Stop investeringer i våben
Grønland-Danmark
Der er brug for, at Grønland beslutter, om de satser på at blive i en form for samhørighed med Danmark, eller vil gå efter at blive et selvstændigt land. Skal Rigsfællesskabet bestå, er der brug for en modernisering, skriver Karsten Hønge i denne blog.
|
Fuld solidaritet med Grønland, hvis landet ønsker at blive selvstændigt. Landets skæbne ligger naturligvis i hænderne på grønlænderne, og jeg udtrykker bare støtte til at udleve drømmen og ambitionen om selvstændighed. Men der er også andre muligheder.
Jeg foreslår, at de tre brikker, Grønland, Færøerne og Danmark, kastes op i luften, og at de skal lande i et nyt mønster. Der er brug for, at alle tre rigsdele beslutter sig for, om fremtiden skal bestå af et nyt demokratisk og moderniseret Rigsfællesskab, eller om perspektivet er en opløsning. Den retning skal afklares, for det afgør, hvilket arbejde vi skal i gang med.
Jeg tænker mest på “Rigsfællesskabet” som et “bofællesskab”, hvor tre små folkeslag, tre små nationer, har indrettet sig med hinanden. Ønsker nogle af bofællerne at ændre på ruminddelingen eller bygge nye tilbygninger, kan vi aftale at gøre det.
Behov for renovering og modernisering
Bygningen har i hvert fald brug for en gennemgribende renovering og modernisering, for det sner gennem det utætte tag. Det er også helt o.k., hvis en af beboerne ønsker at flytte væk. Trist, men sådan må det være.
Det er til gengæld uholdbart, hvis Grønland hver morgen starter med at sætte sangen “Should I stay, or should I go” på grammofonen i fællesområdet. Og der bliver værre, når Danmark samtidig insisterer på at høre “Love me tender”.
Den slags “musikbattle” kan gå et stykke tid, men i længden får man ondt i hovedet af de to melodier. Grønland må beslutte, om bofællesskabet skal indrettes på en ny måde, eller om man hellere vil flytte.
Jeg støtter Rigsfællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark på grund af vores fælles historie, de utallige familiebånd, og at det giver et større udsyn.
Det er uværdigt for begge parter at fortsætte som nu, hvor man mere eller mindre delvist er på vej ud af døren. Der må på et tidspunkt drages nogle konklusioner i arbejdet med udkastet til ny forfatning for Grønland. Hvorfor ellers bruge så meget tid og så mange penge på kommissionen?
Hvis Grønland beslutter at blive i en form for samhørighed med Danmark, synes jeg, at vi skal rydde helt op i huset. En hovedrengøring skal sikre, at vi ikke igen bliver overraskede og chokerede over forhold i vores fælles historie, og intet skal fejes ind under gulvtæppet. Vi skal rydde op i vores relation.
Bloktilskuddet, de ikke hjemtagne områder og anden økonomisk og praktisk hjælp fra Danmark må vi diskutere senere. Vælgerne i Grønland skal selv afgøre indretningen af samfundet, og det tilkommer ikke mig at mene noget om, hvorvidt Grønland kan “klare sig” uden økonomien fra Danmark. Det handler alene om, hvilket samfund man vil have, men det giver naturligvis udfordringer, hvis cirka 65 procent af økonomien forsvinder.
Vil aftale med en stormagt give reel selvstændighed?
Grønland kan sikkert indgå aftaler med en stormagt om økonomisk hjælp og militært forsvar og må derefter afgøre, om den model giver mere reel selvstændighed end det, som Rigsfællesskabet tilbyder. Hvad mon en stormagt vil kræve i modydelse, og hvad siger historien om stormagters forhold til oprindelige folkeslag? Det må grønlænderne gøre op med sig selv, men der er aldrig plads til naivitet og ønsketænkning i politik.
Der er meget forskellige begrundelser for, hvorfor vi skal holde fast i hinanden. Ofte hører jeg, at det skulle handle om, at Danmark vil være en “arktisk stormagt”. Hvorfor i alverden skulle Danmark have ambitioner om at være en stormagt? Jeg er lodret uenig i, at Danmark skulle have strategiske interesser i Arktis.
Det lyder jo nærmest intuitivt rigtigt, at Danmark skulle have interesser i Arktis, og at billetten til at få indflydelse er tilhørsforholdet til Færøerne og især Grønland. Men det er at vende det hele på hovedet. Danmark har ingen strategiske interesser i Arktis, modsat stormagter som USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig. Canada har også naturlige interesser. Det er til gengæld indlysende, at “Kongeriget Danmark” har store interesser på spil, men kun så længe Rigsfællesskabet eksisterer.
“Uden Grønland og Færøerne bliver Danmark sikkerhedspolitisk reduceret til en almindelig lille europæisk stat”, lyder de nærmest hånende kommentarer nogle gange fra Grønland og Færøerne. Ja, det er rigtigt! Men det er jo helt fint at være en mindre stat i Nordeuropa.
Når vi diskuterer Danmarks interesser i Arktis, skal sammenhængen og rækkefølgen i argumentationen være på plads. Jeg støtter Rigsfællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark på grund af vores fælles historie, de utallige familiebånd, og at det giver et større udsyn. Ordentlige og saglige argumenter skal være på plads, men Danmarks påståede strategiske interesser i Arktis er bare ikke et af dem.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
12. september 2023 | 09:12
