Læserbrev
Manglende betaling for overarbejde og løn under sygdom er blot nogle af de problemer, som ansatte ved Vagtservice Danmark oplever. Det fortæller flere nuværende og tidligere ansatte til Arbejderen.
Ifølge dem er det mere undtagelsen end reglen, at lønsedlerne er korrekte. Nu er vagterne blevet så trætte af hele tiden at skulle gøre firmaet opmærksom på fejlene for at få udbetalt det, de har krav på i henhold til overenskomsten, at de har valgt at tage bladet fra munden.
– En kontrakt på fuld tid er typisk på 154,25 timer, og selvom det hedder sig, at man skal have overtidsbetaling, hvis der arbejdes mere, så sker det bare ikke, siger én af vagterne, Michael Panse, og fortsætter:
– Det sjove er, at du ikke engang får den normale takst for ansatte i offentlige bygninger. Lønnen bliver korrigeret, som der står på lønsedlen, til 145 kroner i timen, som er det, firmaet betaler i ikke offentlige bygninger.
Vagtservice Danmark leverer service til en lang række offentlige bygninger og ministerier på Slotsholmen og Holmens Kanal, herunder Finans-, Justits-, Indenrigs- og Bolig-, Transport-, Beskæftigelses-, Børne- og Undervisningsministeriet.
Michael Panse har arbejdet for det private firma siden oktober måned 2020.
Lange vagter uden tillæg
Nogenlunde samtidig startede Chris Skovmose. Også han leder som regel forgæves efter diverse tillæg, når han får udleveret sin lønseddel.
– I det hele taget holder de ikke det, de lover. Meningen var, at jeg skulle køre nat, men jeg blev sat på dagtimer i stedet.
Chris Skovmose oplever, at planlægningen i firmaet halter gevaldigt:
– Det bærer meget præg af, at der skal udfyldes nogle huller, og det gør det svært at planlægge sin hverdag.
Personligt har han oplevet, at der med kort varsel bliver ændret på vagtplanerne, ligesom han er blevet sat på ekstra arbejde i forlængelse af en almindelig vagt. Det kan være til en ad hoc opgave, opstået fordi en kunde pludselig har behov for vagter ved et møde, der er kommet hurtigt i stand.
– Vi er ikke særligt mange og firmaet har ikke en pulje af folk, der kan træde til. Vi tager da gerne én for holdet – også når folk er syge – men det kan man ikke holde til, hvis det bliver alt for tit. Det er jo noget med, at man så kan være på arbejde fra 7 morgen til klokken 23 om aftenen, og din vagt begynder igen næste morgen klokken 7, fortæller Skovmose.
Gammel kending
Firmaet har før haft opgaver for staten. Tidligere hed vagtselskabet Alliance Security Services A/S og kom i offentlighedens søgelys, da Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes fagforening (VSL) dokumenterede, at vagterne i årevis havde fået 26 procent for lidt i løn.
Fagforeningen rejste sagen i oktober 2016, men der skulle gå 15 måneders sagsbehandlingstid, to åbne samråd og fem §20 spørgsmål fra folketingets beskæftigelsesudvalg, før den daværende ansvarlige innovationsminister Sophie Løhde (V) indrømmede, at det havde været et uskønt forløb.
Læs også
Alliance Security Services A/S blev fjernet fra offentlige bygninger. Nu er firmaet tilbage i Slotsholmsgade under nyt navn, men det systematiske lønsnyd er der ikke ændret på, lyder det fra Michael Panse:
– Nattillæg er nærmest ikke eksisterende, og hvis de sender ny vagtseddel midt i en periode – hvilket de tit gør – så betaler de ikke varskotillæg. Det skal de, hvis en ny vagt påbegyndes inden otte dage fra modtagelse af de nye vagter.
– Ved sygdom betaler de ikke branchetillæg, og du ryger automatisk ned på den takst, der gælder i ikke offentlige bygninger. Det vil sige 145 kroner i timen.
Vagternes fagforening bekræfter, at Vagtservice Danmark udbetaler for lidt i løn, og at det især er betaling for overarbejde og løn under sygdom, der er problemer med.
