaver, som medlemmerne henvender sig med, og de prioriteringer, fagforeningen i øvrigt har besluttet.
Trods vanskelighederne med at finde de nødvendige kræfter til at arbejde med fredsspørgsmålet, så har John Ekebjærg-Jakobsen ikke opgivet. Det var forventet, at det ville tage tid, og han er 100 procent overbevist om, at det er nødvendigt, at fagbevægelsen påtager sig sin historiske rolle og siger krigsmagerne imod.
– Jeg har sagt det før, og gør det gerne igen. Der er brug for at sige nej til oprustning på bekostning af vores kollektive velfærd, nej til at deltage i angrebskrige rundt om i verden.
Læs også
Fagligt
Alternativ til krig og oprustning
3F København vil have tillidsvalgte til at tale om fred og velfærd som modsvar til hovedløs oprustning
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
