Læserbrev
Så kom regeringens længe ventede udspil til ny ældrelov
Nogle forudsætninger er helt grundlæggende, hvis de forandringer, som regeringen lægger op til i udspillet til ny ældrelov, skal lykkes. Dels skal der findes en løsning på kravet om dokumentation både under sundhedsloven og serviceloven. Dels skal pengene følge med mængden af opgaver, og her bremser budgetloven.
|
Langt om længe kom udspillet til ny ældrelov fra regeringen!
Udspillet har været længe undervejs, og det er ikke lutter lagkage, men der er bestemt grund til fornyet optimisme.
Lad mig lige allerførst italesætte et par grundlæggende forudsætninger for, at vi kan lykkes med forandringerne. Det er vigtigt, at barriererne og udfordringerne med, at personalet både skal dokumentere under sundhedsloven og serviceloven, løses. Det er der, de fleste registrerings- og dokumentationstidsrøvere ligger og dermed de største potentialer for at frigøre tid til kerneopgaven.
Kravet til faglig kvalitet i kerneopgaven skal opretholdes, krav om et godt arbejdsmiljø og respekt om medarbejdernes faglige vurderinger kan ikke konkurreres væk.
Det kan heller ikke lykkes, hvis de økonomiske rammer til opgavemængden ikke følger med, ligesom det økonomiske styringsregime nødvendigvis må ændres, hvis man lokalt skal være i stand til at prioritere. Bare lige for at nævne det igen og igen og igen. Pilen peger fortsat på budgetloven.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Det er godt, at det er lykkedes at få velstandskorrigeret fremskrivning af det demografiske træk. Det betyder, at vi langt om længe kan begynde at bygge op, men behovet for at indhente “de tabte år” er voldsomt stort.
En streg i regningen i regeringens udspil er det nye fænomen lokalplejehjem. Altså vi skal fremover både have de almindelige plejehjem, friplejehjem/private og nu også lokalplejehjem. Hvordan det skal undgå at blive til et nyt bureaukratisk og administrativt lag er mig en gåde.
Jeg har noteret mig, at direktøren for SMVdanmark vurderer, at der nu er åbnet for 8000 flere selvstændige på ældreområdet.
Lad mig bare tørt konstatere, at der findes ingen trylleformular til at skaffe alt det personale, der mangler, uanset om man er privat eller offentlig. Der findes ingen snuptagsløsninger, der kan trylle med det store økonomiske behov, der stiger, i takt med at der kommer flere plejekrævende ældre.
Kravet til faglig kvalitet i kerneopgaven skal opretholdes, krav om et godt arbejdsmiljø og respekt om medarbejdernes faglige vurderinger kan ikke konkurreres væk. Det kommer heller ikke på tale, at det er medarbejdernes løn og øvrige vilkår, der skal presses yderligere.
Det værste, der kan ske, er, hvis udspillet ender i en politisk kamp, en kamp mellem offentlig og privat, i stedet for at alle nu samarbejder om at få forandringerne til at ske.
Jeg tror på, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at vi alle spiller med på den samme strategi, ellers risikerer vi endnu engang at blive slået hjem til start.
En faglig kommentar lige midt i OK-fornyelsen kunne med rette handle om OK24. Men vi er lige midt i slutspillet og netop midt i de afsluttende forhandlinger, så det må blive næste gang.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. februar 2024 | 19:30
