Verden rundt
Chile: Valg til præsident i december
I Chile skal vælgerne til anden runde af præsidentvalget den 14. december, efter to kandidater gik videre fra første runde den 16. november. Modsætningerne mellem de to kandidater kunne næsten ikke være større. Den ene kandidat er Jose Antonio Kast, fra det meget højreorienterede Republikanske Parti. Kast fik 27 procent af stemmerne i første runde, hvor fem kandidater stillede op, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Kast stiller op på en platform med overskriften “Lov og orden”. Går man den blot en smule nærmere i sømmene, som det latinamerikanske Telesur har gjort, så foreslår kandidaten hårde tiltag.
Kast vil opføre højsikkerhedsfængsler efter model fra El Salvador eller Ecuador samt give både politi og militær vide beføjelser til at håndhæve sikkerhed, arrestere folk eller deportere migranter og lukke grænsen. Hans økonomiske politik hedder udbredt privatisering af statslige virksomheder og afskaffelse regler på arbejdsmarkedet.
Over for Kast står Jeannette Jara Román, der fik 24 procent i første runde. Hun er siddende arbejdsminister og er medlem af Chiles Kommunistiske Parti. Hendes platform er at sætte den ugentlige arbejdstid ned til 40 timer samt en reform af pensionssystemet med større betaling fra arbejdsgivere. Hun vil også arbejde for at sikre ret til kollektiv overenskomst på langt flere områder end nu og hæve mindstelønnen.
Venezuela: Trusler om krig og terror
Længere nordpå fortsætter USA sin ensidige optrapning af trusler og ulovligt pres mod Venezuela. USA’s udenrigsministerium melder ud, at de den 24. november erklærer den påståede narkoorganisation Cartel de los Soles som en terrororganisation. Tilbage til den 24. juli fik kartellet samme status hos USA’s økonomiministerium med det formål at indføre sanktioner og åbne muligheden for militær intervention.
USA påstår, at Venezuelas præsident Maduro står i spidsen for kartellet. Men selv medier i USA, såsom CNN, sår tvivl ved fortællingen om, at kartellet overhovedet eksisterer, samt om at Maduro smugler narko. Samtidigt advarer førende militære juridiske ekspert i USA, oberst Paul Meagher fra US Southern Command, at USA’s angreb med fly, droner og krigsskibe på småbåde i Det Caribiske Hav er ulovlige, også selv om de sker under dække af at bekæmpe narkosmugling.
USA har samtidigt truet med, at de ikke kan garantere sikkerhed for flytrafik i området over Venezuela. Mindst tre flyselskaber har indstillet flyvninger efter advarslen. USA har en række krigsskibe, herunder et hangarskib, samt kampfly og bombefly på baser ud for Venezuela og flyver ifølge britiske BBC ulovligt tæt på Venezuelas luftrum.
I USA er hele 70 procent af befolkningen imod, at USA gennemfører en militær intervention eller angreb mod Venezuela, viser en meningsmåling fra YouGov. Målingen kommer, kort efter at Venezuelas meget højreorienterede María Corina Machado, leder af oppositionen, via videokald i Miami tilbyder at sælge værdier i Venezuela for 1700 milliarder dollars.
Ecuador: Ingen USA-baser her, tak!
Med et resultat på 61 procent i en folkeafstemning afviser folket i Ecuador at ændre landets forfatning, så USA kan få lov at have militære baser. Afstemningen fandt sted den 16. november og kom på foranledning af den meget højreorienterede præsident Noboa. Men forslaget faldt, og baser fra USA er fortsat forbudt i landet.
Ecuador gennemførte under daværende præsident Correa en populær ændring af forfatningen i 2008, med opbakning af 64 procent af befolkningen. En af ændringerne var at lukke fremmede militærbaser, og i 2009 blev USA smidt ud af de daværende baser. I 2010 fejlede USA med et kup mod Ecuadors præsident Correa.
Nabolandene er glade for resultatet af Ecuadors afstemning mod USA-baser. Mexicos præsident Sheinbaum ønskede Ecuadors befolkning tillykke med resultatet og sagde, at det store nej til USA-baser afspejler en stemning i Latinamerika, beretter Telesur.
Ghana: Pan-afrikansk konference
De afrikanske folk har en umistelig ret til erstatning for slaveri, kolonialisme, apartheid og udplyndring. Det slog deltagerne fast på en nyligt overstået panafrikansk konference i Ghanas hovedstad Accra. Konferencen blev holdt den 18. og 19. november og blev afholdt af Den Panafrikanske Progressive Front, beretter mediet Peoples Dispatch.
Deltagerne på konferencen er en lange række progressive bevægelser fra det afrikanske kontinent, men også fra Caribien og Latinamerika samt Europa. I alt 250 delegerede deltog.
Deltagerne vil nu række ud til både ECOWAS, CARICOM og Den Afrikanske Union for at få en fælles forståelse og opbakning bag kravet, der i erklæringen er formuleret som en principiel ret, ikke et juridisk dokument til en retssag. Flere statsoverhoveder fra Afrika deltog, og de diskuterede også at afskaffe visa mellem afrikanske lande.
Taiwan: Krig på ord og handel
Kina og Japan fører en krig på diplomatiske ord og økonomi. Krisen eskalerede den 7. november, rapporterer mediet Al Jazeera, efter den nyvalgte japanske premierminister Sanae Taikachi havde en runde i landets parlament, hvor medlemmerne kunne stille spørgsmål, før hun overtager embedet.
Her sagde Taikachi, som den første premierminister i Japan, at landet kunne blande sig med en militær intervention eller et angreb, hvis Kina bruger militære midler mod Taiwan. Japan anerkender, ligesom stort set resten af verdens lande, Taiwan som en del af Kina og støtter formelt set en fredelig genforening. Men Japan har en lang kolonihistorie med at besætte Taiwan og støtter Taiwans separatistiske regering.
Bemærkningen har ført til en krig på diplomati, hvor både valg af historiske klædedragter og ord spiller en rolle. Men Kina har også udsendt en rejsevejledning, hvor de fraråder kinesere at tage til Japan, ligesom tre kinesiske flyselskaber har indstillet deres flyvninger og tilbyder tilbagebetaling. Over syv millioner kinesere tager årligt på ferie i Japan.
Japan og Kina er store handelspartnere, og Kina har også indført restriktioner på import. I første omgang på skaldyr og andre fødevarer fra havet. Desuden har Kina genoptaget kystvagtens patruljer ved en gruppe af ubeboede øer mellem de to lande, som begge lande hævder at have krav på.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
