Slipper med billig CO2-afgift og får milliarder retur til teknologiske fix
Den Grønne Treparts-aftale, som et flertal af partier fremlagde i mandags, får hårde ord med på vejen af en lang række klima- og miljøorganisationer.
– Regeringen giver aktiv dødshjælp til vores hav med den her aftale. Kvælstofregulering er den ene ting, der virkelig kan redde fjordene og de indre farvande, men dét skruer regeringen ned for. Samtidig skruer regeringen op for frivillighed, og hvis der er én ting, vi har lært af de sidste 40 års kuldsejlede indsatser, er det, at frivillige aftaler med landbruget ikke virker, siger kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace Christian Fromberg og tilføjer:
– Her er verdens nemmeste forudsigelse: Vi kommer til at stå i 2027 uden at have nået et eneste af målene i den her aftale.
Lav CO2-afgift fastholder massiv kødproduktion
Omdrejningspunktet i trepartsaftalen er en ny CO2-afgift for landbruget på 120 kroner per udledt ton CO2. I 2035 stiger afgiften til 300 kroner per ton CO2.
Dermed slipper Arla, Danish Crown og de danske landmænd med en CO2-afgift, der er langt mindre end resten af industrien, der skal betale 750 kroner i CO2-afgift.
Den lave CO2-afgift i landbruget ligger langt fra Klimarådets anbefaling om at indføre en afgift i landbruget på 1500 kroner per ton udledt CO2 i 2030 for at sikre økonomisk incitament til at omstille landbruget fra kødproduktion til produktion af planter.
CO2-afgiften i landbruget er også langt billigere og mindre effektiv end de andre modeller, som regeringens eget ekspertudvalg havde foreslået.
– Regeringen prøver at sælge aftalen som et stykke større Danmarkshistorie. Men der er ingenting at fejre. Der er en CO2-afgift så lav, at landbruget stort set slipper for at betale for sin forurening. Aftalen fastholder verdens største dyreproduktion i Danmark til skade for natur og klima, konstaterer Christian Fromberg.
Aftalen fastholder Danmarks verdensrekord i dyreproduktion, hvilket er uforeneligt med et reelt bæredygtigt samfund.
Johan Klejs, Den Grønne Ungdomsbevægelse
Danmark er den største kødproducent i verden målt per indbygger. Danmark er samtidig blandt de EU-lande, der har mindst beskyttet natur – især på grund af den omfattende landbrugsproduktion.
Derfor havde en række miljøorganisationer krævet, at Den Grønne Treparts-aftale skulle reducere kraftigt i dansk landbrugs massive kødproduktion – og dermed udledningen af CO2 og kvælstof – for at passe på naturen, drikkevandet, havmiljøet og klimaet.
Også de unge er skuffede over, at aftalen fastholder dansk landbrugs omfattende kødproduktion.
– Ungdommen, landbruget, klimaet og vandmiljøet bliver tabt på gulvet med denne aftale. Dansk landbrug bliver lænket til konventionel dyreproduktion, som er den mest ressourcekrævende og klimaskadelige produktion af mad overhovedet, og man satser igen for stort på frivillige aftaler. Vi skal producere mad til mennesker og ikke foder til dyr, hvis dansk landbrug skal fremtidssikres i en eskalerende klimakrise. I stedet fastholder aftalen Danmarks verdensrekord i dyreproduktion, hvilket er uforeneligt med et reelt bæredygtigt samfund, påpeger Johan Klejs.
Han er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og en af de aktivister, der deltog i sultestrejken foran Landbrugsministeriet under forhandlingerne om aftalen.
Han uddyber:
– Klimarådet anbefaler en CO2-afgift på 1500 kroner, og industriens CO2-afgift er på 750 kroner. Alligevel lader aftalepartierne landbruget gå fri med en CO2-afgift på 120 kroner. Det er tolv gange mindre end klimarådets anbefaling. Det er et frikort til den industrielle animalske produktion til at fortsætte deres klimagasudledning og forurening af vores fjorde og drikkevand. Den sikrer ikke en strukturel omlægning til fremtidens plantebaserede fødevaresystem.
Milliarder til usikre teknologiske fix
Mens landbruget slipper med en billig CO2-afgift – så er der milliarder på vej til netop landbruget, så de kan investere i såkaldt teknologiske fix og derved fortsætte den omfattende kødproduktion.
