Ignorerer vrede andelshavere
LGBTQIA+-personer samles lørdag i tusindvis i Københavns gader til årets Prideparade. Under massiv politibevågenhed indtager marginaliserede det rum, som andre fylder ud til hverdag.
Men desværre forsvinder den tryghed, som Pride-dagene tilbyder LGBTQIA+-personer i landets hovedstad, lige så hurtigt som regnbueflag og bannere, scene og politiafspærringerne efter Copenhagen Pride 2022.
Det er så hjerteskærende forkert ikke at være i stand til trygt at holde i hånd med, kysse og holde om sin elskede hvor som helst, når som helst.
Ifølge Institut For Menneskerettigheder undgår flere LGBTQIA+-personer at tage bussen eller oplever at skulle se sig en ekstra gang over skulderen, når det er mørkt. Og mange homoseksuelle par undlader at holde i hånd, når de er ude på gaden.
Det er så hjerteskærende forkert ikke at være i stand til trygt at holde i hånd med, kysse og holde om sin elskede hvor som helst, når som helst.
Og frygten for at blive slået ned eller mødt med hadefulde tilråb, når man som LGBTQIA+-personer træder ud blandt andre mennesker, er desværre ikke irrationel.
I en artikel hos Institut for Menneskerettigheder kan man læse, hvordan den vestjyske transkvinde Jeanette blev overfaldet af en gruppe mænd på Rådhuspladsen den sidste nat under Copenhagen Pride, ”nu er festen fandme slut, din fucking trans!”, råbte mændene imens.
Et andet sted i København kastede en gruppe mænd et kanonslag efter parret Anthony og Dennis efter at have råbt ”Klamme bøsserøve”.
Jeanette anmeldte ikke hadforbrydelsen til politiet. Hun var bange for at blive mistænkeliggjort. Anthony og Dennis’ sag blev opgivet af Politiet, da der ikke var vidner, og de homofobiske tilråb fandt aldrig vej ind i sagsfremstillingen.
Desværre er historier som disse ikke enestående. Der findes desværre ikke i Danmark nogen registrering af hadforbrydelser. Sammenholdt med utrygheden ved at anmelde hadforbrydelser giver det et meget ringe overblik over problemets omfang.
Men en rundspørge, Institut for Menneskerettigheder har gennemført om hadefulde ytringer og hadforbrydelser blandt 700 minoritetspersoner, viser, at LGBTQIA+-personer er en af de grupper, der føler sig mest udsat i det offentlige rum.
45 procent af de, som har svaret Institut for Menneskerettigheder, ændrer adfærd, når de træder ud i det offentlige rum.
Der er ikke alene brug for, at den heterosexistiske, normfikserede og kønsstereotype hverdagskultur bliver italesat, og at vi minder hinanden om, at ord godt kan gøre uhyggeligt stor skade – og i sidste ende koste menneskeliv.
Der skal også gøres en indsats for, at det politi, som skulle forestille at beskytte folket, begynder at registrere alle anmeldelser af hadforbrydelser. Dette vil give grundlaget for en målrettet indsats.
Man kan skrige op om “wokeisme” og “cancel culture”, lige så meget man vil, men sandheden er, at det sprog, vi bruger i hverdagen, har en betydning for, hvordan vi ser verden omkring os.
Små homofobiske skældsord i skurvognen, transfobiske jokes i kantinen og latterliggørelse af andres dybeste identitet både skaber utryghed og er med til at legitimere hadforbrydelser.
Så sig lige fra, næste gang din kollega siger noget dumt, fortæl dem, at det sgu ikke er okay, og tag eventuelt snakken om, hvorfor ord kan spille en rolle for andre menneskers tryghed.
Det skal være okay at sige fra, såvel overfor heterosexistisk, kønsstereotypt, sexistisk, racistisk og i det hele taget marginaliserende sprogbrug.
Vi skal kunne rumme at snakke – også om sproget – uden at føle, at nogen tager noget fra os. I sidste ende handler det jo bare om at opføre sig ordenligt og lytte til hinanden.
Og med det vil vi på Arbejderen ønske alle en fantastisk Pride: Husk, at forskellighed er vores styrke!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
