Se billederne
Fremtiden skal ikke baseres på held
Regeringen fejrer Klima- Energi- og Forsyningsministeriets rapport, der forudsiger, at Danmark vil leve op til sit eget klimamål. Men ministeriets rapport skal snarere ses som en politisk påmindelse om, at der i den grad er brug for troværdigt politisk lederskab, skriver Den Grønne Ungdomsbevægelse.
|
I forrige uge uge kom det frem, at Klima- Energi- og Forsyningsministeriet forudsiger, at Danmark vil nå sit klimamål i 2025, og at der blot mangler to procentpoint (fra 68 procent til 70 procent) for at nå målet i 2030.
Umiddelbart en positiv nyhed. For det er uden tvivl positivt at se, at det forudsiges, at Danmark vil leve op til sin egen klimalov.
Når det handler om klimakrisen, er det at vinde langsomt det samme som at tabe.
Regeringen fik i den grad også fejret det. På Instagram var Mette Frederiksens opslag forventeligt fyldt med grønne hjerter, og den forrige regerings Klima- og energiminister, Dan Jørgensen, var også ude med riven efter de såkaldte klimakritikere, der “havde travlt med at tale, det vi gør, ned”.
Således blev der fejret og delt grønne lussinger ud.
Men den umiddelbare positive forudsigelse mangler nuancer. For i forudsigelsen gemmer der det tragikomiske, at det, der adskiller forudsigelsen for 2024 med forudsigelsen fra 2023, er eksterne hændelser. Hændelser, som eksempelvis ændrede opgørelser for kulstofrige lavbundsjorde og de danske skoves optag og udledning af CO2.
Særligt lavsbundsjordene er en utrolig sørgelig “sejr”, nærmere en klimamæssig tragedie, da det handler om, at CO2’en fra jordene allerede er røget ud i atmosfæren og dermed også forsvundet fra fremtidens klimaregnskaber.
Og til sidst er det vores svenske naboer, der “hjælper” os ved at sænke dieselafgiften, hvilket vil få flere danskere til at tanke i Sverige.
Held skaber ikke en bæredygtig fremtid
Klima- Energi- og Forsyningsministeriets forudsigelse viser, hvordan nye beregninger, modeller og pludselige politiske beslutninger giver betydelige usikkerheder, når man laver klima- og miljøpolitik.
Lige om lidt står vi over for et livsnødvendigt EU-parlamentsvalg. De næste fem år har afgørende betydning for, om Europa når sine klimamål om at reducere emissioner med 55 procent senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
Derudover ligner det øjensynligt, at højrefløjen i EU står til en markant fremgang. En højrefløj, der går ind for en sort klima- og miljøpolitik, og som ihærdigt modarbejder livsnødvendige klima- og miljøtiltag.
Så på trods af den mere positive klimaforudsigelse er det på ingen måde en legitim sovepude for politikerne. Når det handler om klimakrisen, er det at vinde langsomt det samme som at tabe.
Derfor skal ministeriets rapport snarere ses som en politisk påmindelse om, at der i den grad er brug for troværdigt politisk lederskab, der kan implementere grønne beslutninger, som tør tage systematiske og strukturelle beslutninger (for eksempel en høj CO2-afgift på alle landbrugets udledninger), og som skruer gevaldigt op for tempoet i den grønne omstilling.
Det er uden tvivl rart at være heldig. Det er fantastisk, at nye modeller viser, at danske skove er bedre til at optage CO2 end førhen.
Men realiteten er, at den politiske virkelighed er fyldt med uforudsigeligheder og kriser. Coronapandemien, krigen i Ukraine, nye modeller og beregninger, alle disse er et klima- og miljøpolitiske vilkår, som regeringen og Folketinget må leve under og tilpasse sig.
Af den grund er held næppe det, der skaber fundamentet for en bæredygtig og retfærdig fremtid. Tværtimod.
Fremtidens politik
Hvad Dan Jørgensen og Mette Frederiksen ikke jublede over, men snarere fortrængte, var Energistyrelsens rapport om Danmarks globale klimapåvirkning.
Rapporten viser, at det massive danske forbrug giver væsentlige større CO2-udledninger i udlandet end herhjemme. Faktisk finder 57 procent af de forbrugsbaserede udledninger sted i udlandet, hvor kun 43 procent findes herhjemme.
Yderligere bliver Danmarks klimaftryk 50 procent større, hvis udledninger fra vores samlede forbrug bliver talt med i klimaregnskabet omkring Danmarks snarlige og fremtidige klimamål.
Hvis vi kaster blikket på biodiversitetskrisen, som uundgåeligt hænger sammen med overstående, så viste den seneste afrapportering til EU, at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand. Det fremgår, at vi I det åbne land de sidste 40 år har mistet omkring tre millioner fugle i Danmark.
Så hvis regeringen virkelig ønsker at gøre en forskel for klimaet, miljøet og biodiversiteten, så er det afgørende, at de politisk tør konfrontere dette.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. maj 2024 | 07:42
