Klar politik og stærk musik
Covid-19-pandemien, som bestemt ikke er ovre, har skabt en eksplosion i ulighed og fattigdom i verden. Samtidig har de store multinationale selskaber kunnet fortsætte med at unddrage sig skattebetaling, så de kunne slippe for at bidrage til samfundenes fælles kamp mod pandemien og for sundhed for alle.
Nu ser det imidlertid ud til, at der kommer en global aftale, som på papiret skal sikre “en fair beskatning” af de multinationale selskaber. Det handler blandt andet om beskatning af giganter som Facebook, Amazon, Google og Apple.
G7-landene nikkede til en beskatningsmodel i juni måned, og fredag og lørdag i denne uge er sagen på dagsordenen, når finansministre og centralbankchefer i den såkaldte G20-gruppe mødes i Venedig, Italien. Her skal en endelig aftale efter planen konfirmeres.
Det er et helt berettiget krav, at de rigeste også bidrager til samfundsfællesskaberne gennem at betale skat.
Skatteunddragelsen er enorm – og helt skæv. Verden mister mellem 200-300 milliarder dollars årligt i selskabsskat på grund af multinationale selskabers særdeles kreative skatteplanlægning, viser spritny forskning fra Prags Universitet. Udviklingslandene mister relativt set mest.
Bag kulisserne i G20 (verdens 19 største økonomier plus EU) er der kamp, uenigheder og nølen. Men meget peger på, at G20-mødet faktisk vil beslutte noget. Der tales således om en “politisk aftale”, der “ændrer den nuværende internationale skattearkitektur radikalt”, som værten, den italienske finansminister Daniele Franco, siger.
Det er nok for meget sagt.
G7-modellen, der ligger på bordet, har to hovedpunkter: For det første at beskatningen skal ske, hvor firmaerne tjener pengene – ikke hvor de har deres hovedsæde. Og for det andet at der skal lægges en bund under de selskabsskatter, som lande kan opkræve. G7-landene har sat denne bund til 15 procent.
Og det er netop problemet.
En mindstesats på 15 procent vil ikke bremse selskabsskattens skadelige ræs mod bunden eller stoppe den udbredte brug af skattely. Der er ikke meget “radikal ændring” over det, når mindstesatsen sættes lige så lavt som satserne i skattelylande som Irland, Schweiz og Singapore.
Det er et helt berettiget folkeligt krav, at de rigeste, dem der virkelig scorer profitterne, også bidrager til samfundsfællesskaberne gennem at betale skat. At selskabsskattespørgsmålet overhovedet er havnet på G20-landenes dagsorden skyldes utvivlsomt, at de ledende kapitalkredse i verden er ude i et gedigent redningsforsøg af deres system. “The great reset” – den store genstart – kalder de det. Skattely og skatteunddragelse er ganske enkelt blevet for moralsk angribeligt.
Men hvis en global bund under selskabsskatten skal batte noget, skal den op på i hvert fald 25 procent, anfører en række økonomer og civilsamfundsorganisationer og den uafhængige kommission for reform af international selskabsskat (ICRIT).
G20-landene skal balancere mellem det moralsk angribelige og økonomisk profitable. Mon ikke udfaldet er nogenlunde forudsigeligt?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
