Billedreportage fra OK-opstart
Pædagogernes arbejdsmiljø: Hvad fanden er meningen?
Som samfund har vi ikke råd til at miste kvalificerede pædagoger og den faglighed, de besidder. Det er derfor også lige nu, at vi skal gøre noget og erkende, at fastholdelse af pædagoger er lige så vigtig som rekruttering, skriver Jon Olufson i denne blog.
|
Pædagogerne spiller en utrolig vigtig samfundsrolle, og har ofte en enorm betydning for de børn og unge, de er tætte på. Det er pædagogen, der samler de udsatte børn op. Det er pædagogen, der støtter og guider børn ind i legerelationer og har fokus på både det store fællesskab og det enkelte individ. Og det er pædagogen, der ser den unge, der mistrives. Det er der kommet samfundsmæssig enighed om. Alligevel er pædagogfaget stadig under stort pres.
Det er både trist og problematisk, at pædagoger nærmest er en mangelvare. I Storkøbenhavn mangler vi for eksempel over 1000 pædagoger for at nå de besluttede pædagogandele. Faktisk er over halvdelen af personalet i daginstitutionerne faktisk slet ikke pædagoger, og der er kommuner med en pædagogandel helt nede på 40 procent. Manglen på faglighed i institutionerne holder naturligvis ikke for hverken børn eller pædagoger. Samtidig lægger det et ekstra pres på de tilbageværende pædagoger, som skal udfylde større og større huller.
Den lave pædagogandel og manglen på pædagoger har ikke overraskende betydning for pædagogernes arbejdsmiljø. Det vidner følgende tal fra BUPL’s vilkårsundersøgelse 2025, KRL 2025, Arbejdstilsynet 2023 og NFA 2023 også om.
Ser vi på stress og følelsesmæssige udfordringer, så føler 25 procent af pædagogerne sig ofte stresset. Et tal der står i kontrast til resten af lønmodtagergruppen, hvor andelen er 18 procent.
Ser vi på andre forhold omkring arbejdsmiljøet eller mangel på samme, så oplever 89 procent af daginstitutionspædagogerne og 87 procent af skolepædagogerne, at de er udsat for forstyrrende baggrundsstøj, mens 55 procent af pædagogerne vurderes i risiko for fysisk nedslidning på grund af dårlige arbejdsstillinger.
Taler vi om at udsathed i forhold til vold og krævende situationer, så ligger pædagogerne også her i den høje ende, hvor 46 procent oplever følelsesmæssigt krævende situationer, mens 26 procent har været udsat for fysisk vold.
Alt dette medfører et alt for presset arbejdsmiljø, hvad sygemeldinger også vidner om. Pædagoger ansat i kommunerne var i gennemsnit sygemeldt 16,8 arbejdsdage i 2024. Det er 3,1 dage højere end gennemsnittet for alle kommunalt ansatte. Og det er et tal, der desværre er steget over 20 procent de sidste 10 år.
Pædagogernes arbejdsmiljø påvirker i dag pædagogernes trivsel, koncentration og arbejdskvalitet på en måde, der er både urimelig over for børn, pædagoger og den enkelte institution – og desværre også skubber pædagoger ud af faget.
Som samfund har vi ikke råd til at miste kvalificerede pædagoger og den faglighed, de besidder. Det er derfor også lige nu, at vi skal gøre noget og erkende, at fastholdelse af pædagoger er lige så vigtig som rekruttering.
Arbejdsmiljøet er nødt til at blive prioriteret meget højere i fremtiden, end det bliver i dag. Vi kan ikke længere lukke øjnene for det stigende arbejdspres, for den ulidelige støj, det dårlige indeklima, der gør pædagogerne syge, og den manglende mulighed for at udøve sin faglighed.
Så ønsket for det nye år er klar:
- Fjern støjen og skab bedre indeklima. Institutionerne kan med fordel Svanemærkes.
- Giv pædagogerne bedre mulighed for at få forberedelsestid. Der skal være tid til faglighed.
- Prioritér fastholdelse på lige fod med rekruttering. Det nytter ikke, at flere falder ud, end der bliver uddannet på pædagoguddannelsen.
- Kommunerne og beslutningstagere må tage et endnu større ansvar for at forbedre arbejdsmiljøet for at tiltrække og fastholde pædagoger.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. december 2025 | 06:02
