Forenet gennem hiphop
TILLYKKE TIL ARBEJDEREN
JEG HØRTE JER PÅ RADIO 4
MENER OGSÅ RADIO 4 SAGDE ARBEJDEREN OGSÅ HAVDE VÆRET PÅ DR OG TV 2.
VEDR. CYKEL LØBET I SPANIEN.
GODT GÅET !!!
Årets udgave af cykelløbet Vuelta a España vil blive et af de løb, som bliver husket lang tid fremover. Ikke på grund af rytternes formåen i sadlen, men på grund af de modige spanske aktivister, som sagde klart og tydeligt nej til sportswashing.
Sagens kerne var, at et bestemt cykelhold, ved navn Israel-Premier Tech, fik lov til at deltage i løbet. Holdet er baseret i Israel, men navnet kommer af den rigmand, som ejer holdet, der insisterer på at benytte det til at bedrive zionistisk propaganda. Det fik Palæstina-aktivister til at tage sagen i egen hånd.
De afbrød flere etaper, stoppede rytterne fra holdet i at køre videre på ruterne og krævede deres diskvalificering fra løbet. Aktivisterne påpegede, helt korrekt, at holdets mission og funktion er at skabe et pænere billede af Israel gennem sport. Derfor skulle de ikke have lov til at deltage i løbet.
Deres metoder med ikke-voldelig civil ulydighed og afbrydelse af løbet har skabt en del debat også herhjemme. Fokus ser ud til at være fra mainstreammedier og meningsdannere, at det vigtigste aspekt i historien er, hvordan cykelløbet blev “ødelagt”, samt “sikkerheden” for cykelrytterne, der kunne have kørt ind i aktivisterne.
Men det skal understreges, at ingen kom alvorligt til skade, en enkelt rytter faldt af sin cykel, men slap med nogle småskrammer. Det er selvfølgelig ikke godt, men målet med aktionerne var tydeligvis ikke at skade nogen, på trods af den enorme mængde tid mainstreammedierne har brugt på netop det aspekt.
Aktivisternes ageren er et stjerneeksempel på, hvad ikke-voldelige, men meget direkte aktionsformer kan – nemlig belyse et emne, som ellers var blevet ignoreret.
Fokus har hele vejen igennem været, at et hold promoverer en folkemorderisk apartheidstat. Og støtten til demonstranterne har også været stor internt i Spanien, blandt andet fra landets premierminister, hvor han hyldede de tusindvis af spaniere, “som mobiliserede sig for en retfærdig sag som Palæstinas”.
Han sagde også, at han mener, at Israel skal udelukkes fra al international sport, så længe folkemordet fortsætter.
Derfor er det interessant at se, hvordan meningsdannernes perspektiv herhjemme har været. Statsminister Mette Frederiksen kritiserede sin spanske kollega og sagde, at han “lod bøllerne vinde”. Ud over det har hele hendes fokus nærmest kun været på det “ubekvemme” ved, at et cykelløb blev afbrudt, ikke det fortsatte folkemord.
Den reaktion fra blandt andre statsministeren viser med al tydelighed, at det stadig er vigtigt at tale om Palæstina og folkemordet. At magthaverne hellere vil have, at vi ser den anden vej og lader os lulle i søvn af sport, på trods af at et hold alligevel bringer det på banen med deres navn, er toppen af hykleri.
Danmark har som land stadig våbenaftaler med Israel, EU har fortsat en associeringsaftale med dem. Med andre ord, Danmark støtter stadig op om krigsforbrydelserne.
Samtidig optrapper Israel deres bombardementer af Gaza By, hvor flere hundrede tusinde palæstinensere sidder fanget, apartheidstaten bomber Qatar, og FN’s undersøgelseskommission kalder nu Israels fremfærd for folkemord.
I den situation er det problematiske selvfølgelig, at nogen råber om det på måder, som magthaverne ikke kan lide, det er klart.
Virkeligheden er dog, at der nogle gange skal grænseoverskridende metoder til for at sætte fokus på en sag.
Til Tour de France tidligere på året stod der også aktivister med Palæstinaflag langs etaperne i løbet. De forsøgte at råbe op, men for døve ører. Der kom ingen diskussion om, hvorvidt det er passende for et cykelhold at promovere en stat, som har så meget blod på hænderne som Israel.
Til Vueltaen skruede man derfor op for blusset, og det burde vi alle hylde og fejre. Nu tales der om det i medierne, folk er blevet bevidste om det her hold, og hvad de repræsenterer.
Aktivisternes ageren er et stjerneeksempel på, hvad ikke-voldelige, men meget direkte aktionsformer kan – nemlig belyse et emne, som ellers var blevet ignoreret.
Det skal vi være taknemmelige for, det skal vi hylde, fordi uden aktivister som dem i Spanien vil alverdens krigsforbrydere kunne få frit spil. Kun gennem folkelig modstand kan man ændre noget, det er en værdifuld lektie for os alle.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