– Der er ikke kun tale om små tastefejl eller kommaer sat forkert. En af mine beregninger er for en mand, der konsekvent arbejder mellem 170 og 215 timer om måneden, og jeg kan ikke se på hans lønsedler, at han får overtidsbetaling, siger Unni Reuss, seniorkonsulent i VSL til Arbejderen.
Hun regner på livet løs for at sikre medlemmerne ansat ved Vagtservice Danmark de penge, de har krav på. En gennemgang af lønsedlerne viser, at medlemmerne har mere end 250.000 kroner til gode i løn fra oktober og frem til nu.
– Beregningerne indtil nu viser, at alle personer har penge til gode. Og det er ikke småpenge, der er tale om, understreger Unni Reuss og tilføjer, at det kendetegner Vagtservice Danmark, at de først retter op, når det bliver dem forelagt.
Direktør afviser kritik
Det er Statens Indkøbsprogram under Økonomistyrelsen, der har indgået kontrakt med Vagtservice Danmark. Kontrakten indeholder arbejdsklausuler, som har eksisteret siden 2014. Klausulerne pålægger virksomheden at sikre de ansatte de mest repræsentative vilkår i branchen. På vagtområdet er det VSL-overenskomsten, bekræfter kontorchef i Statens Indkøb Thomas Gloy overfor Fagbladet 3F.
Vagtservice Danmark følger imidlertid en såkaldt gul overenskomst mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Det Faglige Hus, og dermed fortsætter balladen.
Direktør Henrik Franck siger til Arbejderen, at han ikke har kendskab til, at der skulle være så omfattende problemer med overtidsbetaling og løn under sygdom, som VSL og de ansatte giver indtryk af.
– Vi følger overenskomsten og vores medarbejdere får det, som de skal have. Vi vil gerne overholde reglerne, men man kan ikke bare komme med et postulat om, at der mangler overtidsbetaling, at der er problemer med løn under sygdom, eller hvad det ellers måtte være. Medarbejderne må jo henvende sig til virksomheden, hvis de opdager, at der er sket fejl, eller der er ting, som de vil have ændret. Så kigger vi på det.
Henrik Franck opfatter, at firmaet bliver hængt ud offentligt – ja nærmest udsat for uberettiget hetz.
– Der sker fejl. Det afviser jeg ikke, og sker der fejl, så skal de da rettes, siger direktøren og fortsætter:
– Jeg vil da opfordre medarbejderne til at henvende sig direkte til virksomheden i stedet for at gå til pressen, hvis der er noget, de er utilfredse med.
Vil undgå at betale overtid
De vagter, Arbejderen har snakket med, fortæller uafhængigt af hinanden, at det ikke er så ligetil at komme i kontakt med virksomheden, som direktøren antyder.
Som eksempler nævner de: Ansatte må ikke møde op i firmaet uden aftale, og de må ikke ringe kun skrive. Når de så skriver, er det usikkert, om de får svar på deres henvendelse. Gælder det en henvendelse om eksempelvis manglende overtidsbetaling, så reagerer driftschefen nærmest per automatik med svaret, at “det jo er småpenge” og en betegnelse som “smålig”, hvis den ansatte kræver at få sit tilgodehavende.
Fagforeningen VSL ligger inde med en mailkorrespondance, hvor driftschefen skriver, at direktør Henrik Franck ikke ønsker at betale overtid.
– Jeg er bekendt med, at folk bytter vagter med hinanden, men de kan ikke forvente, at jeg betaler overtid, hvis overtiden sker på grund af det, siger Henrik Franck til Arbejderen:
– Vi gør meget ud af, at der ikke er overarbejde. Så vil vi hellere ansætte nogle flere. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere fokus på, at vi faktisk skaffer folk i arbejde.
Corona-smittet skulle møde på arbejde
Lønnen er ikke det eneste problem i firmaet. Vagterne fortæller også om, at de er blevet presset til at komme på arbejde, selvom de er syge. Personligt har Michael Panse oplevet, at driftschefen bad ham om at møde på arbejde, selvom han var smittet med covid-19.
