Almene beboere jubler
“Den danske lovgivning om almene boliger i omdannelsesområder udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet” …
Så klar er talen hos EU-domstolens generaladvokat i en foreløbig udtalelse over den danske ghettolovgivning.
Dermed er der lagt en bombe under hele den danske ghettolovgivning.
Det afgørende kriterium, for om et alment boligområde kan blive stemplet som en “hård ghetto” (i dag kaldet “omdannelsesområde”, red.) – og dermed skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent – er nemlig, at mere end halvdelen af beboerne har såkaldt “ikke-vestlig” baggrund.
Advokat: Dom hiver tæppet væk under ghettolovgivningen
Udtalelsen vækker glæde hos beboernes advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja:
– Vi er meget tilfredse med udtalelsen. Generaladvokaten har lyttet til vores bekymringer og slår hovedet på sømmet. Det er en meget klar udtalelse, der giver os ret i, at ghettolovgivningens begreb “ikke-vestlige” ikke er et neutralt begreb, men henviser til beboere med rødder i lande i Mellemøsten og Afrika med nogle bestemte kulturer og religioner. Og derfor er der tale om forskelsbehandling, siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja til Arbejderen.
Han uddyber:
– Udtalelsen hiver gulvtæppet væk under den danske ghettolovgivning. Konsekvensen er, at de danske politikere ikke længere kan bruge etnicitet som kriterie i ghettolovgivningen.
Det er op til EU-domstolen at træffe den endelige afgørelse i sagen. Men EU-domstolen følger ofte indstillingen fra generaladvokaten.
– Hvis den her udtalelse fra generaladvokaten bliver fulgt af en dom fra EU-domstolen, så er det ulovligt at bruge etnicitet som kriterie i ghettoloven. Udtalelsen er meget klar: Det er ulovligt at forskelsbehandle folk ud fra, hvor man er født. Det betyder, at man ikke kan sortere i retten til en bolig ud fra et kriterie om, at du er efterkommer af en indvandrer fra et “ikke-vestligt” land, uddyber beboernes advokat.
Generaladvokaten beskylder også den danske ghettolovgivning for at sætte spørgsmålstegn ved borgere fra ikke-vestlige landes “ret til en bolig”.
Hvis den her udtalelse fra generaladvokaten bliver fulgt af en dom fra EU-domstolen, så er det ulovligt at bruge etnicitet som kriterie i ghettoloven. Udtalelsen er meget klar: Det er ulovligt at forskelsbehandle folk ud fra, hvor man er født.
Eddie Omar Rosenberg Khawaja, advokat
Det skyldes, at ghettolovgivningen “… medfører en ringere behandling af disse personer i forhold til lejere i andre kvarterer, der befinder sig i en sammenlignelig situation, hvor størstedelen af befolkningen er af “vestlig” oprindelse”, advarer generaladvokaten.
Generaladvokaten slår også fast, at den danske ghettolovgivning “stigmatiserer” etniske grupper. Det “mindsker snarere end øger deres chancer for at blive integreret” i det danske samfund, påpeger generaladvokaten.
– Det er vigtigt at få generaladvokatens ord for, at ghettoloven stigmatiserer etniske grupper på baggrund af deres oprindelsesland, fordi loven skaber et billede af, at her er tale om nogle mennesker, der ikke har “danske værdier” og ikke integrerer sig i det danske samfund.
Det er Østre Landsret, der – efter krav fra beboerne i det almene boligområde Mjølnerparken i København – havde bedt EU-domstolen tage stilling til, om ghettolovgivningen forskelsbehandler ikke-vestlige beboere.
Mjølnerparken blev i 2018 stemplet som en “hård ghetto”, der skal nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden år 2030 – ved eksempelvis at sælge eller nedrive boliger.
Beboerne og deres advokat mener, at ghettolovgivningen og den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken – der sætter 260 boliger til salg og opsiger beboere – krænker beboernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet.
En god dag for alle almene beboere
Selv om det er Mjølnerparken, der har anlagt retssagen – så kan den få stor betydning for almene beboere over hele landet.
I Aarhus samledes almene beboere til kaffe og rundstykker for sammen at se livestreamingen af udtalelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