Aftalen afsætter ti milliarder kroner til teknologiske fix som eksempelvis pyrolyseteknologi og indfører et økonomisk tilskud til metanreducerende tilsætningsstoffer i foderet.
Ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse, Økologisk Landsforening og Greenpeace er de teknologiske fix blot et af mange midler i aftalen, som bidrager til at bevare status quo i dansk landbrug til fordel for de konventionelle storbedrifter, påpeger Den Grønne Ungdomsbevægelse.
– Det bliver igen de konventionelle storbedrifter, der bliver forgyldt. Derfor er der heller ikke tvivl om, at aftalen afspejler den massive magt, landbrugslobbyen har på den førte landbrugspolitik i Danmark, siger Emil Bejer-Pedersen, presseansvarlig under landbrugskampagnen i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Dyr aftale baseret på frivillighed
Aftalen afsætter også 43 milliarder kroner til at opkøbe og omlægge nuværende landbrugsjord.
Målet med aftalen er at omlægge ti procent af Danmarks samlede areal til natur og skov frem mod 2045.
Aftalen har som mål at omlægge 390.000 hektar landbrugsjord frem mod 2045: 140.000 hektar skal udlægges til lavbundsjorde, og 250.000 hektar skal omplantes til skov.
Men målet er både for sent og for lidt, advarer Greenpeace og henviser til professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, der vurderer, at der skal udtages 600.000 hektar landbrugsjord frem mod 2027 for at sikre en sund økologisk tilstand i de danske farvande.
Det er op til landmændene selv, om de vil søge støtte til at plante skov, etablere vådområder og udtage lavtbundsjorde.
Artiklen fortsætter…
Det får Greenpeace og en række andre miljøorganisationer til at kritisere, at trepartsaftalen i høj grad er baseret på frivillige aftaler med landbruget frem for regulering.
“Historien viser, at det ikke er nok med frivillige aftaler og pengepuljer: Siden 80’erne har vi haft mange aftaler for at reducere landbrugets kvælstof, hvor de frivillige aftaler med landbruget konsekvent har fejlet. Resultatet har været, at aftalernes målsætninger gang på gang ikke er blevet indfriet”, advarer Greenpeace på sin temaside om Den Grønne Trepart.
Brug for at spise mere grønt
Den nye aftale ændrer ikke ved, at dansk landbrugs omfattende produktion af kød fortsat modtager langt den største støtte – på trods af at klimaet, miljøet og folkesundheden har brug for det modsatte, advarer Dansk Vegetarisk Forening.
– Danmark har en lang række dygtige plantebaserede startups, men de kæmper på urimelige vilkår, fordi støtteordningerne fra jord til bord fortrinsvis støtter animalsk produktion. Det er fortsat skævt, konstaterer generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl.
Han mener, at CO2-afgiften i landbruget skal være markant højere, hvis den skal opveje de mange støtteordninger, der favoriserer den enorme kødproduktion på bekostning af plantebaseret produktion.
Aftalen afsætter 420 millioner kroner ekstra til Plantefonden i perioden 2025-2030.
Men det er langt fra godt nok, mener Dansk Vegetarisk Forening.
Foreningen henviser til, at en række universiteter og Seges vurderer, at der skal investeres 600 millioner årligt i plantebaserede fødevarer.
– Hvis man har for eksempel fem milliarder kroner, står det ikke til diskussion, at det giver de største gevinster for både klima og miljø, hvis man bruger pengene på plantebaserede fødevarer. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvorfor regeringen vil bruge ti milliarder på pyrolyse, som har en langsommere og mere usikker klimaeffekt, frem for at bruge pengene på plantebaserede fødevarer, understreger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Ifølge konsulentvirksomheden Boston Consulting Group er investeringer i plantebaserede fødevarer den klimainvestering, der giver den største klimaeffekt – sammenlignet med andre investeringer inden for landbrug, byggeri, energi og transport.
– Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at mindre landbrugsjord og mere skov i Danmark ikke bare skubber problemet et andet sted hen. Samtidig kan vi udvikle nye produkter til eksport – og inspirere resten af verden til at anerkende, at plantebaserede fødevarer er en afgørende del af løsningen, påpeger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Vandværker vil sidde med ved bordet
Den massive danske landbrugsproduktion sætter drikkevandet under pres.
