Verdensledere og våbenindustrien til topmøde i München
Forliget mellem Finansministeriet og de statsligt ansatte er landet. Forliget er en tre-årig overenskomst, hvor der ud over de typiske lønstigninger også er nye tiltag som en ekstra sygedag for børn og fritvalgskonto at finde.
Forliget blev fremlagt på et pressemøde den 11. februar efter lange forhandlinger mellem de faglige organisationer og Finansministeriet. Formanden for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Gordon Ørskov Madsen, fortæller selv i en pressemeddelelse, at han er tilfreds med forliget.
– Vi har aftalt et forlig med fokus på alle ansatte – børnefamilier, midtergruppen og seniorer. Med forliget har vi taget hul på en nyskabelse, nemlig en særlig statslig fritvalgsordning. Ordningen giver den enkelte ansatte bedre mulighed for at vælge løsninger, der passer ind i forhold til arbejdslivet. Det håber jeg, vi kan udbygge i fremtiden, udtaler han.
Løn:
- Samlet økonomisk ramme på 8,7 procent over tre år.
- 6,8 procent går til generelle lønstigninger.
- 1,9 procent går til blandt andet etablering af fritvalgskonto, flere deleuger under barsel og barns tredje sygedag.
- 275 millioner kroner til et lønløft af soldater ud over de generelle lønstigninger.
Barsel og børn:
- To uger ekstra med fuld løn til deling mellem forældre.
- Barns tredje sygedag skrives ind i overenskomsten, og dage, hvor forældre skal hente syge børn fra institution, gælder ikke længere som barns sygedage.
Fritvalgskonto:
- Alle ansatte i staten får en fritvalgskonto.
- Ansatte over 41 får en ekstra fridag, betalt af fritvalgskontoen.
- Seniorer får to ekstra seniordage betalt af fritvalgskontoen.
- “Opsparing til frihed”-initiativet fra sidste offentlige overenskomst afskaffes.
Forliget faldt på plads den 11. februar 2026 mellem Finansministeriet, Centraludvalgets Forhandlingsfællesskab og Akademikerne.
Forliget er to-årigt og gælder for cirka 200.000 ansatte i staten.
Læs hele forligsteksten her
Forliget lægger op til en lønramme på 8,7 procent fordelt over tre år. Af disse vil omkring 6,3 procent gå til generelle lønstigninger, og resten skal finansiere alt fra barns tredje sygedag, den nye fritvalgskonto og nye tiltag for barsel og seniorer.
De resterende 2,4 procent skal også bruges til et ekstraordinært lønløft for soldater, hvor der i forliget er afsat 275 millioner kroner til formålet.
Mere fleksibilitet og frit valg
Fra mange faglige organisationer modtages forliget positivt. Blandt andet fagforbundet DJØF mener, at forliget afspejler de vigtigste krav fra arbejdstagerne under OK-forhandlingerne: Ønsket om mere i løn og større fleksibilitet.
– Jeg er meget tilfreds med, at vi har aftalt samlede procentuelle lønstigninger af en størrelse, så det kan mærkes af den enkelte og sikrer en samlet forbedring af reallønnen på cirka 3 procent, lyder det i en pressemeddelelse fra Johanne Nordmann, formand for DJØF Offentligt, som tilføjer:
– Det har længe været DJØF’s ønske, at man i overenskomsten i højere grad kunne tilpasse vilkår til den enkelte. Med forliget får vi en model, hvor den ansatte i højere grad kan vælge, hvorvidt en del af lønnen udbetales som løn, som pension eller veksles til frihed.
Og netop ønsket om en fritvalgskonto har fyldt meget i forhandlingerne af årets overenskomster.
Formanden for forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, udtalte tilbage i oktober til Fagbladet FOA, at det offentlige skal “i gang med at etablere fritvalgskontoen nu, ellers får vi den ikke udbygget til noget, der bliver rigtigt fyldigt.”
Men ikke alle har haft samme positive syn på ideen om en fritvalgskonto. Faglig sekretær i BUPL Hovedstaden, Bo Morthen Petersen, har tidligere udtalt til Arbejderen, at en fritvalgskonto fjerner et grundlæggende aspekt af de offentlige overenskomster – at de er kollektive på tværs af fag.
– BUPL Hovedstaden er ikke blind for, at grupper af medlemmer som seniorer og børnefamilier kan have særlige behov, men fritvalgskontoen fjerner fokus fra kollektive aftaler og kollektivt ansvar, som er helt grundlæggende i de offentlige overenskomster, lød det fra den faglige sekretær.
Kunne have ønsket mere
Med en overordnet økonomisk ramme på 8,7 procent lander forliget for staten cirka det samme sted som ved sidste offentlige overenskomst i 2024.
Dog var de sidste overenskomster kun gældende i to år, imens forliget for 2026 skal gælde i tre år.
Derfor er lønstigningerne ikke lige så høje som sidste gang, de offentligt ansatte gik til overenskomstforhandlinger. Det er også blevet bemærket af Mona Striib, som til Fagbladet FOA har udtalt, at hun godt kunne have “håbet på mere”.
Den ramme, som nu er blevet fastlagt af forliget på det statslige område, er også den, som de kommunale og regionale overenskomster skal holde sig indenfor. Derfor er forventningen, at de forlig lander inden for den nærmeste fremtid.
Flere sygedage til børnefamilier
Et tredje element, som på forhånd var blevet fremhævet af forhandlerne som et hovedkrav fra deres side, var retten til barns tredje sygedag. Det er også inkluderet i forliget, samtidig ændres reglerne for, hvornår noget gælder som et barns sygedag.
Forliget lægger op til, at hvis en ansat skal gå fra sit arbejde for at hente et sygt barn i en institution, så gælder den dag ikke længere som barns første sygedag.
– Det vil lette dagligdagen, der især kan være stressende for forældre med mindre børn. Og jeg forventer, at arbejdsgiverne vil udvise maksimal imødekommenhed, når en medarbejder anmoder om fri ved barns tredje sygedag, udtaler formand for 3F’s offentlige gruppe Lydia Callesen i en pressemeddelelse.
Men ikke alle faggrupper er sikre på, at deres arbejdsgivere vil leve op til kravene, som er i forliget. Blandt andre Dansk Sygeplejeråd (DSR) påpeger i en pressemeddelelse, at hver fjerde sygeplejerske har fået afslag på barns første sygedag, og at 41 procent har fået afslag på anden.
– Det er afgørende, at muligheden for at passe sit syge barn, faktisk er en reel mulighed. Sygeplejersker skal kunne passe deres arbejde med ro i maven og vide, at de også kan passe deres barn, når det er nødvendigt. Sygeplejersker står altid parat til at træde til, når der er brug for dem – den fleksibilitet skal også gå den anden vej, lyder det fra forkvinde i DSR Dorthe Boe Danbjørg.
De nye overenskomster skal gælde fra 1. april 2026. Når der er landet forlig på det kommunale og regionale område, sendes de til afstemning blandt medlemmerne.
I modsætning til overenskomstforhandlingerne i 2024, hvor afstemningerne var sammenkædet, foregår de denne gang på organisationsbasis.
Det betyder, at enkelte faggrupper kan sige nej til forliget og gå i konflikt, selv om et flertal på deres område generelt har accepteret forliget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
