Dette er tredje artikel i serien om det nylige BRIKS-topmøde i Rio de Janeiro. Du kan via følgende links læse de to første artikler om henholdsvis “global ledelse” og “en verden i krig“.
De ti BRIKS-lande var samlet til topmøde i den brasilianske storby Rio de Janeiro fra 6. til 7. juli. Her gik de sammen for at fremme et retfærdigt globalt handelssystem, der skal komme verdens folk til gode.
Ifølge BRIKS står verden over for en ny industriel revolution, hvor digitalisering og e-handel er afgørende for det globale syd og hele verdens udvikling. Men mange millioner mennesker i verden lider fortsat af mangel på mad, mens store firmaer gemmer sig i skattely.
Det er nogle af de problemstillinger, som BRIKS vil tage fat om for at skabe en mere retfærdig verden, hvilket afspejles i sluterklæringen fra topmødet.
Udviklingsbank klar til gyldent årti
BRIKS består i dag af ti medlemslande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Egypten, Etiopien, Forenede Arabiske Emirater (UAE), Iran og Indonesien.
Et af de omfattende konkrete initiativer, som BRIKS har sat i verden, er Den Nye Udviklingsbank (NDB), der blev stiftet i 2015. Dengang satte de fem stiftende medlemmer af BRIKS – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – hver penge, svarende til en værdi af 20 milliarder dollars, til side til banken, der altså fik en værdi af 100 milliarder dollars til rådighed. Ideen er, at når lån bliver tilbagebetalt, kan pengene blive brugt til nye lån.
Bankens formål er at låne penge til lande, der vil opbygge infrastruktur. NDB står i kontrast til Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken, da NDB ikke kræver privatisering af vigtige industrier eller nedskæring i offentlige ydelser, for at et land kan modtage lån. Det eneste krav er, at landet skal bruge lånet til at bygge infrastruktur med henblik på at gavne sin befolkning.
Det kinesiske e-handelsmarked er verdens største digitale handelsarena med en værdi på 1,53 billioner dollars.
Modsat IMF, der altid er blevet ledet af en europæer, og Verdensbanken, der altid er blevet ledet af en person fra USA, udfordrer NDB Vestens historiske dominans ved at yde lån i andre valutaer end dollaren, der ellers dominerer international handel.
Et eksempel på de i dag 96 lån godkendt af NDB er Brasiliens lån på 1,4 millioner kinesiske renminbi til at modernisere infrastruktur til eldistribution, så 370.000 brasilianske hjem vil få elektricitet. Et andet eksempel er et lån til Bangladesh, et land der ikke er medlem af BRIKS, men er medlem af NDB. Bangladesh har lånt 100 millioner dollars til at opbygge et affaldsforbrændingsanlæg, der skal hjælpe med at løse hovedstaden Dhakas store problemer med forurening ved at omdanne skrald til energi.
På topmødet i Rio de Janeiro erklærede BRIKS, at NDB “er klar til at indlede sit andet gyldne årti” med fokus på at udvikle og modernisere det globale syd. BRIKS glæder sig over bankens evne til at udvide finansiering i lokal valuta og støtte projekter, der bekæmper ulighed og fremmer bæredygtig udvikling.
Det glæder også BRIKS, at NDB siden stiftelsen er blevet udvidet med fire medlemmer: Bangladesh, UAE, Egypten og Algeriet, mens Uruguay har startet processen med at blive optaget. BRIKS “støtter kraftigt” en yderligere udvidelse af bankens medlemmer.
NDB ledes af Brasiliens tidligere præsident Dilma Rousseff, der som marxistisk byguerilla i 1969 kæmpede mod militærdiktaturet i Brasilien. Hendes genvalg som NDB’s præsident modtager “bred opbakning” fra alle BRIKS-medlemmerne, der anerkender hendes rolle i at gøre banken til “en global institution for udvikling og stabilitet”.
Garantifond under udvikling
På topmødet i Rio de Janeiro drøftede BRIKS desuden et nyt initiativ kaldet “BRIKS’ Multilaterale Garantifond (BMG)”, der skal skabe mere sikkerhed i forhold til optagelse af lån.
Målet med garantifonden, der vil blive integreret i udviklingsbanken NDB, er at sikre, at lande, der optager lån, rent faktisk kan tilbagebetale lånene – også i en verden præget af økonomisk usikkerhed.
USA’s nye internationale toldsatser rammer stort set alle lande i verden – nogle hårdere end andre. Ifølge Reuters medfører USA’s politik bred usikkerhed, hvilket fører til store investeringsskift i verden. Eksempelvis mødtes handelsministre fra Kina, Japan og Sydkorea i marts for at fremme en frihandelsaftale mellem landene som følge af Donald Trumps udmelding om at indføre told på varer fra de tre asiatiske stater.
