Peger på forskelsbehandling
Man kan ikke straffe sig til retssikkerhed
I stedet for at overveje en forvaltningsdomstol burde politikerne investere de nødvendige ressourcer, så kommunerne kan sikre den nødvendige hjælp til den enkelte borger, skriver Signe Færch i denne blog.
|
Der begås fejl i den kommunale sagsbehandling. Der træffes afgørelser, som senere hen bliver omgjort. Og borgere oplever, at deres retssikkerhed er udfordret, mens socialrådgiverne mærker et pres på deres faglighed. Det vidner talrige opgørelser og undersøgelser om, og det skal tages alvorligt.
På den baggrund har forslaget om en forvaltningsdomstol fået fornyet vind i sejlene og opbakning fra stadigt flere politikere. Men forslaget rammer helt ved siden af, for man løser ikke problemerne på socialområdet ved at straffe de i forvejen økonomisk trængte kommuner med bøder.
Vi ved fra vores vilkårsundersøgelse, at mange socialrådgivere oplever et højt arbejdspres, at nyuddannede ikke klædes ordentligt på til arbejdet, og at økonomien presser de socialfaglige vurderinger.
Vil forværre problemerne
Hvis politikerne vil til at straffe kommunerne for fejl, som i vid udstrækning skyldes underbemanding og utilstrækkelige ressourcer, så vil resultatet i praksis være, at der bliver færre penge til alt det, der rent faktisk forebygger fejl: Tid til arbejdet, høj faglighed og en god økonomi.
Som socialrådgivere træffer vi hver eneste dag svære afgørelser, som har en stor betydning for menneskers liv. Netop derfor er vi også blandt dem, der er mest optagede af lovmedholdelighed og kvalitet – og derfor gør vi også vores allerbedste for at indfri vores egne og borgernes forventninger til dette.
Det er muligt at indrette rammerne således, at man kan lette presset på både borgernes retssikkerhed og socialrådgivernes faglighed.
Men rammerne omkring vores arbejde betyder desværre, at det er svært at sikre. Derfor er det helt afgørende, at politikerne sikrer os ordentlige rammer, inden de begynder at overveje en forvaltningsdomstol, og jeg vil gerne fremhæve tre forslag, som kan gøre en stor forskel:
– Indfør sagslofter i kommunerne
Der er i dag ingen øvre grænse for, hvor mange borgere én socialrådgiver kan have ansvaret for. Kommunerne bør fastsætte sagslofter, som kan sikre, at socialrådgiverne rent faktisk har tid til deres arbejde – så dokumentation, referatskrivning og journalisering ikke sker på bekostning af socialrådgiverens tilgængelighed og nærvær.
– Giv nyuddannede ret til en god start
Alt for mange nyuddannede socialrådgivere kastes direkte ud i de mest komplekse sager uden den nødvendige oplæring. Det er hverken rimeligt for dem – eller for borgerne. Derfor bør alle nyuddannede socialrådgivere have ret til et ordentligt introduktionsprogram og en mentorordning, så de i tiden som ny har adgang til den nødvendige støtte.
– Investér i indsatser til borgerne
Når problemer vokser sig store, bliver det dyrere at hjælpe borgerne. Og når det bliver dyrere at hjælpe borgerne, risikerer kommunens økonomiske hensyn at komme tl at veje tungere end de socialfaglige vurderinger. Derfor er der nødt til at være ressourcer nok til, at man kan hjælpe borgerne i tide – med den rette støtte i rette tid.
Intet quickfix
Der er ikke noget quickfix på de udfordringer, som borgere og socialrådgivere mærker på socialområdet. Men det er bestemt muligt at indrette rammerne således, at man kan lette presset på både borgernes retssikkerhed og socialrådgivernes faglighed.
Det håber jeg, at politikerne vil overveje i stedet for at indføre en forvaltningsdomstol, der blot risikerer at forværre de strukturelle problemer, som ligger til grund for udfordringerne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
18. december 2025 | 10:15