Michael Panse modstod presset, men det gjorde en corona-smittet kollega ikke. Han tog på arbejde, blev efterfølgende indlagt – og modtog en fyreseddel på mail.
– Firmaet lovede at ansætte ham igen, når han blev rask. Det gjorde de også, men på en 0-timers kontrakt. Så første måned på job, indbragte ham løn for 40 timer, som han skulle forsørge familien med.
Michael Panse måtte også høre fra driftschefen for at have ringet til en kollega for at advare om, at han var smittet.
– Faktisk ringede driftschefen til os begge og skældte os huden fuld, da vi ikke skulle ringe og sætte panik i folk. Han begrundede overfor mig, at han ikke ønskede ansatte ned og stå i kø ved et testcenter, da de risikerede at blive smittet i køen, og han ikke ville have flere sygemeldinger på den baggrund.
Direktøren: Det kender jeg intet til
Forelagt kritikken af, at ansatte, smittet med corona skulle have fået besked om at stille på arbejde, svarer Henrik Franck:
– Hvis man er syg, så er man syg, og jeg kender ikke til, at ansatte har fået besked på at møde på arbejde, dersom de melder sig syge, og da slet ikke, hvis de er smittet med covid-19.
– Men vi har flere gange oplevet, at medarbejdere har været i tvivl om reglerne og har meldt sig syge, fordi de har været tæt på en smittet. De har fået besked på at blive testet, så vi kunne få dokumentation for, om de var smittet eller ej.
Syg på arbejdet
Også Chris Skovmose har prøvet at være sygemeldt i Vagtservice Danmark.
– Jeg havde betændelse i en albue. Betændelsen var ved at gå over i en blodforgiftning, og jeg var på vej på hospitalet for at blive indlagt, da driftschefen ringer og spørger, om jeg kan komme på arbejde eller sige, hvornår jeg vil være klar. Jeg svarer, at jeg er på penicillin og er sygemeldt på anbefaling fra lægen, fortæller Chris Skovmose.
Han kan fremvise en sms fra driftschefen, der anbefaler ham at få hospitalet til at “tømme armen, så er du nok klar fredag.”
Chris Skovmose følte sig presset til at møde på arbejde og var blot sygemeldt en enkelt dag – på trods af lægens anbefaling. Det resulterede i, at han havde det dårligt i næsten 14 dage og måtte tage penicillin i længere tid, end det var meningen.
Kollegaen Benjamin Christensen har ligefrem oplevet at blive chikaneret efter en sygemelding på grund af feber for cirka 14 dage siden.
– Jeg havde kun været syg i én dag, og så fik jeg en skriftlig advarsel og fik ændret alle mine vagter, fortæller han til Arbejderen.
Han blev ansat som vagt på Sandholmlejren i foråret 2020, hvor der kunne tages de nødvendige hensyn til problemer med en dårlig ryg, men efter sygemeldingen startede balladen.
– Nu får jeg alle de opgaver, som jeg bad om at blive fri for på grund af ryggen, da jeg blev ansat. De tvinger mig på vagter, hvor jeg skal stå op i 8-12 timer. Det er som om, jeg skal straffes, og jeg tror, at firmaet håber på, at jeg selv siger op, siger Benjamin Christensen.
Velkomstpakke fra Det Faglige Hus
Vagterne fortæller også, at arbejdsgiveren presser dem til at melde sig ud af VSL og i stedet melde sig ind i Det Faglige Hus.
– Ja, faktisk har firmaet sørget for, at man få dage efter, at man er ansat, modtager en velkomstpakke fra Det Faglige Hus. Når man så ringer til Det Faglige Hus og spørger, hvorfor man har modtaget pakken, når man ikke har meldt sig ind, siger de, at det skal man ikke tænke på, da det er noget, planlæggeren i Vagtservice Danmark har sørget for, fortæller Michael Panse.
Læs også
Fagligt
Direktør afviser fagforeningstvang
Ansatte i Vagtservice Danmark udsættes for fagforeningstvang
Fra Benjamin Christensen lyder det:
– I starten modtog jeg en masse papirer om, at vi ikke må snakke med nogen om firmaet, men også en mail om, at jeg skulle melde mig ind i Det faglige Hus. Jeg skulle melde mig ud af VSL, men det gjorde jeg ikke.
