Boligaktionen
Førtidspension og kontanthjælpsreform
Nu genåbner regeringen foreløbigt 5.000 førtidspensionssager, -senere endnu flere. Det er fandeme groft tillidsbrud at man ikke længere kan stole på en socialretslig tilkendelsesret, efter at have været gennem hele møllen med arbejdsprøvninger og alt muligt udsættelses-halløj fra jobcenterets side.. Det er et grundlæggende brud med den gensidige samfundskontrakt.🫵 – sikke en julegave, 14 dage før jul. Vi er sikre på det ikke kun berører indvandrere, men at alle vil blive revurderet og trukket gennem nye arbejdsprøvninger og frakendelser. De 5.000 prøvesager er kun en legitimering af starten på en revision af alle; – en inkvisitions-pogrom.
Senest lavede man en kontanthjælpsreform med så lave satser man tvinger folk ud i hjemløshed.
Husk på disse groteske retsløse omstændigheder når du skal stemme til Folketingsvalget i 2026, – hvis de ikke også fratager os den rettighed i mellemtiden..
I år er det valgår, det kan næppe være gået nogens næse forbi. Særligt statsminister Mette Frederiksen er bevidst om det, hvilket hun understregede i sin nytårstale, som hun endda erkendte “kan vise sig, blev min sidste”.
Derfor var det også de store valgløfter, som fyldte i talen. Penge til at ændre momsen på fødevare, en fødevarecheck til de svagest stillede, flere udvisninger af kriminelle udlændinge og generelt en kamp mod den stigende ulighed i samfundet.
Men det klinger hult, når de løfter kommer fra lige præcis Mette Frederiksen, der de sidste seks år som statsminister har ladet netop den ulighed stige. At ville gøre noget ved den i ord er beundringsværdigt, men når hendes regering samtidig har skabt en kontanthjælpsreform, der bogstavelig talt sender folk på gaden, er hykleriet bag ordene ikke til at overse.
Og det er det generelle tema for særligt den midterregering, som statsministeren har stået i spidsen for siden 2022. Der blev lovet, at den konstellation ville kunne tage de “nødvendige beslutninger”, men dens største bedrifter har været at stjæle en helligdag fra lønmodtagerne, lette skatten for de rigeste og brugt massive mængder penge på forsvaret.
Alt sammen imens velfærden har været nødlidende, og uligheden været stigende.
I 2024 var der i Danmark 48.600 børn, der voksede op i relativ fattigdom. Det er børn, hvor deres familier kan have svært ved at få de mest basale ting i hverdagen til at hænge sammen. Et par nye vinterstøvler, en skoleudflugt eller endda en tur i supermarkedet kan have en massiv indvirkning på de her familiers økonomi,
Samtidig er de rigeste familier i Danmarks formuer steget med 79 milliarder kroner.
Der er brug for et opgør med den tendens, hvor de rige bliver rigere, imens de svagest stillede kun får det hårdere.
Det er den samme statsminister, som fjernede store bededag, som sender kontanthjælpsmodtagere på gaden og som lader milliarderne rulle til militæret, imens velfærden desperat kalder på ressourcer.
Fødevarepriserne er helt sikkert en faktor, men når regeringen samtidig har givet store skattelettelser og taget fra kontanthjælpsmodtagerne, bliver det en anelse hyklerisk når statsministeren fem minutter i lukketid endelig vil tage et opgør med uligheden.
Lad os kalde det, hvad det er: en stor omgang valgflæsk.
Samtidig vil regeringen udvise flere kriminelle udlændinge. Mette Frederiksen mærker tydeligvis presset fra Dansk Folkeparti, der endnu engang er begyndt at hente vælgere fra Socialdemokratiet. Derfor bruger hun nu det samme trick, som hun gjorde i 2018, en endnu strammere udlændingepolitik.
I talen siger hun:
– Takket være en stram dansk udlændingepolitik – og hvor vi går til kanten af konventionerne – så udviser vi allerede mange kriminelle udlændinge. Når vi nu kan gå endnu videre. Så skyldes det, at det før jul lykkedes Danmark – sammen med Italien – at samle opbakning fra 27 lande til en ny fortolkning af den europæiske menneskerettighedskonvention.
– I stedet for at vente flere år på, at det slår igennem i domstolenes praksis, så går vi forrest og gennemfører lovgivning allerede inden sommer.
Dermed lægger Mette Frederiksen op til, at Danmark, et land som før i tiden var kendt for dets forsvar af netop menneskerettighederne, nu skal være de første til at gøre op med dem. Det er de mest reaktionære og højreekstreme tendenser, som den danske regering nu ligger direkte på linje med.
Alt i alt er nytårstalen et udtryk for rendyrket populisme og et desperat forsøg på at redde Socialdemokratiet frem mod næste folketingsvalg. Den store pengepung er fundet frem til danskerne, og den mest reaktionære udlændingepolitik føres frem i håbet om, at vælgerne vil glemme regeringens mange synder de sidste fire år.
Men det må vi ikke glemme. Alle de pæne løfter fremført i talen betyder intet, når regeringens handlinger har været med til at forværre de problemer, de nu vil gøre op med.
Det er den samme statsminister, som fjernede store bededag, som sender kontanthjælpsmodtagere på gaden og som lader milliarderne rulle til militæret, imens velfærden desperat kalder på ressourcer.
Det må ikke glemmes, hykleriet skal påtales, ingen må lade sig narre af de flotte løfter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