Med garantifonden BMG sigter BRIKS efter at indføre et system, hvor andre lande kan træde til og hjælpe et land med at tilbagebetale et lån. Det kan for eksempel blive nødvendigt, hvis USA pludselig indfører eller forhøjer toldsatsen mod en vigtig industri i et givet land.
Ny industriel revolution
Ifølge BRIKS befinder verden sig i en ny industriel revolution. Det industrielle landskab er i hurtig udvikling med omfattende digitalisering, øget brug af robotter og fremkomsten af kunstig intelligens (AI).
I 2021 dannede BRIKS et Partnerskab for Den Nye Industrielle Revolution (ParNIR), der fungerer som en vejledende platform for at identificere interesser, udfordringer og muligheder i den industrielle udvikling. Fokus er blandt andet på at opbygge industriel kapacitet i BRIKS-landene.
Mens mange millioner mennesker lider af sult, lever vi i en verden, hvor omkring 40 procent af al mad – svarende til 2,5 milliarder tons – bliver smidt ud om året.
Som en del af partnerskabet har BRIKS dannet et Center for Industrielle Kompetencer (BCIC). I samarbejde med FN’s Organisation for Industriudvikling (UNIDO) støtter BCIC udviklingen af “færdigheder indenfor industri 4.0“. Industri 4.0 er et begreb, der omfatter kunstig intelligens, automatisering, robotter, 3D-print, virtual reality og meget andet.
BCIC’s mission “er at fremme bæredygtig og inklusiv industriel vækst ved at støtte produktionsvirksomheder i at indføre digitale teknologier og bæredygtig praksis, hvilket styrker deres konkurrenceevne og modstandsdygtighed.”
Dette bliver anset som en vigtig mission, da produktionsindustrien udgør rygraden i økonomisk vækst på tværs af BRIKS og er en kilde til innovation og jobskabelse.
BRIKS opfordrer alle sine medlemslande til at tilslutte sig BCIC og registrere deres medlemslande på BCIC’s elektroniske platform. På platformen kan virksomheder fremvise deres produkter og blive matchet med andre virksomheder, hvilket kan give øget adgang til ressourcer og samarbejdsmuligheder.
Medlemmer af BRIKS er “centrale aktører i verdens fødevareproduktion”. I denne sammenhæng “anerkender” BRIKS, at bondefamilier, fiskere, oprindelige folk, kvinder og unge er afgørende. BRIKS opfordrer til fortsat samarbejde for at udbrede digital infrastruktur, der kan lette arbejdsbyrden for disse grupper, øge deres produktion og indtjening samt accelerere den bæredygtige udvikling.
G20 som det førende forum
BRIKS beskriver det mellemstatslige forum G20 som “det førende globale forum for internationalt økonomisk samarbejde”. G20 består af alle de fem stiftende medlemmer af BRIKS samt en række andre lande, primært fra det globale syd, men også USA, Storbritannien, Tyskland og EU.
At G20 skulle være det førende forum er ikke en opfattelse, som mange vestlige regeringsledere deler med BRIKS.
Ifølge EU’s tænketank European Union Institute for Security Studies er det nemlig G7, der bliver betragtet som “Vestens kontrolrum” i verden. G7 består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, USA og EU.
At G7 skulle forsvare vestlige interesser er senest kommet til udtryk efter Israels ulovlige angreb på Iran i juni.
“Vi bekræfter, at Israel har ret til at forsvare sig. Vi gentager vores støtte til Israels sikkerhed. Iran er den største kilde til regional ustabilitet og terror”, lød det efterfølgende fra G7.
BRIKS, der i stærke vendinger har fordømt det israelske angreb, fremhæver i stedet potentialet i G20. BRIKS opfordrer sine medlemslande til at koordinere standpunkter for at styrke det globale syds stemmer i forummet, så det passende vil afspejle udviklingslandes stigende vægt i den globale økonomi.
At Den Afrikanske Union – bestående af 55 afrikanske lande – i 2023 blev medlem af G20, bliver hilst velkommen af BRIKS, der anser det som en styrkelse af det globale syds repræsentation i forummet.
Madsikkerhed
På topmødet i Rio de Janeiro tog BRIKS fat på en presserende problemstilling: Madsikkerhed. Verdens Fødevareprogram anslår, at mellem 638 og 720 millioner mennesker, svarende til henholdsvis 7,8 og 8,8 procent af verdens befolkning, led af sult i 2024.
BRIKS “understreger vigtigheden af at sikre fødevaresikkerhed og ernæring samt afbøde virkningerne af akutte udsving i fødevarepriserne og pludselige forsyningskriser”.