En nu tidligere ansat kvinde fik besked på, at hun skulle melde sig ud af VSL og ind i Det Faglige Hus, da hun mødte op i firmaet for at underskrive sin ansættelseskontrakt.
– Vi vil ikke have nogen medlemmer af VSL, hørte jeg direktør Henrik Franck sige. Jeg forklarede, at jeg var medlem, fordi fagforeningen kørte en verserende sag mod min tidligere arbejdsplads. Det endte med, at jeg måtte sende en erklæring, hvori jeg lovede at melde mig ud så snart sagen var afsluttet og jeg måtte ringe til Det faglige Hus og melde mig ind på stedet.
Hukommelsessvigt
Henrik Franck husker ikke ovennævnte episode, og han afviser, at Vagtservice Danmark tvinger folk til medlemsskab af en bestemt fagforening:
– Jeg kender ikke noget til, at de nyansatte får tilsendt en pakke fra Det Faglige Hus. Vi går ikke op i, hvor folk er medlemmer. Vi har jo frit fagforeningsvalg i Danmark.
Kvinden ønsker at være anonym, men hendes navn er Arbejderen bekendt, og Arbejderen har set den erklæring, hvor hun lover at melde sig ud af VSL.
Hendes reaktion på direktørens argument om fagforeningsfrihed lyder:
– Vi har fagforeningsfrihed i Danmark – bare ikke i vagtselskabet.
Forventer en fyreseddel
Foreløbig har 18 vagter nu meldt sig ind i VSL, velvidende at det er ugleset i det private vagtfirma. De har fået nok og vil ikke acceptere arbejdsforhold, de troede, man skal årtier tilbage for at finde.
Flere vagter vil ikke udtale sig med navn, fordi de frygter for konsekvenserne. Derfor har de aftalt, at Michael Panse står frem, og Michael Panse forventer faktisk, at han “får sparket” samme dag, den her artikel bliver offentliggjort. Han er imidlertid helt afklaret. Den 50 årige københavner har besluttet at skifte branche og begynder den 23. august på en uddannelse som social- og sundhedsassistent.
– Jeg har besluttet, at det her skal være løgn. Jeg er fyldt 50 år og finder mig ikke i at blive behandlet på den her måde. Man bliver så meget trynet på den her arbejdsplads. Så kan man ikke bare holde mund, men har en pligt til at tage bladet fra munden.
Siden vagterne aftalte, at Michael Panse skulle “tage skraldet”, har flere af kollegerne alligevel valgt at stå frem og fortælle om arbejdsforholdene i firmaet til Arbejderen.
– De samme forhold ser man desværre andre steder i vagtbranchen. Jeg ved, at jeg sikkert afskærer mig fra andre job i branchen ved at udtale mig, men det er nødvendigt. Vi bliver spist af med 145 kroner i timen, hvor vi skal have 163. Vi er nødt til at kigge på forholdene i branchen og sætte en stopper for de dårlige forhold, ellers går det da helt galt, mener Chris Skovmose.
Ved at fortælle om forholdene håber vagterne, at staten smider det private vagtselskab på porten for brud på arbejdsklausulerne.
Ifølge Fagbladet 3F er den kontrolenhed, der skal holde øje med, om statens arbejdsklausuler efterleves, i gang med at undersøge forholdene hos det private vagtfirma. Det bekræfter direktør Henrik Franck.
Mere kontrol og fratagelse af autorisation
For at forhindre, at der kommer et nyt firma ind, der opfører sig på samme måne, så foreslår Michael Panse, at det bliver muligt at fratage firmaer, der er grebet i at snyde, deres autorisation.
– Og så skal der være automatisk og løbende kontrol af alle de firmaer, som staten entrerer med.
Som en udløber af sagen med Vagtservice Danmark er alle underleverandører i ministerierne ved at blive undersøgt, og det har vist sigt, at der også er brodne kar på rengøringsområdet. Konkret er der fundet eksempel på, at mandlige rengøringsassistenter får højere løn end deres kvindelige kolleger.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
