Læserbrev
En ny og anderledes opgørelse og kortlægning af overenskomstdækningen i Danmark viser en noget lavere dækning end den, der normalt omtales.
Det er typisk de ufaglærte og de højtuddannede, der har den laveste aftaledækning, og det er de unge, der har en lavere dækning end de ældre og er mest i tvivl, om de overhovedet er dækket af en kollektiv overenskomst.
Overenskomstdækning refererer til den procentdel af lønmodtagere i Danmark, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, aftalt mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne og som fastsætter løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet. Denne dækning er særlig vigtig, når EU-domstolen den 11. november afgør, om mindstelønnen skal gælde i Danmark.
Uddannelsesniveauet blandt de adspurgte giver også nogle interessante forskelle.
I et nyt forskningsnotal af arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl bliver vi præsenteret for en anden måde at opgøre overenskomstdækningen. Normalt har der været tradition for at bruge beregningen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som i mange år har beregnet aftaledækningen ud fra data leveret af egne medlemsorganisationer. Fra det uorganiserede private arbejdsmarked har DA så foretaget et skøn.
Derfor er vi normalt blevet præsenteret for, at overenskomstdækningen i Danmark er på cirka 82 procent, hvoraf den offentlige sektor kommer med en 100 procent-dækning og står for cirka 30 procent af den samlede beskæftigelse.
I det nye forskningsnotat har man spurgt over 17.000 lønmodtagere, og fordelene ved metoden er her, at det er lønmodtagernes egne svar, der er genstand for beregningerne, og at det er muligt at nedbryde aftaledækningen på undergrupper som branche, alder og fagforeningsmedlemskab.
Mindre end 69 procent er overenskomstdækket
Overenskomstdækningen er et yderst vigtigt pejlemærke for lønmodtagernes rettigheder på arbejdsmarkedet. Løn, pension og arbejdsvilkår er generelt altid dårligere på de arbejdspladser, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Eksemplerne fra social dumping taler sit tydelige sprog.
I den nye analyse svarer 69 procent af de adspurgte, at de er dækket af en overenskomst, 22 procent svarer nej, og 9 procent svarer “ved ikke”. Om de 9 procent kan analysen så fortælle, at der i den gruppe ikke er mange, der har en tillidsrepræsentant, hvilket kan indikere en manglende overenskomst. Sammenfattende konkluderer analysen: “At det er vurderingen, at de 69 procent af arbejdsstyrken, der svarer, at de er dækket af en overenskomst, er en smule for høj”.
Analysen giver mulighed for at grave sig dybere ned i overenskomstdækningens sorte huller. Hvilke brancher taler vi om, og er der et uddannelses- og et aldersaspekt?
Igen er fakta baseret på de adspurgtes svar, og topscorerne inden for det private arbejdsmarked er bygge og anlæg med en aftaledækning på 70,7 procent, transporten på 68,4 procent og industrien på 61,4 procent. I bunden finder vi handel på 47,9 procent og hotel og restauration på 47,4 procent.
Milelangt fra DA’s gennemsnit på 82 procent
Uddannelsesniveauet blandt de adspurgte giver også nogle interessante forskelle. Det er nemlig både de ufaglærte og de højtuddannede, som arbejder på steder med den laveste aftaledækning. Dette er særligt problematisk for gruppen af de ufaglærte, som via en overenskomstdækning ville få løftet løn, pension og arbejdsvilkår ved at være dækket af en kollektiv overenskomst, fastslår forskningsnotatet.
Aldersfordelingen og aftaledækningen er ligeledes interessant. Unge har en lavere aftaledækning end ældre kollegaer, ligesom det er i gruppen af de unge, at vi finder den største andel af “ved ikke”. Hver fjerde unge lønmodtager mellem 18 og 24 år er i tvivl om, hvorvidt de er dækket af en kollektiv overenskomst eller ej.
Analysen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning giver en helt ny og detaljeret viden om overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked, hvilket DA’s opgørelsesmetode ikke har kunnet levere på.
Skal EU’s mindstelønsdirektiv også gælde i Danmark?
Den 11. november får vi en afklaring på dette spørgsmål. I den forbindelse spurgte jeg Laust Høgedahl, om der med denne dato i mente var en bevidst timing med at udkomme med en analyse om en anden opgørelsesmetode for overenskomstdækning i Danmark?
– Den timing eksisterer ikke, forklarer Laust Høgedahl:
– Det er heller ikke en ny metode. Den er udviklet tilbage fra Steen Scheuer (1996). Men det er en temperaturmåling af den danske model og aftalesystemet. Parterne har ved den sidste overenskomstfornyelse aftalt at sætte sig sammen for netop at udvikle og styrke aftalemodellen. Vores metode har også sine svagheder navnlig den, at ikke alle lønmodtagere er helt sikre på, om de er dækket af en kollektiv overenskomst eller ej, men vi har med de mange besvarelser og en række baggrundsvariable nu mulighed for at se på, hvordan overenskomstdækningen ser ud for bestemte grupper og på bestemte dele af arbejdsmarkedet.
Det foreløbige næste kapitel i denne historie må vi vente med til tirsdag den 11. november, hvor fagbevægelsen også har kaldt til demonstration på “dommens dag“.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
