Den 19. august handler Arbejderens leder om de modbydelige hadforbrydelser, som sker mod mennesker med “andet seksuel syn end “det normale”. Som for eksempel fra en artikel hos Institut for Menneskerettigheder hvordan den vestjyske transkvinde Jeanette blev overfaldet og råbt af, af en gruppe mænd på Rådhuspladsen den sidste nat under Copenhagen Pride, ”nu er festen fandme slut, din fucking trans!”
Jeg selv har … gang på gang været udsat for hadforbrydelser, fordi jeg halter en smule på grund af delvis lammelse i venstre side.
Jeg synes, det er rigtigt godt, at Arbejderens leder tager emnet op i forhold til hadforbrydelser mod mennesker med “andet seksuel syn end “det normale”. Men hvor vil jeg ønske, at Arbejderen.dk og andre aviser også skriver om, at der sker hadforbrydelser og/eller overfald mod mennesker med handicap.
Jeg selv har igennem min barndom og voksenliv gang på gang været udsat for hadforbrydelser, fordi jeg halter en smule på grund af delvis lammelse i venstre side. Hadforbrydelser mod mig begås både af børn og af voksne, blandt andet ved at gøre nar af min gang. For nogle år siden fortalte en af mine bekendte, at han/hun var blevet slået med en pind (overfald) og blev råbt efter, at vedkommende skulle gå normal, fordi vedkommende går skævt på grund af polio fra sin barndom.
Derfor ønsker jeg, at der også sættes lige så stor fokus på hadforbrydelser/overfald mod mennesker med handicap, som der er mod mennesker med “andet seksuel syn”, for det sker langt mere, end man tror.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

