Se billederne
De økologiske kriser kræver strukturel omlægning og ikke kun nye forbrugsvaner
Det er soleklart, at vi har et behov for at sænke vores markante overforbrug, men det er uden tvivl ikke enkeltpersoners valg, der stopper de økologiske kriser, skriver Den Grønne Ungdomsbevægelse.
|
Energistyrelsens instagramprofil præsenterer en overflod af velmente råd og fakta. Desværre er det bemærkelsesværdigt og enormt kritisk, at selvsamme afsender gentagne gange i årenes løb har udvidet tilladelserne for olie- og gasfelter i Nordsøen.
Energistyrelsens manipulerende opslag formidler kriserne som noget, enkeltpersoner – altså eksempelvis du eller jeg – kan løse ved at opføre os eller leve på en bestemt måde. Så simpelt er det ikke.
Det handler om, at vi tør vælge en reel grøn, retfærdig fremtid frem for at udskamme vores forbrugervaner.
Dog har vi som demokratiske borgere magten til at råbe vores politikere, regering og andre relevante myndigheder op, hvis vi går sammen og organiserer os. Langt størstedelen af danskere mener ligeledes, at der skal handles lige nu, og det skal gå hurtigere, end det gør i skrivende stund.
Videnskaben er klar: Vi har brug for mere konkret handling og langt højere ambitioner fra politikerne og ministrene.
Strukturel omlægning
De økologiske kriser kræver nemlig, at vi gennemgår nogle strukturelle omlægninger i vores samfund. Det handler især om en høj, ensartet landbrugsafgift, der kan være med til at omstille vores landbrug til et regenerativt og mere levedygtigt landbrug. Det handler om et forbud eller meget strengere rammer for reklamer fra fossilindustrien. Og det handler om, at vi tør vælge en reel grøn, retfærdig fremtid frem for at udskamme vores forbrugervaner.
Dog kan man argumentere for, at vi virkelig har et problem med vores forbrug.
I Danmark er vi i toppen på kalenderen for ‘Earth Overshoot Day’. Det vil sige, at hvis alle på Jorden levede som os, ville vi allerede den 16. marts have opbrugt alle de ressourcer, som Jorden kan nå at reproducere på ét helt år.
Det er soleklart, at vi har et behov for at sænke vores markante overforbrug, men det er uden tvivl ikke enkeltpersoners valg, der stopper de økologiske kriser.
Der skal politiske beslutninger til. for at vores forbrug systematisk kan ændres. Men den ene ting udelukker ikke den anden, så det ændrer ikke på, at jeg selvsagt lever så bæredygtigt og miljøvenligt som muligt.
Men – og det er et stort men – det er ikke de individuelle valg, som det virkelig batter – det er de strukturelle ændringer. Det må vi aldrig glemme.
Vi skal kræve mere
Det er selvfølgelig afgørende at erkende, at udfordringen således må ligge et andet sted.
Specifikke initiativer såsom Energistyrelsens opslag på de sociale medier har en tendens til at forvrænge befolkningens opfattelse af klimaforandringer og deres egen involvering i dem.
Selvom det ifølge al videnskab er unægteligt, at klimaforandringerne er menneskeskabte, kan man ikke komme uden om, at vores forbrugsvaner som individer har en begrænset indflydelse i det store billede.
Derfor skal vi kræve mere af vores politikere og magthavere.
De famøse ord: Al politik er klimapolitik, gør sig stadig gældende.
Derfor er vi nødt til at presse på for at blive et grønt foregangsland (eller blot et grønt land), der overholder sine klimamål og ambitioner – og sørger for, at det ligeledes lever op til danskernes forventning af regeringen.
For lige nu sker der ikke nok på området.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. april 2024 | 09:36