Mere end 50 procent af drikkevandsboringerne rester af sprøjtegift, og problemet vokser. Ifølge de offentlige vandværkers brancheorganisation (DANVA) er 80 procent af det “unge” grundvand i de øvre jordlag – som vi skal bruge til drikkevand de næste 30-50 år – påvirket af sprøjtegifte og kemikalier.
Den Grønne Trepart sikrer kun en mindre beskyttelse af sårbare drikkevandsområder på 20.000 hektar. Det er blot ti procent af det nødvendige areal. Der er brug for, at omkring 200.000 hektar af de sårbare områder for grundvandsdannelse bliver beskyttet, hvis vi skal undgå at forurene grundvandet yderligere, advarer DANVA.
– Hvis ikke det sker, kan vi ende med at spilde penge på den indsats, der får mindre effekt end ellers, og hvor drikkevandsinteresser kan gå tabt. Derfor skal beskyttelsen af drikkevand med fra starten, når der skal tages jord ud og rejses skov på de 250.000 hektar landbrugsjord, siger direktør i DANVA Carl-Emil Larsen.
Han uddyber:
– Grundvandsparkerne skal skærme jorden mod forurening med kvælstof og pesticider. Det vil beskytte vores grundvand, skabe natur, øge biodiversiteten, skaffe fødevarer, reducere udledning af kvælstof og give danskerne flere rekreative muligheder.
DANVA, Danske Vandværker, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Økologisk Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har i fællesskab udarbejdet et kort, der viser de steder, hvor politikerne kan oprette grundvandsparker for at beskytte grundvandet.
– Kortet illustrerer, at planlægning og udrulning af drikkevandsbeskyttelse allerede nu kan indgå i Den Grønne Trepart på lige fod med andre hensyn. Hvis vi ikke griber muligheden om grundvandsparker, så risikerer vi at miste arealer, der med den rigtige beskyttelse kan sikre rent drikkevand til kommende generationer, forudser Carl-Emil Larsen.
Miljøstyrelsen er ved at kortlægge sårbare drikkevandsområder. Processen skal være færdig i 2027, og ifølge Den Grønne Trepartsaftale skal det så først herefter vurderes, om drikkevandet i områderne skal beskyttes mod miljøfarlige stoffer.
Trepartsaftalen har som mål at omlægge 140.000 hektar landbrugsjord til lavbundsjord. Men det hjælper ikke drikkevandet. Det er nemlig – ifølge DANVA – ikke på de arealer, at fremtidens drikkevand er baseret.
Aftalen lægger op til, at det danske drikkevand fremover skal sikres lokalt i såkaldt lokale treparter bestående lokale landbrugs- og naturorganisationer med kommunerne for bordenden.
De lokale treparter skal blandt andet kortlægge de sårbare områder for indvinding af drikkevand, der skal indgår i arealomlægningsplanerne.
Brancheorganisationen Danske Vandværker, der organiserer 1600 forbrugerejede vandværker, kræver, at vandværkerne bliver repræsenteret i de lokale treparter.
– Med mere end 2000 drikkevandsselskaber fordelt over hele Danmark er der betydelige gevinster at hente og mange hektarer at omlægge. Derfor skal vandværkerne indgå direkte i omstillingen i alle områder af Danmark, så vandforbrugernes stemme bliver en del af både organisering og udmøntning af aftalen, siger landsformand i Danske Vandværker Jan Andersen.
Sætter dyrevelfærd under pres
Ifølge Dyrenes Beskyttelse bygger aftalen på en forventning om, at produktiviteten i landbruget bliver øget markant.
Eksempelvis skal mælkeydelsen per ko og antallet af smågrise per so stige – uden hensyn til de konsekvenser, det har for dyrenes velfærd.
– Aftalen er en forspildt mulighed for at lægge et nyt spor for dansk landbrug, der ikke baserer sig på, at millioner af dyr skal leve hele deres kummerlige liv i små, barske betonbåse. Aftalen bygger på en forventning om, at produktiviteten skal øges endnu mere – flere smågrise fra søerne og højere mælkeydelse fra køerne. Det vil øge presset på dyrene og føre os endnu længere ned ad blindgyden med intensive dyrefabrikker, mener direktør hos Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