Her ser BRIKS det som nødvendigt at tage yderligere skridt for at etablere sin egen kornbørs, der skal fungere som en uafhængig mekanisme til fremme af internationalt samarbejde for madsikkerhed. Medlemslande skal via kornbørsen kunne handle med korn og andre landbrugsprodukter i landenes lokale valutaer.
Generelt støtter BRIKS kommunikation om international koordinering, der skal fremme madsikkerhed. Skulle et BRIKS-land havne i en fødevarekrise, anerkender BRIKS, at det kan blive nødvendigt for de øvrige medlemmer at samarbejde om initiativer, der skal afbøde krisen.
Mens mange millioner mennesker lider af sult, lever vi i en verden, hvor omkring 40 procent af al mad – svarende til 2,5 milliarder tons – bliver smidt ud om året. BRIKS anerkender i den forbindelse vigtigheden i at reducere madspild.
BRIKS vil desuden fortsætte samarbejde inden for landbrug og fiskeri for at gøre en ende på sult, underernæring og fattigdom; fremme bæredygtigt landbrug og udvikling i landdistrikter gennem teknologisk innovation; og fremme investering i lokal produktion af nødvendige maskiner.
Lanceringen af BRIKS’ eget Partnerskab for Jordgenopretning bliver budt velkommen, idet partnerskabet vil støtte projekter med fokus på jordbevarelse og genopretning af ødelagte områder såsom mangrover, flodbredder, oversvømmelsesområder og vådområder. Dette kan forbedre bønders muligheder for at dyrke afgrøder i områderne.
Madsikkerhed bliver i dag hæmmet af, at store monopolfirmaer sidder på markedet. Ifølge FN’s Konference for Handel og Udvikling dominerer en håndfuld firmaer de globale fødevarekæder. Kontrollen over mad er koncentreret på få hænder, hvilket giver de store firmaer mulighed for at hæve prisen på mad. Derfor har BRIKS oprettet sit Center for International Konkurrenceret- og Politik, der skal forhindre monopoler i at stå i vejen for madsikkerhed og fremme et sundt markedsmiljø for madsektoren.
E-handel
På topmødet erklærede BRIKS, at e-handel – altså køb og salg af varer over internettet – er en “vigtig drivkraft” for den globale økonomiske vækst. Ifølge BRIKS er e-handel med til at fremme international handel, udenlandsk investering og innovation.
Ifølge markedsplatformen Yaguara.co forventes det globale e-handelssalg at nå op på 6,9 billioner dollars ved udgangen af 2025. Inden for detailsektoren udgør e-handel nu 21,2 procent af al handel.
BRIKS ser positivt på denne udvikling og vil “øge tilliden” til e-handel for blandt andet at skabe et gunstigt miljø for virksomheder, der ønsker at trænge ind på globale markeder.
Det kinesiske e-handelsmarked er verdens største digitale handelsarena med en værdi på 1,53 billioner dollars. Den udbredte digitalisering af handel har affødt over 7000 såkaldte “Taobao-landsbyer“, hvor lokale i landdistrikter tjener penge på at sælge varer via den digitale platform Taobao. På Taobao er der over 2,9 millioner aktive onlinebutikker, der sælger alt fra traditionelt håndværk og fødevarer til elektronik og tøj.
Eksperter vurderer, at indbyggere i blandt andet afrikanske landdistrikter ligeledes kan komme til at drage fordel af e-handel, der også her er på vej frem. Gennem e-handlen kan indbyggere på landet lettere nå ud til kunder, ikke kun i landets større byer, men potentielt også i udlandet.
Skattely
Til sidst vil BRIKS fortsætte samarbejdet for et fair internationalt skattesystem, “der egner sig til det 21. århundrede”. Her er et af fokusområderne at bekæmpe skattely.
Ifølge organisationen Tax Justice Network mister lande rundt i verden 492 milliarder dollars om året i skat til multinationale selskaber og velhavende personer, der bruger skattely til at undgå at betale skat.
De virksomheder og personer, der udnytter skattely, kommer i høj grad fra de otte lande, der modsætter sig en FN-skattekonvention: Israel, USA, Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea.
BRIKS derimod støtter FN’s Rammekonvention om Internationalt Skattesamarbejde, der bliver anset som et kritisk instrument til at finansiere FN’s Verdensmål. Ifølge FN’s Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender kan retfærdig skattepolitik nemlig “mobilisere ressourcer, mindske uligheder, bidrage til makroøkonomisk stabilisering og skabe incitamenter til investeringer og bæredygtig produktion”.
Det er dog ikke muligt for en enkelt land at bekæmpe skattely alene. Derfor anser både BRIKS og FN det som nødvendigt at etablere et internationalt skattesamarbejde.
Læs med i den kommende sidste artikel i serien om BRIKS-topmødet i Rio de Janeiro, hvor fokus vil være på kampen mod klimaforandringer.
Læs også
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.