Støtteudtalelse
Betydningen af det danske EU-formandskab
|
Danmark har formandskabet i EU fra 1. juli til udgangen af året. Men hvad er formandskabet, og hvilken betydning har det?
Hvad er et EU-formandskab?
Formandskabet går på skift hvert halve år mellem EU-landene. Så det er cirka hvert 14. år, at et land har formandskabet. Sidst havde Danmark det i 2012.
Hvad betyder et formandskab så, og hvilke opgaver ligger der?
Det er formelt et formandskab for Ministerrådet, altså et forum for ministrene fra de enkelte medlemslande. Særlig for fagminister, men fire gange om året er der topmøder med regeringslederne.
EU-modstanden ser frem til en “varm” sommer og et “varmt” efterår, hvor kritikken af EU bliver sat på landkortet. Og hvor vi viser, at EU-modstanden stadig er aktiv.
Ministerrådets opgave er at sørge for fremdrift i beslutningsprocessen i EU. Det vedtager lovgivningen i EU og følger politikken på de enkelte områder.
Formandskabet planlægger arbejdet i deres formandsperiode i samarbejde med det tidligere og kommende formandskab. Det er i Danmarks tilfælde Polen og Cypern. Man siger, at det enkelt formandskabsland kan bestemme 10-20 procent af det, som der skal arbejdes med. Resten er givet på forhånd af Kommissionen og af den lovgivningsproces, som er i gang.
Hvad vil der komme op i det danske formandskab?
Regeringen har meldt ud, at det først bliver i slutningen af juni, at planen for formandskabet bliver offentliggjort. Men der er allerede kommet nogle bud fra regeringen og europaministeren.
Det er, som de er formuleret af regeringen:
- “EU’s konkurrenceevne skal styrkes”. Der bliver taget udgangpunkt i Draghi-rapporten fra efteråret og Konkurrencekompasset, som kommissionen fremlagde i februar.
- “EU skal kunne forsvare sig selv i 2030”. Konkret skal der tages stilling til, hvordan de mange milliarder euro, der er sat af til oprustning, skal bruges. Og ikke mindst, så skal våbenindustrien støttes og udbygges.
- EU skal sikre “frie og pålidelige” medier og bekæmpe misinformation og desinformation. Altså arbejde med censur af andre informationer end dem, som EU ønsker udbredt.
- EU skal udvides for at sikre et “geopolitisk stærkere EU”. Derfor vil regeringen arbejde for, at Ukraine, Moldova og Vestbalkan bliver optaget i EU.
- Handelsaftaler og økonomiske partnerskaber med “strategiske tredjelande” skal udbygges for at “styrke EU’s konkurrenceevne, modstandsdygtighed og globale indflydelse”.
- Der skal sikres en “reform-ambitiøs og økonomisk ansvarlig” økonomi i EU’s næste flerårige budget fra 2028-2034.
Der har også været nævnt, at flygtningepolitikken kommer til at indgå i formandskabets katalog. Her er det interessant at se, at Mette Frederiksen har holdt møde med Italiens fascistiske statsleder om flygtningekonventioner.
Til gengæld er den grønne omstilling nedprioriteret, selv om flere folketingspolitikere forsøger at tale det op, og det indgår i et beslutningsforslag om formandskabet fra Folketinget. Mange af de grønne organisationer for eksempel Greenpeace har en tyrkertro på, at klima og miljø vil være et centralt emne for formandskabet. Vi må se, om det ender sådan.
Hvor skal møderne holdes?
Der er allerede planer for de første af de større møder i løbet af formandskabet.
Hele ballet åbnes – mere eller mindre bogstaveligt – i Aarhus den 3. juli. Det bliver det helt store gedemarked med fest og bespisning af folkemasserne på kommunens regning. Aarhus bruger fire millioner kroner på festlighederne. Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Mette Frederiksen bliver hovedpersonerne.
Der holdes også et modmøde et eller andet sted centralt i byen. Flere forskellige græsrodsorganisationer er gået sammen om en event.
Allerede ugen efter er de to ministermøder i Aalborg. Blandt andet mødes beskæftigelsesministrene. Her er en række græsrødder også gået sammen om en manifestation. Mon ikke mindstelønsdirektivet bliver et centralt emne for de medarrangerende fagforeninger?
Vi kender ikke meget til det øvrige program. Men der kommer møder i Horsens og København.
Vi må håbe, at græsrødderne også vil være aktive i forbindelse med disse møder, og at det lykkes at få inddraget de grønne organisationer, som ellers har været lidt tilbagelænede i deres kritik af formandskabet.
Folkebevægelsen har fokus på formandskabet
Folkebevægelsen mod EU har flere initiativer i forbindelse med formandskabet:
- Her inden sommer holdes flere møder på grundlovsdagen. Det er på Bornholm, i København, Aarhus, Skive og Esbjerg. Her vil formandskabet have en naturlig plads.
- Der udgives en lille pjece, hvor det er tegninger, der er det bærende element.
- Der kommer et særligt formandskabs nummer af Faglig EU-Debat, som retter sig mod fagforeninger og fagligt aktive.
- Den 23. januar holdes der en konference i København om formandskabet, og der holdes seks lokale møder. Det bliver blandt andet på Østerbro og i Roskilde.
Alt dette finansieres af Europa-Nævnet. Folkebevægelsen har også søgt om en uddelingsavis i masseoplag, men fik afslag. I stedet arbejdes der på produktion af en flyer til efteråret.
EU-modstanden ser frem til en “varm” sommer og et “varmt” efterår, hvor kritikken af EU bliver sat på landkortet. Og hvor vi viser, at EU-modstanden stadig er aktiv.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. juni 2025 | 09:04
